Korsbånds skade - Fysnet.dk
743
page-template-default,page,page-id-743,page-child,parent-pageid-572,eltd-core-1.0,eltd-boxed,minnesota-ver-1.0,eltd-smooth-scroll,eltd-smooth-page-transitions,eltd-mimic-ajax,eltd-grid-1200,eltd-blog-installed,eltd-default-style,eltd-fade-push-text-top,eltd-header-standard,eltd-fixed-on-scroll,eltd-default-mobile-header,eltd-sticky-up-mobile-header,eltd-menu-item-first-level-bg-color,eltd-dropdown-animate-height,eltd-dark-header,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive
 

Korsbånds skade

 

ACL i

 

Korsbåndets funktion er at støtte og stabilisere knæet. Der findes to korsbånd, et forreste og et bageste. Det forreste korsbånd sørger for at skinnebenet ikke glider frem i forhold til lårbenet, og bageste korsbånd sørger for, at skinnebenet ikke glider glide bagud. Korsbåndene er også med til at stabilisere knæet når knæet udsættes for vrid og dreje bevægelser.

I Danmark opereres mere end 3.000 personer hvert å for korsbåndskader, det er dog ikke alle korsbåndsskader der er nødvendigt at operere. Skader på det forreste korsbånd udgør ca. 9 ud af 10 korsbåndsskader. Hvad skyldes en skade på forreste korsbånd?

Skaden forekommer hyppigst i idræt, hvor foden bliver ”stående” i underlaget og kroppen fortsætter bevægelsen. Dr er ofte ikke person kontakt ved disse skader. Vi seer ofte at der er andre strukturer der også tager skade under uheldet. Det kan være menisk, ledbånd eller brusk. Korsbåndet kan enten være overrevet totalt eller forstrakt.

Hvordan opleves skaden?

Ved den akutte skade får man smerter, og i indenfor kort tid får du hævelse af knæet. Smerterne er oftest så store, at det er umuligt at bevæge eller belaste knæet.

Er korsbåndet forstrakt, kan man ofte fungere godt i længere tid uden de store gener. Men langsom vil knæet begynde at føles ustabilt, mindre hævelser ses ved anstrengelser, måske opleves lettere smerter og ”knæet fornemmes ikke normalt”. Er det tilfældet –  skal knæet udredes.

Hvordan stilles diagnosen?

Skaden er oftest så tydelig, at enkle undersøgelser afgøre om korsbåndet er skadet. Undersøgelsen kan dog være vanskelig eller umulig at udføre i de første 24 – 72 timer efter skaden, pga. de kraftige smerter. Det kan derfor være nødvendigt at gentage undersøgelsen efter 4-5 dage. Idræts udøvere der pga. god styrke / stabilitet omkring knæet kan også nogle gange være så stærke at de gængse undersøgelser er tvivlsomme. I tvivlstilfælde kan lægen overveje en kikkertoperation (artroskopi) eller en MR-skanning. Her vil man så også kunne konstatere om der er andre stukturer der har taget skade.

85-90 % af patienterne opnår et godt resultat. Det nye korsbånd giver god stabilitet i knæleddet samt mulighed for at vende tilbage til idræt. Men korsbåndet bliver aldrig så god som ny, og små gener kan fortsat forventes i hverdagen, afhængig af dit arbejde / idræt. Sørger derfor altid at melde skaden til egen læge og dit forsikringsselskab, snarest muligt efter skaden.

Er der opstået andre skader i knæet; især menisk- og bruskskader eller skader på knæets øvrige ledbånd, kan effekten af operationen muligvis være knap så godt. Især hvis der konstateres brusk skader kan det forlænge genoptræningsperioden, eller perioden til at knæet fungere godt igen i hverdagen.

Om du skal opereres for eller ej afgøres af knæ specialisten. Der er mange faktorer der afgøre om det er nødvendigt som f.eks. arbejdsbelastning, idræts niveau i det daglige, hvor ”stor” er skaden og alder, er nogle af disse faktorer.

Hvornår kan man forvente at genoptage daglige aktiviteter igen?

Det kan variere fra sygehus til sygehus, operationstyper og omfanget af din skade. Forhører dig hos opererende læge eller eventuelt hos fysioterapeuten på sygehuset. De følgende tider er til vejledning.

 Tidligste tidspunkt for opstart af aktivitet

2 uger: Cykle på kondicykel med lav belastning

4 uger: Almindelig cykling og crawlsvømning

12 uger: Indendørs løb  (jævnt underlag, langsomt tempo, korte ture)

12 uger: Brystsvømning

16 uger: Udendørs løb

6 mdr.: Lettere belastende sport uden drejemomenter

9 mdr.: Deltage i delelementer af træning med drejemomenter, gradvis deltage i fuld træning. Det anbefales.

Klinikken kan hjælpe dig med at tilrettelægge din tilbagevenden til idræt eller arbejde.