• +45 20 60 24 00
  • info@sofiendal-sundhedsteam.dk

Triatlon Cykling

Triatlon Cykling

Skader med relation til cykling udgør ca. 20% af alle skader indenfor triatlon sporten. Skader rapporteres skyldes som oftest enten overbelastning eller dårlig teknik. Kigger vi på de regioner der oftest medfører problemer så er det ryggen, knæ, nakken og achillessenen.

Overvejelser om cykel og teknik:

Tilpasning af cyklen afhænger af hvilken cykel der anvendes: er det en triatlon cykel eller en racercykel. Det at vælge cykel er en videnskab i sig selv. Valg af cykel afhænger af formål, kroppens statur og ikke mindst økonomi. Du skal dog være opmærksom på at indstillingen er anderledes om du vælger en tri-cykel eller racercykel. Du kan se på billedet forneden at kørestillingen er anderledes, og dermed er belastningen også anderledes.
triathlon cykel rød racer cykel sort

Er du i tvivl om hvad du skal vælge og hvilke muligheder der måtte være, opsøge eventuelt den lokale triatlon klub og spørge om råd. Gøre dig klart hvilke mål du har med sporten, hvilken afstande skal du ud på, hvilken budget du arbejder ud fra og skal den eventuelt bruges til andet end triatlon.  Måske kan der arrangeres en afprøvning. Du kan finde de lokale klubber her Dansk Triatlon Forbund eller DGI. Er du erfaren er måske nødvendigt med at opsøge ekstern bistand til vurdering og tilpasning.

Skader i forbindelse med triatlon cykling

En enkelt studie har fulgt triatleter der konkurrere på ironman distancen, og her ses at op mod 54% af dem havde haft skader. Årsagen hertil formodes at være de antal timer der skal trænes for at kunne gennemfører en ironman konkurrence.

Akutte skader er ikke ukendt indenfor cykling. Det kan ikke undgås at man kan komme ud for uheld undervejs, men også de akutte skader kan til en vis grad forebygges ved at anvende cykelhjelm, overholde færdselsregler, være opmærksom i trafikken, være synlig i trafikken blandt andet.

Overbelastningsskaderne skal derimod håndteres på en anden måde, og er man opmærksom på symptomerne kan man ofte klare problematikken selv – inden det bliver til et længevarende og frustrerende problem. Nogle af de typiske overbelastningsskader bliver gennemgået i det efterfølgende.

Forreste knæsmerter

Forreste knæsmerter er den mest kendte gene. Smerten fornemmes ofte som ”inde bagved knæskallen” eller i senerne omkring knæet. Smerten begynder oftest når man harcyklet i en periode, og smerten forværres jo længere tid man cykler. Smerten kan forværres ved trappegang eller hvis man sidder stille med bøjede knæ i længere tid (i biografen eller på bagsædet i en bil).

Irritation af knæskalssenen (patellar senen)

Knæskalssenen kan meget let irriteres når der cykles med høje gear, cykling i meget bakket terræn eller hvor der stås meget i pedalerne. Det at man står i pedalerne gør at det stort set kun er musklerne på forsiden (quadriceps) der arbejder når pedalen trædes ned, og stort set ingen aktivitet når pedalen skal op igen.

Irritation af knæstrækkersenen (quadriceps senen)

Dette opleves ikke så ofte med ses typisk hos deltagere over de 40. Smerten mærkes hvor senen hæfter sig på øverste kant af knæskallen. Det kan nogle gange forveksles med irritation af den store sene der forløber på udvendig side af benet (tractus iliotibialis) eller forreste knæsmerter.

Irritation af tractus ilitibialis (løber knæ)

Smerten mærkes på udvendig side af knæet. Forværres ofte ved løb eller gang op ad bakke, et stykke ind i løbe eller cykleturen kan smerten langsom begynde og langsom forværrer.

Achillessene problematik

Smerter svarende til achillessenen er meget kendt indenfor cykelsporten. Det kan skyldes uvant tråd i pedalen hvor hælen kommer under pedal niveau i nederste stilling af pedal trådet. Den stående stilling i pedalerne øger stress på senen på vej op ad bakker, eller at cykle i lav kadence (stor belastning) kan medfører gener.

Rygsmerter

Rygsmerter blandt cyklister er meget almen forekommende. Helt op mod ca 70 % af alle triatleter, især på de lange distancer oplever rygsmerter. Årsagen kan muligvis findes i kørestillingen. Som oftest varer smerten dog kun kortvarigt. Mellem 54 og 63 % oplever smerten varer mindre end syv dage. 20% af triatleterne undersøgt har haft smerter der varer i mere end 3 måneder. Varer smerten i mere end tre måneder er det nødvendigt med en faglig vurdering af årsagen hertil.

Nakkesmerter

Nakkesmerter kendes hos ca. 50% af triatleterne. Nakkesmerter ses oftest hos atleter der tidligere har haft skader. Den mest aerodynamiske stilling på cyklen belaster også nakken i høj grad, da man skal være så lav og flad som muligt – men det kræver en stor bagover bøjning i nakken for at kunne se frem for sig. Denne stilling belaster især de tre øverste nakke hvirvler, der medfører muskel relateret belastning og kan være årsag til hovedpine af spændings hovedpine typen.

Andre gener

Gener fra håndled og albuer er ikke ukendt på baggrund af vedvarende tryk på styret i måske fastlåste stillinger. Ændre siddestilling undervejs, måske kan handsker mindske trykket, tape omkring styr, puder på styr der kan aflaste og mindske trykket er muligheder. Gradvis tilpasning af belastning over tid er nødvendigt.

Det er vigtigt at respektere kroppens signaler, hvis overbelastningsskaderne skal forebygges. Er man bevidst omkring disse kan man som oftest komme problematikken i forkøbet. Er man usikker eller har smerterne varede i længere tid – så bør du opsøge faglig bistand til udredning af problematikken, daspecifik behandling måske er nødvendigt, måske skal teknikken tilpasses eller muligvis er træningsmængden ikke optimalt. Føre eventuelt dagbog.

Ønsker du at læse mere om eventuelle årsager og  behandlingsmuligher kan du kigge forbi …www.fysnet.dk…….(link når klar)

Kilder:

Deakon. Chronic Musculoskeletal Conditions Associated With the Cycling Segment of the Triathlon; Prevention and Treatment With an Emphasis on Proper Bicycle Fitting. Sports Med Arthrosc Rev 2012;20:200–205

Manninen and Kallinen. Low back pain and other overuse injuries in a group of Japanese triathletes. Br J Sports Med 1996;30:134-139

jeja26

Praktiserende fysioterapeut. MScPT. Godkendt Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi

%d bloggers like this: