Golf skader: skulder, albue, håndled - Fysnet.dk
3007
page-template-default,page,page-id-3007,page-child,parent-pageid-572,eltd-core-1.0,eltd-boxed,minnesota-ver-1.0,eltd-smooth-scroll,eltd-smooth-page-transitions,eltd-mimic-ajax,eltd-grid-1200,eltd-blog-installed,eltd-default-style,eltd-fade-push-text-top,eltd-header-standard,eltd-fixed-on-scroll,eltd-default-mobile-header,eltd-sticky-up-mobile-header,eltd-menu-item-first-level-bg-color,eltd-dropdown-animate-height,eltd-dark-header,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2.1,vc_responsive
 

Golf skader: skulder, albue, håndled

golf 2

 

Golf er igennem tiden blevet meget populært og man anslår at ca. 60 millioner spiller golf på verdensplan. Et studie, der har kigget lidt på skadesfrekvensen over en 2 års periode, viste at 60% af de professionelle, og 40% af alle amatørgolfspillere har oplevet en skade i denne periode. De fleste skader forekommer i ryggen – hernæst følger skulder, albue og hånd, efterfulgt af knæ.

Hovedårsagerne til skaderne er først og fremmest overbelastning,  slag der uventet rammer sten eller underlaget, dårlig fysisk form, manglende opvarmning og dårlig slagteknik. (McCarrol. 1996). Nedenfor ses nogle udvalgte eksempler fra studiet. Tallene indikere hvor en stor andel af de enkelte skader skyldes enkelte faktorer hos de professionelle kontra amatører.

Overbelastning pga. meget træning / spil:   79% hos de professionelle, 30% hos amatører

Dårlig teknik i sving:                                               0% hos de professionelle, 21% hos amatører

Slag i jorden:                                                             12 % hos de professionelle; 24% hos amatører

Ingen opvarmning:                                                0% hos de professionelle, 8% hos amatører

Der er også studier der viser at jo lavere et handicap man har, jo større er skadesfrekvensen.  Årsagen hertil skyldes formentligt at jo lavere en handicap – jo mere træning / spil skal der til for at fastholde handicapniveauet – derfor større risiko for skader.

Som det kan ses er der rigtig meget at hente for den enkelte. Vigtigst er nok, at der er meget man selv kan gøre hvis man er tidligt nok ude, og dette slet ikke uoverskueligt. De professionelle skal skrue deres program sammen sådan, at der tages hensyn til at kroppen skal have tid til at restituere, samt kombinere med supplerende træning. Amatøren kan hente meget ved at  opsøge hjælp i forhold til at få teknikken optimeret, varme op og træne supplerende styrke- / konditionstræning.

Begynder man at adressere bolden i en uhensigtsmæssig stilling, har det selvfølgelig også afsmitning på selve slaget, og dermed belastningen af de enkelte led under slagets udførelse. Derfor skal man tænke i helheder, og fra start til slut af slagets udførelse.  Men der er dog dele af swingfasen der måske kan rettes mere specifikt når der er taget højde for helheden.

Skulder:

Indeklemningssyndrom (impingement) – skulderen: 

Senen og slimsæk kommer i klemme grundet svingets yderstillinger : top punktet ”backswing”, og slutstilling i ” follow through”. Gentagende irritationer forværrer kun tilstanden og vil som oftest komme i venstre skulder ved højrehåndede spillere.

Artrose / overbelastning i acromioklavikulær leddet (leddet mellem nøgleben og skulderbladet).

Tilstanden er mange år om at udvikle sig, men skyldes mange gentagende slag især igen i slutstillingen af ”backswing”, hvor leddet er maksimalt sammenpresset.

Skulder instabilitet: Ses som oftest hos yngre golfspillere. På toppen af ”backswing” høres / mærkes ofte et ”klunk” lyd. Mærkes smerten i slutstillingen af ”backswing”, kan det tyde på instabilitet på bagsiden af skulderen, og instabilitet på forsiden hvis smerten mærkes når ”follow through” påbegyndes. Som oftest i venstre skulder hos højrehåndede spillere.

Skulderbladet er i artyme:

Skulderbladet er vigtig for at stabilisere skulderen, og er der ikke tilpas med styrke / koordination omkring skulderbladet, vil skulderproblematikker ofte forekomme over tid, især i fasen ”down swing” til ”follow through” faserne.

