Triatlon Løb Underben - Fysnet.dk
2884
page-template-default,page,page-id-2884,page-child,parent-pageid-572,eltd-core-1.0,eltd-boxed,minnesota-ver-1.0,eltd-smooth-scroll,eltd-smooth-page-transitions,eltd-mimic-ajax,eltd-grid-1200,eltd-blog-installed,eltd-default-style,eltd-fade-push-text-top,eltd-header-standard,eltd-fixed-on-scroll,eltd-default-mobile-header,eltd-sticky-up-mobile-header,eltd-menu-item-first-level-bg-color,eltd-dropdown-animate-height,eltd-dark-header,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive
 

Triatlon Løb Underben

triathlon 2

Mulige overbelastningsskader i underbenet ved løb

Løbedelen af konkurrencen anses af mange for at være afgørende for den endelige placering, og derfor prioriteres løb træningsmæssigt højt. De fleste triatleter træner mest i cykling og løb, men de fleste skader findes i løbedisciplinen.

Årsager til disse skader skal findes i overbelastning, manglende restitution og biomekaniske forhold der kan forårsage specifikke skader. Ser man på triatlon som helhed har det sine fordele at kroppen belastes med tre forskellige discipliner. Men faktum er, at pga. den høje træningsmængde der skal til for at gennemføre disse tre discipliner er triatleter mere udsat end mange andre sportsgrene pga. den tid og mængde der bruges på træning, igen afhængig af distancen man vælger at gennemføre. Top triatleter der træner til Ironman, tilbagelægger i snit 10,5 km svømning, 304,3 km cykling og 71,9 km løb per uge.

Skader under løb ses hovedsagligt i hofte, knæ og underben.

Typiske skader i underbenet:

Skader i underbenet angives som værende de 5-10% af alle skader hos triatleter. Træningsømheden er kendt, og skyldes formentlig resultatet af gentagende stød op igennem underbenet, hvor underbenet fungere som ”støddæmper”.

Stress fraktur

Stress fraktur er muligvis en af de skader løbere / triatleter frygter mest. Som oftest er det skinnebenet det går ud over. Afhængig af hvor frakturen er placeret på knoglen kan prognosen være mere eller mindre god. Det kommer an på om bruddet sidder på den side af knoglen hvor der er mest ”træk” på knoglen, eller på den side hvor knoglen er mest under ”tryk”. Det afhænger af bruddets placering og knoglens udformning. Er der træk på bruddet, er udsigten lang da knogle heler bedst med tryk.

Smerten begynder ofte som ”snigende over tid”, og uden nogen kendt grund. Smerten mærkes som oftest, i begyndelsen, når løbeturen er ved at være ovre, men med tiden optræder smerten tidligere og tidligere i løbet. Hernæst begynder man muligvis at halte, hvorefter smerten også optræder i hvile og ofte som nattesmerter. Diagnosen kan nogle gange være svære at bekræfte fordi at disse træthedsbrud ikke altid er til at se på almindelige røntgenoptagelser, hvor andre undersøgelser er bedre egnet til at opdage de små revner i knoglen.

Behandling er aflastning og i nogle tilfælde kan operation kom på tale. Det er derfor vigtigt at opsøge læge ved mistanke eller begyndende symptomer der kan tyde på stress fraktur.

Shin splits / skinnebensbetændelse

Skinnebensbetændelse hos løbere mærkes ofte på indvendig side af skinnebenet. Skinnebensbetændelse er muligvis den mest klassiske tegn på overbelastning. Skal man finde årsagen er det nødvendigt at kigge flere steder: vigtigst er træningsdagbogen- er der ændret markant på træningsmængden indenfor det sidste korte tid, hvilke underlag løbes der mest på eller er det nye sko? Andre årsager kan være fodstilling, muskelstyrke i underbenet, bevægelighed i ankel, knæ eller hofte. Kan årsagen ikke findes i træningsdagbogen, bør du opsøge faglig bistand.

Vær opmærksom på at stressfraktur og skinnebensbetændelse godt kan minde lidt om hinanden i symptomer i opstartsfasen. (se mere her)

Irriteret Achillessene

Achillessene problematik er allestedsnærværende hos mange idrætsudøvere. Smerten kommer ofte snigende uden grund, men kan også præsentere sig med skarpe jag uden grund op langs med senens forløb. Tilstanden kan bekræftes med en ultralydsscanning, der også kan være med til at definere hvilken type overbelastning det måtte være, eller nok så vigtigt er der overrivninger i senen.

