Triatlon Løb Hofte - Fysnet.dk
2854
page-template-default,page,page-id-2854,page-child,parent-pageid-572,eltd-core-1.0,eltd-boxed,minnesota-ver-1.0,eltd-smooth-scroll,eltd-smooth-page-transitions,eltd-mimic-ajax,eltd-grid-1200,eltd-blog-installed,eltd-default-style,eltd-fade-push-text-top,eltd-header-standard,eltd-fixed-on-scroll,eltd-default-mobile-header,eltd-sticky-up-mobile-header,eltd-menu-item-first-level-bg-color,eltd-dropdown-animate-height,eltd-dark-header,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive
 

Triatlon Løb Hofte

triathlon 2

 

Mulige overbelastningsskader i hofteregionen ved løb

Løbedelen af konkurrencen anses af mange for at være afgørende for den endelige placering, og derfor prioriteres løb træningsmæssigt højt. De fleste triatleter træner mest i cykling og løb, men de fleste skader findes i løbedisciplinen.

Årsager til disse skader skal findes i overbelastning, manglende restitution og biomekaniske forhold der kan forårsage specifikke skader. Ser man på triatlon som helhed, har det sine fordele at kroppen belastes med tre forskellige discipliner. Men faktum er, at pga. den høje træningsmængde der skal til for at gennemføre disse tre discipliner er triatleter mere udsat end mange andre sportsgrene pga. den tid og mængde der bruges på træning, igen afhængig af distancen man vælger at gennemføre. Top triatleter der træner til Ironman, tilbagelægger i snit 10,5 km svømning, 304,3 km cykling og 71,9 km løb per uge.

Skader under løb ses hovedsagligt i hofte, knæ og underben.

Typiske hofteskader:

Hofteskader angives som værende de 5-10% af alle løbeskader hos triatleter. Smerten kan brede sig til nedre ryg, hofte og lyske regionen. Ved hvert skidt generes der op til 8 gange kropsvægten op igennem benet, hvor fokus i sidste ende er hoften. Hoften kan bøje sig op til ca. 140 grader, men løb kræver kun ca. 40 grader. Dermed er der en ensformig belasting i en relativ lille del af bevægebanen. Medvirkende årsag til udvikling af skader i hoften er tidligere skader, forøgede udadrotation i hoften, belastninger der overstiger 64 km om ugen i træningsmængde og nedsat stabilitet over hoften/ nedre ryg/ mave.

Tractus iliotibialis-syndrom (ITBS):

Tractus løber fra hoftekammen på ydersiden af låret og slutter ved skinnebenets øverste del. Senespejlet krydser undervejs et knoglefremspring lige under hoften (trochanter major).

Årsager til smerter kan være pludselig øgning i træningsmængde, ensformige løberuter – dermed samme ensformige belastning af hoften som f.eks. vejens hældning, overdrevet løb på brolagte, eller ujævne vej belægninger, relativ meget løb ned ad bakke, uens benlængde, knæ eller fodstilling. Ofte et sammenspil mellem flere af disse faktorer.

Smerten fornemmes ofte på udvendig side af hoften (kan også være på ydersiden af knæet – se senere). Smerten forværres ved aktivitet, og bedring i hvile. Smerten kan fornemmes som skarp – forværrende når man bevæger op ad bakke eller trapper.

Behandlingen er som udgangspunkt: aflastning og afklaring af årsag – kig i dagbogen. Er det ikke nok kan specifik udredning og behandling komme på tale, og faglig bistand bør opsøges.

Stress fraktur(brud) i hofte regionen.

Relativ sjældent, men derimod ofte overset når bruddet findes. Årsagen er den gentagende belastning på lårbenshalsen med op til otte gange kropsvægten for hvert skridt der tages under løb. Vridmomenter under løb øger belastningen betydeligt.

Stress fraktur opstår som oftest som følge af overbelastning, dvs. øget intensitet, øgede distancer eller tid brugt på løb. Man skal være opmærksom på, at kvinder der ikke spiser hensigtsmæssigt, har irregulær menstruations cyklus, samt lavt knoglemineralindhold er i særlig risiko.

