Triatlon Løb Knæ - Fysnet.dk
2874
page-template-default,page,page-id-2874,page-child,parent-pageid-572,eltd-core-1.0,eltd-boxed,minnesota-ver-1.0,eltd-smooth-scroll,eltd-smooth-page-transitions,eltd-mimic-ajax,eltd-grid-1200,eltd-blog-installed,eltd-default-style,eltd-fade-push-text-top,eltd-header-standard,eltd-fixed-on-scroll,eltd-default-mobile-header,eltd-sticky-up-mobile-header,eltd-menu-item-first-level-bg-color,eltd-dropdown-animate-height,eltd-dark-header,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive
 

Triatlon Løb Knæ

triathlon 2

Mulige overbelastningsskader i knæregionen ved løb

Løbedelen af konkurrencen anses af mange for at være afgørende for den endelige placering, og derfor prioriteres løb træningsmæssigt højt. De fleste triatleter træner mest i cykling og løb, men de fleste skader findes i løbedisciplinen.

Årsager til disse skader skal findes i overbelastning, manglende restitution og biomekaniske forhold der kan forårsage specifikke skader. Ser man på triatlon som helhed, har det sine fordele at kroppen belastes med tre forskellige discipliner. Men faktum er, at pga. den høje træningsmængde der skal til for at gennemføre disse tre discipliner er triatleter mere udsat end mange andre sportsgrene pga. den tid og mængde der bruges på træning, igen afhængig af distancen man vælger at gennemføre. Top triatleter der træner til Ironman, tilbagelægger i snit 10,5 km svømning, 304,3 km cykling og 71,9 km løb per uge.

Skader under løb ses hovedsagligt i hofte, knæ og underben. Op mod 25-30 % af alle triatlonskader er relateret til knæet.

Typiske knæskader:

Ser vi på knæet er forreste knæsmerter den hyppigste skade, som følge af overbelastning. Under løb belastes selve knæskalssenen (patellasenen) mellem 4 og 7 gange kropsvægten, og selve området mellem knæskallen og lårbenet (patellofemorale led) mellem 7 og 11 gange kropsvægten. Belastningen er størst i midt standfasen og ved afsæt.

Chondromalicia patella, forreste knæsmerter:

Årsagen til smerteren menes at stamme fra brusken på bagsiden af knæskallen. Symptomerne er diffuse knæsmerter på forsiden af knæet. Langsom begyndende over tid. Oftest opleves de første symptomer som uro. Smerterne tiltager under løb og ved længere tids siddende stilling med bøjede knæ (biograf tegn).

Behandlingen er aflastning og at finde årsagen til smerten. Skal den findes i dagbogen, kan det være: overbelastning, hvordan er forholdet mellem cykle og løbs doseringen, for hurtig optrapning eller anden årsag? Skal den findes i hofte eller ankel regionen, da fejlstillinger eller kompensatoriske bevægelser her – vil kunne belaste knæet uhensigtsmæssigt.

Som oftest er forreste knæsmerter et sammenfald af flere omstændigheder der bør udredes. Behandlingen er aktiv aflastning, og egnet genoptræningsprogram. Genoptræningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de problematikker der måtte være: fodstilling, hoftestilling, ubalance i muskulaturet omkring knæet, er der nedsat bevægelighed over ankel, knæ eller hofte osv.

Smerter i knæskalssenen:

Smerten mærkes ofte hvor senen hæfter sig på nederste spids af knæskallen. Kaldes også springer knæ, men det er mest korrekt at kalde det for en overbelastning af senen. Smerten opleves ofte ved strakt knæ, forbedring ved aktivitet i opstarten – men vil også her forværres med tiden.

Behandlingen er igen aktiv aflastning og finde årsagen til overbelastning. Kig igen dagbog – kan forklaringen ikke findes her skal der faglig bistand til at afklare årsagen. I dette tilfælde vil en ultralydsscanning ofte kunne være med til at bekræfte eller afkræfte diagnosen. Årsagen er igen som oftest sammensat af forskellige elementer fra fod til hofte regionen.

Genoptræningsprogrammet bør inkludere et speciel øvelsesprogram for senen, samt tage udgangspunkt i de problematikker der måtte findes omkring fod/ ankel, knæ eller hofte. Behandlingen kan nogle gange med held suppleres med trykbølge/ shockwave behandling.

Tractus iliotibialis-syndrom (ITBS), ”runner knee”, løber knæ:

ITBS er et velkendt problem hos løbere. (Se også under triatlon og hoften). Tractus senen hæfter sig på et knogle fremspring på udvendig side af underbenet, lige under knælinjen. Problemerne opstår ved gentagende gnidninger henover denne fremspring. Årsager til smerter kan være pludselig øgning i træningsmængde, ensformige løberuter – dermed samme ensformige belastning af hoften som f.eks. vejens hældning, overdrevet løb på brolagte, eller ujævne vej belægninger, relativ meget løb ned ad bakke, uens benlængde, knæ eller fodstilling. Ofte et sammenspil mellem flere af disse faktorer. Nedsat bevægelighed over anklen enten pga. muskelstramninger eller anden årsag har også en indflydelse på selve mekanikken omring knæet, og kan derfor være medvirkende til problemet. Nedsat stabilitet over hofte/ bækken partiet kan også være en del af problemet. Det er sjældent et enkelt problem. Men husk altid at starte med at studere trænings dagbogen – er der en årsag at finde her: hvilke ruter løbes der, hvordan er intensiteten, er der ændret på dosering osv.

Smerten opleves ofte som skarp eller brændende på udvendig side af knæet, ca 2-3 cm over knælinjen. Lille hævelse kan forekomme. Smerten ophører efter løb, ved langvarig smerter vil den også være tilstede under almindelig gang, inklusiv trappegang.

Behandlingen er aktiv aflastning, afklaring af årsagen og eventuelt special træningsprogram. Langsom tilbage til løb efter stige modellen. Læs mere under triatlon overbelastning eller løb med smerter.

Kilder:

Spiker et al. Triathlon: running injuries. Sports Med Arthrosc. 2012 Dec;20(4):206-13

Krehmer and Schwartz. Overtraining Syndrome: A Practical Guide. Sports Health.2012;4(2):128-138

Heiderscheit B. Always on the run. J Orthop Sports Phys Ther. 2014 Oct;44(10):724-6

Mani-Babu et al. The effectiveness of extracorporeal shock wave therapy in lower limb tendinopathy: a systematic review. Am J Sports Med. 2015 Mar;43(3):752-61