Behandlingen afhænger af hvor slem irritationen er, hvor lang tid det har stået på og om det er senen eller det omkringliggende væv der er irriteret. Generelt er behandlingen aflastning, finde eventuelt årsagen ved at studere trænings dagbogen. Er der øget for hurtigt i intensitet, er der skiftet underlag, er der også øget intensitet på cykel træningsdelen osv. Ofte vil forklaringen kunne findes her. Husk at løb- og cykeltræning forstærker hinanden – derfor skal intensitets dosering være forsigtig. Specifik behandling kan være trykbølge / shockwave, øvelser til selve senen, styrke træning af underben, vurdering af løbestil mm. (se mere her)

FODEN:

Skader i foden er velkendt hos triatleter. Ca. 10-15% af de skader der registreres hos triatleter er fod skader. Er der tale om skader eller belastningssmerter i foden er det vigtigt at vurdere helheden fra hoften og ned. Det er desuden vigtigt at vurdere biomekanikken omkring afvikling af foden, fodens opbygning herunder fod stilling. Fokus har i de senere år også været rettet mod skoene, men nyere undersøgelser antyder at det ikke er så vigtigt et område som først antaget. Føler du at skoen passer, er behagelig og ikke genere – er det et godt sko valg for dig.

Stressbrud

Stressbrud i de små fodrodsknogler kan være meget invaliderende for den enkelte. Stressbrud begynder gerne efter langvarig gentagende aktivitet, f.eks. løb, eller efter en pludselig øgning i aktivitet. Ved træthedsbrud forsvinder smerten ofte i hvile i starten, men vender tilbage ved gang eller løb. Vedvarende belastning vil medfører smerte i hvile herunder nattesmerter. Et af de fraktur der oftest ses er ”march frakturen”, da den er velkendt hos soldater. Det er brud i mellemfods knoglerne.

Behandlingen indebærer aflastning. Aflastning kan vare flere uger, og endnu længere hvis bruddet ikke heler, herunder brug af sko med stive såler eller gips.

Hælspore (fascitis plantaris)

Hælspore er et ofte forekommende overbelastningsskade hos løbere. Det er en overbelastning af svangsenen, som oftest hvor den hæfter sig på hælbenet. Årsagen er en overbelastning ofte som følge af hurtig forøgelse af belastningen. Der er enkelte faktorer som kan være medvirkende til at du måske kan være mere udsat for at udvikle hælsporer. Studier antyder at nedsat bevægelighed i ankelleddet, overvægt, eller at man er platfodet, kan gøre at man har nemmere ved at udvikle hælspore.

Symptomerne kan være skarpe jag på indvendig tilhæftning af svangsenen på hælbenet, meget smertefulde første skridt om morgenen eller første skridt efter du har været nede at sidde (igangsætnings smerter). Smerten øges i barfods gang, gang op ad trappe eller stå på tå.

Det naturlige forløb vil være at det kan gå over ad sig selv indenfor 6-18 måneder, i grelle tilfælde endnu længere tid. Behandling kan inkludere indlæg, specifikke øvelser, trykbølge/ shockwave, blokade eller i sidste ende operation. (se mere her )

Til slut skal nævnes at træt muskulatur ikke evner at opsamle stød på samme måde som veludhvilet muskulatur. Det er derfor vigtigt at hvile og restituere tilpas sådan at kroppen har mulighed for at komme sig. Det er også vigtigt at erkende at cykling og løb forstærker hinanden. Er man skadet pga overbelastning i f.eks. løb, skal dosering i cykeltræning bibeholdes, og ikke øges for at kompensere for manglende løbetræning.

Kilder:

Spiker et al. Triathlon: running injuries. Sports Med Arthrosc. 2012 Dec;20(4):206-13

Nielsen et al. “Training errors and running related injuries. A systematic review.” International Journal of Sports Physical Therapy 7.1 (2012): 58–75.

Al-Abbad and Simon. The effectiveness of extracorporeal shock wave therapy on chronic achilles tendinopathy: a systematic review. Foot Ankle Int. 2013 Jan;34(1):33-41

Roche and Calder. Achilles tendinopathy: A review of the current concepts of treatment. Bone Joint J. 2013 Oct;95-B(10):1299-307

Yin el al. Is extracorporeal shock wave therapy clinical efficacy for relief of chronic, recalcitrant plantar fasciitis? A systematic review and meta-analysis of randomized placebo or active-treatment controlled trials. Arch Phys Med Rehabil. 2014 Aug;95(8):1585-93

Rathleff et al. High-load strength training improves outcome in patients with plantar fasciitis: A randomized controlled trial with 12-month follow-up. Scand J Med Sci Sports. 2014 Aug 21