Løbesko og løbeskader. Opgør med en myte. - Fysnet.dk
2903
page-template-default,page,page-id-2903,page-child,parent-pageid-572,eltd-core-1.0,eltd-boxed,minnesota-ver-1.0,eltd-smooth-scroll,eltd-smooth-page-transitions,eltd-mimic-ajax,eltd-grid-1200,eltd-blog-installed,eltd-default-style,eltd-fade-push-text-top,eltd-header-standard,eltd-fixed-on-scroll,eltd-default-mobile-header,eltd-sticky-up-mobile-header,eltd-menu-item-first-level-bg-color,eltd-dropdown-animate-height,eltd-dark-header,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive
 

Løbesko og løbeskader. Opgør med en myte.

 

løbesko

I det ansete  British Journal of Sports Medicine (BJSM), finder vi en artikel hvor en af forfatterne er Benno Nigg. Nigg er professor fra Alberta i Canada, og han har forsket i ca. 30 år med speciale i sko, indlæg, fødder mm.

Jeg synes hans tilgang og forslag til hvordan løbesko bør vælges af den enkelte løber giver god mening. Derfor vælger jeg at viderebringe hans idéer i denne sammenfatning. Valg af sko er svært for den enkelte, og som oftest skal man forholde sig til nye modeller med nye smarte funktioner, anti-pronation/supinations sko, neutrale sko, sko der stimulere til forfodsløb osv. – bare for at nævne nogle enkle begreb de fleste løbere nok er stødt ind i – men gør det reelt en forskel?

Artiklen tager udgangspunkt i fem aspekter der kan have indflydelse på løbeskader:

  • Ændring i løbeskader gennem de sidste 40 år
  • Relationen mellem sko, indlæg og løbeskader
  • Tidligere forskning op mod 2 nye paradigmer
  • ‘Preferred movement path’ = den bane vil kroppen helst bevæge sig i
  • ‘Comfort filter’ = hvilken sko er rarest / komfortabel at have på

Ved at den enkelte løbere vælger det par sko der føles mest behagelige, vælges instinktiv de sko der tillader de bevægebaner som kroppen helst vil bevæge sig i, og dermed muligvis forebygge skader.

Det vi skal være opmærksomme på når man kigger lidt i litteraturen igennem de sidste ca. 40 år, er at der er sket et skifte i hvem der er der løber: I 70’erne var det overvejende mænd der havde det mål at løbe hurtigt, hvorimod i dag er det overvejende motionsløbere og kvinderne er i overtal. Definitionen på en skade har også ændret sig.

Sko og skader:

De første undersøgelser vedrørende løbesko og løbeskader begyndte først I 2012. To studier har kigget på komforten – gør sålens komfort en forskel? Det viste det sig at der ingen forskel i antal skader og hårdheden af sålen var. Et enkelt studie har sammenlignet to forskellige par sko – minimalistisk løbesko mod almindelige neutrale løbesko. De minimalistiske sko øgede skadesfrekvensen med over 200% set over en 12 ugers periode. Der var 99 løbere inkluderet i studiet.

Dermed har skovalg indflydelse på skadesfrekvensen.

Skoindlæg og idrætsskader:

Flere studier har set på om indlæg gør en forskel, set I relation til løbeskader. Der er to områder der kan fremhæves fra disse studier. Det ene er komfort og den anden hårdhed. Noget tyder på at blødere indlæg måske kan formindske skader. Et andet spændende studie gennemførtes i militæret. 106 soldater kunne frit vælge mellem 6 forskellige indlæg, og skulle bruge dem de næste 4 måneder. En kontrol gruppe uden indlæg gennemførte samme træning. Efter de 4 måneder viste det sig at gruppen der valgte indlæg udelukkende ud fra komfort, havde 53% færre skader i samme periode.

Nigg og hans kollegaer konkludere derfor at komfort må være en faktor der har indflydelse på skader.

Kan vi få et fingerpeg om hvilke faktorer der kan have indflydelse på om man er udsat for skader eller ej?

Hvis vi kigger på udefrakommende faktorer har belastning, tidligere skader og træningsmiljøet en indflydelse på skadeshyppigheden. De faktorer der er undersøgt mest hos den enkelte løber er fodens stilling og kraftoverførelsen ved landing/isætning af foden under løb. Flertallet af disse studier er små, men der findes et stort dansk studie der har fulgte 927 personer over 1 år. Skaderne blev registreret i løbet af det ene år, og det viste sig at pronationsløberne var dem der havde færrest skader. Det kan tyde på at pronation ikke er en indikator for skader.

Har indlæg eller sko indflydelse på bevægemønstret? Nigg og andre har vist at man kan lave om på selve bevægeudslaget i et enkelt led, men kigger man på helheden, kroppens bevægemønster under løb – så ændres den ikke. Kroppen forsøger at finde den vej der kræver mindst energi.

En god løbesko er derfor, jfr. Nigg, en sko der tillader at kroppen bevæger sig i kroppens ønskede bevægemønster med mindst mulig energi/muskelaktivitet.

Valg af sko ud fra komfort viser at løbere vælger forskelligt. Ikke alle vælger samme type sko hvis de frit må vælge imellem forskellige typer sko. Sko der føles komfortable at løbe i formindsker skadesrisikoen. Komfortable sko mindskes energi- og iltforbruget under løb.

Der er derfor efterhånden dokumentation for at valg af løbesko kan være medvirkende til at formindske eller øge løbeskader. Nigg foreslår at man fjerner fokus fra pronation og støddæmpning, men fokuserer på at vælge de sko der er mest komfortabel at løbe i. Pronation i sig selv har ingen indflydelse på løbeskader, tværtimod kan det måske være med til at formindske skader.

Hvad kan du så bruge det til:

Hvis du har et par sko du føler passer dig godt, så skal du ikke skifte, men eventuelt fastholde samme type sko fremover.

Er du ikke plaget af skader så er der ingen grund til diverse løbestilsanalyser. Du opsøger heller ikke læge hvis ikke du fejler noget.

Er du plaget af skader, bør du først kigge på dit træningsprogram (intensitet, hyppighed) – har du ikke et program, få hjælp til at lave et der er tilpasset dig. De fleste skader er overbelastnings relateret og ikke pga. skovalg.

Kilde: Nigg BM, et al. Br J Sports Med 2015;0:1–6.

http://well.blogs.nytimes.com/2013/06/26/the-myth-of-pronation-and-running-injuries/?_r=1