Forebyggelse af skulder skader:

Opvarmning før spil og specifik styrketræning omkring skulderen – især de muskler der skal stabilisere kapsel og skulderbladet.

Albue

”Tennis albuen”: Smerter på udvendig side af albuen:

Forekommer oftest på venstre albue hos højrehåndede. Årsagen skal findes i overbelastning, og ikke mindst hos spillere der anvender et kølle med for smalt et greb. Det medfører at musklerne skal arbejde ekstra meget for at fastholde grebet omkring det tynde greb. Amatører har tilstanden ca. fem gange så meget som professionelle.

”Golf albuen” smerter på indvendig side af albuen:

Denne tilstand ses meget ofte hos golfspillere, men modsatte albue end tennis albuen, dvs. højre albue hvis højrehåndet. Hvor tennis albuen som oftest skyldes overbelastning, er årsagen til golf albuen som oftest pludselig stop i bevægelsen – som f.eks slag i jorden. Hos amatører ses at fejl teknik i ”downswing” er medvirkende til denne tilstand, især hvis håndleddet strækkes for tidligt. Når bolden rammes er en kortvarig stor kraftudfoldelse omkring disse muskler for at stabilisere håndleddet – rammer man derfor noget fast i stedet, forplantes det op igennem armen med ekstra stor kraft.

Forebyggelse af albue problematikker:

Manglende swing-teknik der belaster håndled, og dermed albuen unødigt skal rettes, og ikke mindst hvis man har for smalt et greb på køllen. Undgå at ramme faste genstande i stedet for bolden.

Håndled

Ca. en femtedel af alle golfskader kan ses I håndleddene hos amatører, og op til en fjerdedel hos professionelle. Oftest sker skaderne ved pludselige opbremsninger (slag i jorden f.eks.). Spilles der ofte kan den ensformige belastning også medføre en overbelastning af senerne der passerer håndleddet. Skal man ændre teknikken, og dermed muligvis ændre greb til et nyt kan det medfører en overbelastning. For kort et skaft/ håndtag der slutter i hånden kan medfører brud på en håndrodsknogle hvis man f.eks. rammer i jorden med stor kraft, fremfor at ramme bolden. Håndtaget skal være ca. 3-4 cm længere end selve håndens greb om håndtaget.

Forebyggelse af håndledsskader:

God teknik der ikke medfører kompensatoriske bevægelser / belastning til håndleddene. Golfkøllerne skal have den korrekte længde, grebets tykkelse skal være passende – et for smalt greb medfører unødig kraft anvendelse, og dermed øget risiko for belastning af håndled og albue.

Generelt om forebyggelse:

  1. Korrekt opvarmning i ca. 10 minutter
  2. Træn styrke
  3. Træn kondition
  4. Korrekt teknik – få hjælp hos en kvalificeret instruktører
  5. Ved begyndende smerter – stop op få hjælp, gerne hos sundhedsfaglige med indsigt i golf problematikker (kan ofte med fordel kombineres med en golfinstruktør). Med korrekt aflastning / korrektion kan man ofte få standset problemet inden de udvikler sig.

Nogle ideer til øvelser der kan klares hjemme

Der er rigtig meget man selv kan gøre for at forebygge skader indenfor golf. Der er også rigtig meget man kan forhindre i at udvikle sig til et problem, hvis man tager ansvar og er tidligt nok ude. Vær proaktiv og erkende at der også skal anden træning til end det at stå på golfbane, for at få en fornøjelig golfsæson.

Kilde:

Cohn MA, Lee SK, Strauss EJ. Upper extremity golf injuries. Bull Hosp Jt Dis. 2013;71(1):32-8.

McCarroll JR. The frequency of golf injuries. Clin Sports Med. 1996 Jan;15(1):1-7.

Jobe FW, Pink MM. Shoulder pain in golf. Clin Sports Med. 1996 Jan;15(1):55-63.

Hovis WD, Dean MT, Mallon WJ, Hawkins RJ. Posterior instability of the shoulder with secondary impingement in elite golfers. Am J Sports Med. 2002 Nov-Dec;30(6):886-90.

Golf udtryk