Forreste knæsmerter - Fysnet.dk
726
page-template-default,page,page-id-726,page-child,parent-pageid-572,eltd-core-1.0,eltd-boxed,minnesota-ver-1.0,eltd-smooth-scroll,eltd-smooth-page-transitions,eltd-mimic-ajax,eltd-grid-1200,eltd-blog-installed,eltd-default-style,eltd-fade-push-text-top,eltd-header-standard,eltd-fixed-on-scroll,eltd-default-mobile-header,eltd-sticky-up-mobile-header,eltd-menu-item-first-level-bg-color,eltd-dropdown-animate-height,eltd-dark-header,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive
 

Forreste knæsmerter

Forreste knæsmerter

Knæleddets forreste del mellem knæskallen og lårbenet er et af de led, vi belaster mest. Smerter i dette led kan opstå uden speciel årsag, men som regel er årsagen overbelastning. Nyere forskning antyder, at der er usikkerhed om årsagen til smerterne i knæet, bl.a om knæsmerterne kan være en følge af f.eks. fejlstilling i hofte eller fødder, eller nedsat styrke og koordination omkring hofte,mave og nedre ryg region.

Symptomer

Symptomerne på forreste knæsmerter kan være lidt diffuse. Smerterne eller ubehaget kan føles over et bredere område, f.eks bag ved knæskallen.

Ofte kommer smerterne, når man går nedad på trapper, løber, hopper, springer, eller når man bøjer knæet i længere tid.

Forskning ( casestudie)

Et større dansk studie blandt gymnasieelever indikere, at der er to sub grupperinger inden for de patienter, der har forreste knæsmerter. Den ene gruppe er personer, der bevæger for lidt og har en meget passiv hverdag med computer, TV m.m. Den anden er personer, der er for aktive og dyrker sport både i skolen og i fritiden samt et  evt. knæbelastende fritidsarbejde.

Diagnose

Diagnosen stilles ved en almen undersøgelse af knæet. Der er ingen nærmere afklaring ved brug af røntgen eller MR scanning, da de ikke kan vise, hvilke strukturer der ”gør ondt”. Er diagnosen tvivlsom, kan MR scanning udelukke andre årsager til knæsmerterne

Er diagnosen sikker, bør helheden undersøges, du kan eventuelt føre dagbog over de belastninger, knæet udsættes for i det daglige, hvilke aktiviteter udløser dine smerter, få undersøgt hofte, mave, lænderegionen, knæ og fødder for at se, om der en sammenhæng.

Det findes desværre ingen rigtig god behandling for denne tilstand. Der er derfor ingen ”mirakelkur” til problemet. Ofte bliver det bedre af sig selv ved blot at aflaste. En sådan aflastning skal varer flere måneder – nogle anbefaler op til 4 måneder – men kan i nogle tilfælde varer op til 2 år. Aflastning betyder dog fortsat aktivitet – men kun med aktiviteter, der ikke provokere smerterne.

Følgende aktiviteter kan anbefales:

  • Cykling på fladt terræn uden at køre op ad bakke. Cykling på kondicykel er også en mulighed.
  • Svømning på ryggen samt crawl, hvor man svømmer med strakte knæ, mens brystsvømning bør undgås.

Generelt gælder den regel, at smerterne skal opfattes som kroppens egne advarselstegn. Hvis der under nogen former for aktivitet opstår smerter, bør man lytte til disse advarselstegn og ophøre med den specifikke aktivitet.

Behandlingsformer:

Behandling af forreste knæsmerter kan omfatte flere forskellige behandlingsformer.

  • Oftest anvendes træning. Træning bør være en helhed, hvor der ikke kun fokuseres på knæets muskler, men også hofte, mave og nedre rygregion.
  • Der kan suppleres med indlæg, som har vist sig i at kunne give korttids smertelindring. Idet indlæg kan være medvirkende til smertelindring – vil man også kunne træne mere optimalt.
  • Tapening af knæskallen eller knæbandage kan forøge effekten af træningen.
  • Operation, som er allersidste udvej, har indtil videre ikke vist sig at være særlig effektiv.

 

Hjælp på klinikken

Klinikken kan hjælpe med at undersøge, vejlede, udarbejde træningsprogram samt afprøve indlæg eller knæbind for at se, om det skal være en del af løsningen for at afhjælpe dine forreste knæsmerter.

Kilder:

Werner.Anterior knee pain: an update of physical therapy.Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc (2014) 22:2286–2294

Vannatta and Kernozek. Patellofemoral Joint Stress during Running with Alterations in Foot Strike Pattern. Med.
Sci. Sports Exerc., Vol. 47, No. 5, pp. 1001–1008, 2015.

Sundhed.dk

Unge og knæsmerter