Løberknæ - Fysnet.dk
2154
page-template-default,page,page-id-2154,page-child,parent-pageid-572,eltd-core-1.0,eltd-boxed,minnesota-ver-1.0,eltd-smooth-scroll,eltd-smooth-page-transitions,eltd-mimic-ajax,eltd-grid-1200,eltd-blog-installed,eltd-default-style,eltd-fade-push-text-top,eltd-header-standard,eltd-fixed-on-scroll,eltd-default-mobile-header,eltd-sticky-up-mobile-header,eltd-menu-item-first-level-bg-color,eltd-dropdown-animate-height,eltd-dark-header,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive
 

Løberknæ

Løberknæ – runner’s knee

Løberknæ er en overbelastningsskade på ydersiden af knæet, oftest relateret til idræt f.eks løb eller cykling. Løberknæ giver typisk smerter på ydersiden af knæet. Til at begynde med er der diffuse smerter, og det kan være svært at pege på det nøjagtige sted smerten stammer fra. Efterhånden som tilstanden forværres kan man bedre udpege stedet, da smerten bliver mere koncentreret omkring knoglen på ydersiden af knæet.

Smerterne kommer efter kort tids løb, mens hvile lindrer kortvarigt og forbigående. Smerterne forværres ofte, når man løber nedad bakke eller på fladt terræn, medens løb opad bakke giver færre smerter. Smerterne begynder tidligere på turen, efterhånden som betændelsen forværres.

Hvad er løberknæ?

På ydersiden af låret går der en stor og stærk senebånd/ bindevævsstrøg fra hoftekammen og ned til øvre/ydre side på underbenet (tractus iliotibialis). Nederst på ydersiden af lårbenet befinder der sig en slimsæk lige under senebåndet. Ved langvarig løb, cykling eller gang kan der være meget gnidning mellem senebåndet og lårbenet. Båndet gnider mod knoglefremspringet på ydersiden af lårbenet, og det føre til, at slimsækken blive betændt – ”løberknæ”

Risiko faktorer:

Der er mange faktorer som kan spille ind hvis det bliver et vedvarende problem. Man kan godt få et løberknæ som almen overbelastning, og det aftager som oftest ved aflastning. Bliver det tilbagevendende bør man opsøge faglig bistand til vurdering af årsagen om problematikken.

Løberknæ

Årsagen kan være at finde i hofte, knæ, fødder, muskelbalance over hofte eller knæ, løbestilen, trænings belastningen, bevægelighed over hofte, knæ eller fodled. Som oftest er det en sammensat problematik.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien og den fysiske undersøgelse. Undersøgelsen kan suppleres med en ultralydsscanning, og evt. løbestilsundersøgelse kan fortælle mere om hvordan skaden er opstået.

Behandling af løberknæ?

Målet med behandlingen er at lindre ubehag, dæmpe betændelsen og forebygge fremtidige gener. Det er vigtigt, at du selv er medansvarlig i behandlingen. Behandlingen består først og fremmest af aflastning, løb i fladt terræn, eventuelt vejledning i ændring i gang- og løbemønster (se crossover løb som eksempel). Cyklister kan forsøge at justere saddelhøjden lidt ned, så man undgår fuld stræk i knæene når man cykler.

Lægen kan vurdere at f.eks. NSAID i en kortere periode vil være gavnligt. Kortisonindsprøjtning bruges som en af de sidste udveje, hvis ikke andet har hjulpet. Hernæst er operation en mulighed.

Behandlingen kan varer mellem 1- 3 måneder (mellem 3-6 uger i lettere tilfælde), i svære tilfælde længere tid. Behandlingen lykkes kun hvis du er medansvarlig for at ændre dine træningsmønstre og respekterer smertegrænsen. Tilstanden kan ikke løbes / cykles væk.

Forslag til optræningsprogram:

Start med aflastning. Undgå de aktiviteter, som giver smerter. Forsøg alternativt med svømmetræning, løb i vand, løb på cross trainer eller løbebånd, da det kan nedsætte stødene under løb.

Opsøg vejledning i at ændre løbestil hvis det er en del af problematikken. Det kan f.eks. skyldes ”crossover løb” (se her), eller anden uhensigtsmæssig løbestil, løbehastighed (Tateuchi et al), fodstilling under løb eller afvikling over foden under løb.

Forslag til hjemmeprogram du selv kan arbejde med:

Funktionelt:

http://exorlive.com/video/?culture=da-DK&ex=8821,8820,602,8795,3066,3067,517

Funktionel Løb

øvelser til gulv. Brug elastik som modstand omkring knæ

http://exorlive.com/video/?culture=da-DK&ex=8166,460,3021,6485,5564

Styrke Løberknæ

Kilder:

Sundhed.dk

Tateuchi  et al.The effect of angle and moment of the hip and knee joint on iliotibial band hardness. Gait Posture. 2015 Feb;41(2):522-8.

Foch et al. Associations between iliotibial band injury status and running biomechanics in women. Gait Posture. 2015 Feb;41(2):706-10

Allen. Treatment of distal iliotibial band syndrome in a long distance runner with gait re-training emphasizing step rate manipulation. Int J Sports Phys Ther. 2014 Apr;9(2):222-31

Meardon et al. Step width alters iliotibial band strain during running. Sports Biomech. 2012 Nov;11(4):464-72

Baker et al. Iliotibial band syndrome: soft tissue and biomechanical factors in evaluation and treatment. PM R. 2011 Jun;3(6):550-61

Falvey et al. Iliotibial band syndrome: an examination of the evidence behind a number of treatment options. Scand J Med Sci Sports. 2010 Aug;20(4):580-7

Miller et al. Lower extremity mechanics of iliotibial band syndrome during an exhaustive run. Gait Posture. 2007 Sep;26(3):407-13