Symptomer der kan indikere fraktur er haltende gang, smerte i hvile ofte nattesmerter eventuelle øgede smerter ved et-bens stand.

Overser man denne skade kan der opstå længere varende følge virkninger. Opsøg derfor faglig udredning hvis der er tegn på brud.

Ydre hoftesmerter; “Greater Trochanteric Pain Syndrome”

Smerter på hoftens yderside kaldes “Greater Trochanteric Pain Syndrome” (GTPS). Årsagerne kan dog være mange, og er ikke nødvendigvis udelukkende at finde i hofteregionen.

Hos næsten alle mennesker findes tre slimsække (bursae) omkring et knoglefremspring på ydersiden af lårbensknoglen ved hoften (trochantor major). Derudover findes flere mindre slimsække med varierende placeringer i samme region, som ikke nødvendigvis findes hos alle mennesker. Det i sig selv gør, at udredning og behandling kan være besværligt – hvilken slimsæk er den der giver smerterne, hvis det er slimsækken?

Symptomer der normalt forbindes med inflammation: Hævelse og rødme (ses ofte ikke), men man kan ikke normalt ikke ligge på smertefuld side, aktivitet forværrer, smerter ved lang tids siddende stillinger, smerter når man rejser sig fra den siddende stilling til stående, sidder med benene overkors eller trappegang. En del af disse symptomer kan også antyde ryg problematikker og disse bør derfor udelukkes først.

Årsagen findes ofte i løbestilen især ”cross over løb”, ensformige løberuter eller øgede træningsmængde.

Overbelastning af de balde muskler der skal stabilisere over hoften kan udvikle smerter hvor de tilhæfter sig på hofte kammen, dermed en inflammation af en sene eller et senefæste (også kaldet tendinopatier). Symptomer herfra kan minde meget om de der er omtalt foroven.

Smerter fra selve hofteleddet kan også udvikle symptomer der kan minde om GTPS.

Som det kan ses, skal smerter i denne region afklares, da årsagen kan være mangfoldig. Behandling vil ofte være at afklare årsagen og aflaste. Afhængig af årsagen kan der være behov for specifik behandling. Er det slimsækken, muskulaturen, hoften eller ryggen der er årsag? Behandlingen og prognosen er ikke ens.

Trochanter tendinit, tractus iliotibiale syndrom, coxa saltans (“snapping hip”)

Navnet stammer fra en klikkende lyd når man går, løber eller cykler. Man vil samtidigt mærke at senen ”smutter” på den udvendige side af hoften. Der findes både en ”indvendig” og ”udvendig” springhofte.

Den udvendige springhofte skyldes at tractussenen eller senen fra baldemusklen glider hen over trochanter major (det lille fremspring på lårbensknoglen udfor hoften). Bevægelsen der fremkalder lyden er et strækkes fra en stilling hvor hoften har været bøjet, udaddrejet og udadført.

Intern springhofte skyldes at hoftebøjeren (iliopsoas) smutter på forsiden af hofte. Det kan være små knoglefremspring på lårbensknoglen, hovedet af lårbenet eller ledkapslen. Andre årsager til intern springhofte kan være at ledlæben der omkranser hofteskålen er beskadigt, små ledbaånd omkring hoften der ”smutter” hen over små knogle fremspring, små brusk stykker inde i hoften (”mus”), eller hvis hoften flere gange har være ude af led.

Så vi ser igen, at der er flere muligheder der kan udløse de samme symptomer med lignede smerter.

Behandlingen i første omgang er aflastning og finde en årsag. Er det tale om almen overbelastning tilpasses programmet tilsvarende.

Fører det ikke bedring med sig, skal faglig bistand opsøges for at få klarlagt årsagen. Der skal muligvis mere specifik behandling til, herunder eventuel nødvendighed af scanninger for at klarlægge årsagen.

Vi skal også være opmærksom på, at der er en del mennesker der kan fremkalde disse lyde uden smerter, og der er ikke behov for at gøre noget yderligere ved det.

Kilde:

 

Spiker et al. Triathlon: running injuries. Sports Med Arthrosc. 2012 Dec;20(4):206-13