• +45 20 60 24 00
  • info@sofiendal-sundhedsteam.dk

Tag-arkiv #kronisk

Hvorfor føler vi smerte?

“Smerte er en ubehagelig, bevidst oplevelse, der opstår fra hjernen, når den afgør, at du har brug for at beskytte en bestemt del af din krop. Her forklarer en smerteforsker, hvad der sker i kroppen og hjernen.

Smerteforskere er nogenlunde enige om, at smerte er en ubehagelig fysisk følelse i kroppen, som tvinger os til at stoppe op og ændre adfærd.

Man tror ikke længere, at smerte er et udtryk for vævsskade – sådan fungerer det nemlig ikke selv under kontrollerede eksperimenter. I stedet mener man nu, at smerte er en kompleks og yderst sofistikeret forsvarsmekanisme.”

Har det din interesse – så læs hele artiklen her.

Original artiklen, der er bragt på Videnskab.dk er skrevet af:

Lorimer Moseley er professor i Clinical Neurosciences ved University of South Australia og konsulent for Pfizer, NOIgroup Australasia og arbejder for erstatsningsudvalg i Australia, Europa og Nordamerika. Han modtager Fellowship og Project Funding fra National Health & Medical Research Council of Australia. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Rygsmerter og træning

Rygsmerter er almen forekommende. På verdensplan regner man med at 12% af den voksne befolkning lider af rygsmerter, hvoraf ca. 50% af dem har tilbagefald inden for et år. Et skøn over de samlede samfundsmæssige omkostninger til personer med rygsygdom eller rygsmerter ligger på 13 mia. kr. fordelt på ca. 5.6mia. kr. til behandlingsudgifter i sundhedsvæsenet, ca. 2.6 mia. kr. på det kortsigtede produktionstab (kortsigtet sygefravær) og ca. 4.7. mia. kr. på det langsigtede produktionstab (permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet). Det er rigtig mange penge på denne lidelse alene. Hvad kan man så eventuelt gøre for at undgå problematikken eller undgå tilbagefald?risk
En oversigtsartikel i januar-udgaven af det ansete Amerikanske videnskabelig tidsskrift, JAMA Intern Med. offentliggjorde en stor oversigtsartikel der omfatter 23 studier og knap 31000 inkluderede patienter. Artiklen er indtil videre den største og mest omfattende indenfor området.
Studiet viser, at når man sammenholder de forskellige behandlingsmetoder der ofte bruges i behandling af rygsmerter, så er træning den intervention der har bedst virkning på rygsmerter.
Undersøgelsen viser, at det at træne formindsker risikoen for rygsmerter med 35% og risikoen for en sygemelding med 78%. Kombineres træning med undervisning formindskes risikoen for rygsmerter med 45%, og en forbyggende effekt i op til et år. Undersøgelsen viser dog også at effekten aftager markant efter et år, hvis ikke træningen vedligeholdes. Det er derfor ikke nok at træne kortvarigt, og derefter satse på det holder evigt.
Artiklen konkluderer også, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for at kun undervisning i rygproblematikker, rygbælter, indlæg eller bevidsthed omkring arbejdsstillinger i sig selv formindsker rygsmerter eller sygemeldinger som følge af rygsmerter.Der er derfor god grund på både det personlige plan, men også samfunds økonomisk, at der opfodres til en aktiv hverdag samt øget fokus på træningsdelen frem for den passive behandlingsdel som de fleste sundhedsforsikringer mm har fokus på. Der er flere forsikringsselskaber der ikke vil betale til ”træning / genoptræning” hos f.eks. en fysioterapeut, men derimod gerne til passiv behandling. Tankevækkende når dokumentationen peger på at vi bør være aktive og træne for at formindske forekomsten af rygsmerter.

Der er som sådan ikke påvist at der er bestemte former for træning der er bedre end andre, så der er rig mulighed for at vælge træningsformer. Er du i tvivl, opsøg kvalificeret vejledning hos fagkyndige faggrupper.

Kroniske smerter og mindulness

Med inspiration fra bloggen Body in Mind , der udgives af nogle af verdens førende smerteforskere fra Australien og England, fangede artiklen Brug af mindfulness indenfor kronisk smertebehandling min opmærksomhed. Kan det gøre en forskel? Originalteksten på engelsk kan ses her . Artiklen er skrevet af forfatteren til en oversigts artikel omhandlende mindfulness og effekten heraf i hverdagen –specifikt rettet mod kroniske smerter og udgivet i Juni 2015.

Hvorfor er det så interessant og relevant? 

Der er nok ikke mange der ikke har stødt på ordet mindfulness i de senere tider. Der er næsten ingen grænser for udbuddene på aftenskoler, private kurser, offentlige tiltag, kurser af mere eller mindre seriøs karakter. Kan det virkelig passe at mindulness kan være løsningen på så mange forskelligartede problemstillinger som der gives udtryk for fra forskellige sider? Min interesse er indenfor smertebehandlingen, og derfor viderebringer jeg den viden der måske kan hjælpe lidt på vej. Eventuelt være en lille rettesnor til jer der måske overvejer et mindfulness forløb som led i behandlingen af kroniske smerter.

Hvad er mindfulness så for en størrelse?

