Den forstuvede ankel - Fysnet.dk
647
page-template-default,page,page-id-647,page-child,parent-pageid-572,eltd-core-1.0,eltd-boxed,minnesota-ver-1.0,eltd-smooth-scroll,eltd-smooth-page-transitions,eltd-mimic-ajax,eltd-grid-1200,eltd-blog-installed,eltd-default-style,eltd-fade-push-text-top,eltd-header-standard,eltd-fixed-on-scroll,eltd-default-mobile-header,eltd-sticky-up-mobile-header,eltd-menu-item-first-level-bg-color,eltd-dropdown-animate-height,eltd-dark-header,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive
 

Den forstuvede ankel

fodled

 

Hvad er en forstuvet ankel?

Udsagnet “forstuvede” dækker over mange mulige diagnoser, da man ofte ikke kan stille en diagnose umiddelbart efter skaden er opstået. Derfor skal man heller ikke forsøge at teste, hvad det nu kunne være der er galt. Foden skal have ”aktiv ro” de første 2-3 dage efter skaden ud fra RICEM princippet. (Ro –Is-Kompression- Elevation –Mobilisering). Kan du ikke tåle vægtbæring / støtte på foden uden skarpe smerter eller sidder foden i en forkert stilling, skal du opsøge læge eller skadestue. Er smerterne til at holde ud, så RICEM.

Er der tale om mindre forstuvning uden komplikationer, er man ofte klar igen indenfor ca. 10-14 dage. Er der knoglebrud, sprunget ledbånd eller brusk beskadigelse, så kan det vare flere måneder.

Det er derfor vigtigt at få stillet den korrekte diagnose snarest muligt med hensyn til at planlægge genoptræningen. Det kan gøres ved egen læge, speciallæge i et kompliceret tilfælde eller her på klinikken.

Smertebehandling

Smertebehandling består i første omgang af is og aflastning. Du skal dog være opmærksom på 2 faktorer med is. Is er godt til at smertestille – så derfor skal du være opmærksom på, at du ikke belaster unødigt efter is behandling. Kraftig nedkøling kan forsinke helingsprocessen, derfor skal man ikke anvende det for længe ad gangen, hellere små kortere doser. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man ikke bruger gigtmedicin ved akut sportsskade, men i stedet bruger paracetamol. Læs mere her. Er du i tvivl kontakte egen læge.

Du skal dernæst være så aktiv som mulig med foden. Små bevægelser først og dernæst gradvis øget belastning. Øges smerten eller hævelsen – så er du i gang med at overbelaste. Læs her. Brug eventuelt tape eller ankelbandage umiddelbart efter skaden. Bandagen er mest hudvenlig og har samme effekt. Brug af bandage under genoptræningen forhindrer heller ikke genoptræning, tværtimod er der studier der viser gavnlig effekt af kombinationen mellem bandage og træning.

Hjælp på klinikken

Klinikken kan hjælpe med at akflare diagnosen med bla en ultralydsscanning og med at planlægge genoptræningsforløb, eventuel med brug af NMES (neuromuskulær elektrisk stimulering). Mobilisering af ankelleddet har også vist sig at have god effekt i de tidlige stadier.

 

 

Kilde:

Loudon et al.The efficacy of manual joint mobilisation/manipulation in treatment of lateral ankle sprains: a systematic review.Br J Sports Med. 2014 Mar;48(5):365-70.

Ankle sprains: combination of manual therapy and supervised exercise leads to better recovery.J Orthop Sports Phys Ther. 2013;43(7):456.

Kerkhoffs et al. Diagnosis, treatment and prevention of ankle sprains: an evidence-based clinical guideline.Br J Sports Med. 2012 Sep;46(12):854-60.

van den Bekerom et al. What is the evidence for rest, ice, compression, and elevation therapy in the treatment of ankle sprains in adults?J Athl Train. 2012 Jul-Aug;47(4):435-43.

Lardenoye al. The effect of taping versus semi-rigid bracing on patient outcome and satisfaction in ankle sprains: a prospective, randomized controlled trial.BMC Musculoskelet Disord. 2012 May 28;13:81

Kemler et al.A systematic review on the treatment of acute ankle sprain: brace versus other functional treatment types.Sports Med. 2011 Mar 1;41(3):185-97.