Hjernerystelse Idræt - Fysnet.dk
2173
page-template-default,page,page-id-2173,page-child,parent-pageid-572,eltd-core-1.0,eltd-boxed,minnesota-ver-1.0,eltd-smooth-scroll,eltd-smooth-page-transitions,eltd-mimic-ajax,eltd-grid-1200,eltd-blog-installed,eltd-default-style,eltd-fade-push-text-top,eltd-header-standard,eltd-fixed-on-scroll,eltd-default-mobile-header,eltd-sticky-up-mobile-header,eltd-menu-item-first-level-bg-color,eltd-dropdown-animate-height,eltd-dark-header,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive
 

Hjernerystelse Idræt

HJERNERYSTELSE

Concussion

Der er en stigende fokus på hjernerystelse i forskellige idrætsgrene i de senere år. Indenfor håndbold er der ofte situationer der skal tages mere alvorligt, da forskning viser at gentagende mindre eller større hjerne rystelser over tid kan medfører varig problematikker. Vi har situationer hvor målmanden får en bold i hovedet, baghovedet rammer gulvet efter et gennembrud / tackling eller en albue i hovedet under forsvars / angrebs situationer. Situationer som er en del af spillet og acceptereret som sådan, men det er ikke ensbetydende med at det er den korrekte adfærd at acceptere disse situationer, uden at vurdere den enkelte spiller løbende under og efter kampe / træning. Situationer som kan minde om det der skeer indenfor andre idrætsgrene.

 

 

I det følgende vil jeg ridse nogle vigtige faktorer op på baggrund af det sidste nye viden på området. Denne vejledning kan bruges til unge og børn ned til 13 års alderen. Unge er i denne kontekst defineret som værende i alderen 13-18.

 

REGEL NR 1: ER MAN DET MINDSTE I TVIVL KONTAKT EGEN LÆGE / VAGTLÆGE / SKADESTUE OMGÅENDE. Hjernerystelse går ofte over ad sig selv indenfor nogle dage eller uger, men kan også være årsag i langvarig, og nogle gange invaliderende komplikationer i hverdagen. Det er ikke slagets kraft der afgøre om der er risiko for hjernerystelse eller ej, men spillerens adfærd er afgørende. De voksne omkring holdet skal derfor have en klar fordeling om hvordan man håndtere en situation der kan tyde på en hjernerystelse. Derfor skal træneren evt. holdlederen vide hvordan situationen skal håndteres, herunder sørge for at forældrene til spilleren orienteres om uheldet.

Symptomer på hjernerystelse:

Concussion 2

  • hovedpine
  • kvalme
  • synsforstyrrelser
  • susen for ørene
  • svimmelhed – ”føler sig omtumlet” – forvirring – utilpashed – evt opkast
  • udviser en adfærd der ikke kan relateres til den enkeltes ”normal” tilstand.

Enhver spiller der klager over disse symptomer efter et uheld, skal tages ud af træning / kampen, og må første genoptage spillet når det er sikkert at vedkommende ikke lider af hjernerystelse.

Man skal også være opmærksom på at symptomerne ikke nødvendigvis optræder med det samme, men muligvis først kommer efter nogle minutter. Spilleren er måske ikke selv klar over at det kan være galt, derfor skal der være en rolle fordeling på bænken, således at der holdes øje med den enkelte spillere der er i risiko zonen (f.eks efter et slag), i et stykke tid efter uheldet.

Hvordan undersøger man så om spilleren har en hjernerystelse ?

Det er nogle gange svært at afgøre om der er tale om hjernerystelse eller ej, men er man det mindste i tvivl skal spilleren holdes ude resten af kampen / træningen. Som ikke sundhedsfaglig person kan man benytte sig af en metode der hedder ”Maddocks Score”. Den er vurderet egnet til at vurdere spilleren på sidelinjen.

Følgende 5 spørgsmål stilles til spilleren:

1. I hvilken hal er vi?

2. Hvilken halvleg?

3. Hvem scorede det sidste mål?

4. Hvilket hold spillede vi imod i sidste uge?

5. Vandt vi den kamp?

Hvis spilleren svarer forkert på et enkelt af disse 5 spørgsmål, må spilleren ikke fortsætte på banen inden endelig afklaring hos læge.

Hvordan behandles hjernerystelse ?

Som nævnt indledningsvis, er der det mindste tvivl om der er tale om hjernerystelse eller ej – skal en læge kontaktes. Ingen smertestillende af nogen art. Kun kodein er tilladt ved hovedpine. Rådfører med læge.

Som rettesnor kan man følge det der ofte kaldes for ”hjernetrappen”.

Akut behandling er absolut ro, og spilleren skal gerne observeres de næste 24 time.

HJERNETRAPPEN:

Ved vedvarende symptomer – opsøge læge. Efterfølgende trin inddeling er til voksne men kan anbefales til børn. Tilbagevenden til tidligere aktivitet skal ske gradvis med øgede belastning. Der skal mindst gå 24 timer mellem hvert trin. Og hvis symptomerne vender tilbage efter træning, skal den ramte vende tilbage til total hvile indtil symptomerne er væk igen. Når den ramte har været symptomfri i 24 timer, kan han/hun vende tilbage, men på et trin lavere, end der hvor han/hun ellers var kommet til. Hvis man øger aktiviteten fra f.eks. trin 2 til trin 3 og får tilbagefald, går man tilbage til trin 2 indtil symptomfrihed, for igen at forsøge sig på trin 3.

Trin 1: Absolut hjernehvile. Ingen TV, computer, mobil, film, læse, fysisk aktivitet, skole.

Trin 2: Let aerob træning efter 24 timers symptomfrihed i trin 1 (kondicykel, gang)

Trin 3: Specifik idrætstræning / let arbejde (evt deltid) efter 24 timers symptomfrihed i trin 2.

Trin 4: Idrætstræning uden kropskontakt / let arbejde (fuldtid) efter 24 timers symptomfrihed i trin 3

Trin 5: Idrætstræning med fuld kropskontakt / almindeligt arbejde (deltid) efter 24 timers symptomfrihed i trin 4

Trin 6: Tilbage til fuld idræt / arbejde efter 24 timers symptomfrihed i trin 5

85 % af alle hjernerystelser kommer sig spontant indenfor 7-10 dage.

Fysioterapi og hjernerystelse:

Et studie fra 2014 gennemført af Schneider viste at det kan nytte at træne specifikt. Studiet omfattede 29 personer i alderen 12 – 30 der havde været udsat for hjernerystelse i forbindelse med idræt. Deres symptomer bestod i vedvarende svimmelhed, hovedpine og nakke smerter.

Begge grupper arbejde med holdnings korrektion, bevægeligheds øvelser og ”hjerne ro”. Den ene gruppe (behandlingsgruppen) modtog desuden specifik træning for nakke muskulatur og balance / vestibulær træning. De trænede i maximalt 8 uger.

Man målte tiden til de returnerede til deres idræt symptomfri. I behandlingsgruppen vendte 11/15 tilbage indenfor 8 uger og i den anden gruppe vendte 1 ud af 14 tilbage. Det svarer til 4 gange så stor sandsynlighed for at vende tilbage til efter specifik træning, sammenlignet med dem der ikke trænede specifikt.

Nu er studiet ikke voldsom stort men den peger alligevel på at det kan nytte at træne specifikt fremfor en uspecifik tilgang, og slet ikke en passiv tilgang

Referencer:

Leddy et al. The Role of Controlled Exercise in Concussion Management. PM R. 2016 Mar;8(3 Suppl):S91-S100. doi: 10.1016/j.pmrj.2015.10.017.

Matuszak et al. A Practical Concussion Physical Examination Toolbox: Evidence-Based Physical Examination for Concussion.. Sports Health. 2016 Mar 28. pii: 1941738116641394

Wells et al. Challenges in Determining the Role of Rest and Exercise in the Management of Mild Traumatic Brain Injury.J Child Neurol. 2016 Jan;31(1):86-92. doi: 10.1177/0883073815570152. Epub 2015 Feb 16.

McCulloch et al. Development of clinical recommendations for progressive return to activity after military mild traumatic brain injury: guidance for rehabilitation providers. J Head Trauma Rehabil. 2015 Jan-Feb;30(1):56-67. doi: 10.1097/HTR.0000000000000104.

Broshek et al. A review of post-concussion syndrome and psychological factors associated with concussion. Brain Inj, 2015; 29(2): 228–237

Marshall et al. Updated clinical practice guidelines for concussion/mild traumatic brain injury and persistent symptoms. Brain Inj, Early Online: 1–13

Schneider et al. Cervicovestibular rehabilitation in sport-related concussion: a randomised controlled trialBr J Sports Med 2014;48:1294–1298.

Clayton et al. Concussion in Children and Adolescents. Curr Phys Med Rehabil Rep (2013) 1:88–96

McCrory et al. Consensus statement on concussion in sport: the 4th International Conference on Concussion in Sport held in Zurich, November 2012. Br J Sports Med 2013;47:250–258.

Leddy et al. Rehabilitation of Concussion and Post-concussion Syndrome. Sports Health. 2012 Mar; 4(2): 147–154

Alsalaheen et al. Vestibular rehabilitation for dizziness and balance disorders after concussion. J Neurol Phys Ther. 2010 Jun;34(2):87-93

Tee and Chee. Vestibular rehabilitation therapy for the dizzy patient. Ann Acad Med Singapore. 2005 May;34(4):289-94

Läkertidningen nr 16 , 2007, vol 104. ”Hjärskakning och idrott – nye retningslinjer för händläggning”. Tegner og Gustafsson. (Svensk lægetidsskrift)

Maddocks DL, Dicker GD, Saling MM. The assessment of orientation following concussion in athletes. Clin J Sport Med 1995;5(1):32-35.