Du kan prøve at lave en lille test: Google: ”hvad er mindfulness”….. Som du vil opleve er der ikke en definition der dækker begrebet, men der findes rigtig mange udlægninger, forklaringer osv. Det er i sig selv problematisk hvis man skal undersøge effekten af en behandlingsform. Jeg har valgt denne som en neutral definition: ”Mindfulness (smriti) betyder ”at huske”. Objektivt er mindfulness den neutrale og nærværende måde at forholde sig til de fænomener, din krop, følelser og omgivelser møder. Mindfulness er et koncept, der oprindeligt stammer fra buddhismen”

Hvordan definere kroniske smerter ?

Kroniske/langvarige smerter er velkendt indenfor sundhedsvæsnet. Det skønnes at langvarige smertetilstande koster samfundet mere end 8 mia. kroner årligt i forbrug af sundhedsydelser, sygemeldinger og førtidspension. Kroniske smerter har således store omkostninger – menneskelige såvel som samfundsøkonomiske. Kronisk smerte defineres som længerevarende smerte (> 6 måneder), hvilket bidrager til at den kan have store psykiske, sociale og eksistentielle følger. Den er ofte ledsaget af angst og depressive følelser, og kan bidrage til symptomer som energisvigt, fordøjelsesproblemer og søvnforstyrrelser. Derfor vil behandling af smerter af mere kronisk natur i større grad skulle tages hensyn til og behandling af de psykiske, sociale og eksistentielle følgetilstande. Derfor vil det give god mening hvis f.eks mindfulness kunne være en behandlingsmetode til denne gruppe patienter der ofte er hårdt ramt på flere måder i sin hverdag.

Hvilken effekt har mindfulness på kroniske smerter?

Fathima Bawa (praktiserende læge) og hendes kollegaer har kigget på effekten der relatere sig både til den kliniske del (kan man f.eks måle en forskel i smerte eller depressionsniveau) og livskvalitet (f.eks oplever den enkelte at hverdagen er mere overkommelig, acceptere den enkelte hverdagen bedre). De studier man inkluderede skulle som minimum have forløbet sig over 6 uger. Årsagen til patienternes smerter var fibromyalgi, leddegigt, kroniske muskelsmerter, forfejlede rygoperationer og ”blandede årsager”. Generelt var studierne små i størrelse. Desværre ses også et stort frafald, enkelte helt op til halvdelen af de patienter der var med i studiet fra start. Dem der falder fra ser ud til at tilhøre gruppen af patienter med lavt uddannelsesniveau, ældre, svære symptomer og generelt dårlig fysisk formåen.

Var der så en effekt?

  • Der ses ingen ændring i de kliniske fund før og efter (f.eks smerter og depressions mål)
  • Der var en klar forbedring i opfattelsen af at kunne håndtere smerten bedre før og efter et forløb (øgede livskvalitet)
  • Hvis et studie sammenlignede effekten af mindfulness med en inaktiv kontrol gruppe viste mindfulness at have en større effekt, men derimod hvis man sammenlignede med en aktiv kontrol gruppe var der ingen forskel i effekt.

Hvad betyder det så i hverdagen?

Virkningen af mindfulness tyder på at være meget lille i de studier der er lavet. Der er ingen effekt på de kliniske mål. Derimod kan der være en effekt på den enkeltes opfattelse af livskvalitet.

Hvorfor har virkningen så ikke vist sig?

Flere ting gør sig gældende i disse studier. De er små og med stort frafald. Kigger vi på gruppen der falder fra, kan det måske indikere at mindfulness ikke er relevant for ”kroniske smertepatienter som helhed”, men at der er mindre grupper der måske kan drage fordel af mindfulness.

Hvis forventningen er at smerte/depressioner skal formindskes bliver man nok skuffet, da der ikke ses nogen forbedring på den del. Derimod kan det måske indvirke positivt på den enkeltes håndtering / accept af hverdagen. Man kan derfor forvente at ens smerteoplevelse formindskes fordi man bedre kan håndtere hverdagen.  Derfor skal man gøre sig sine mål med indsatsen klar.

Meget få forløb inkluderede heldagspraktik, hjemmeøvelser var dårlig beskrevet, kun to af studierne havde tilknyttet instruktør der havde indblik i kroniske smerter og dens virkemåde. Det betyder så at vi ikke helt ved hvor meget eller lidt der skal til for at gøre en forskel. Muligvis ville personer med faglig indblik i kroniske smerter kunne bidrage til mere end ikke-fagpersoner.

Hvad betyder det for den enkelte kronisk smertepatient?

  • Den enkelte kan forvente at hverdagen muligvis kan håndteres bedre
  • Smerte- og depressionsniveau aftager ikke nødvendigvis
  • Den enkelte skal undersøge området indgående, da der er store forskelle i begrebet mindfulness
  • Der er forskellige metoder indenfor mindfulness – dermed skal man muligvis finde ”den rette” metode. Da mindfulnes kræver indblik i eget liv er dette ikke uvæsentligt.
  • Den enkelte bør muligvis overveje en instruktør / fagperson med indsigt i kroniske smerter og dens håndtering.
  • Mindulness er ikke egnet for alle med kroniske smerter.

Vil du læse lidt mere om holdninger til mindfulness generelt kan de eventuelt starte her : Mindfulness: mirakelkur eller opium for folket?

Kilder:

Bawa et al. Does mindfulness improve outcomes in patients with chronic pain? Systematic review and meta-analysis. Br J Gen Pract 2015;DOI: 10.3399/bjgp15X685297

Baer R. Mindfulness training as a clinical intervention: a conceptual and empirical review. Clin Psychol Sci Pract 2003; 10: 125–143.

Hjernerystelse

Hjernerystelse

Hvor mange rammes af hjernerystelse hvert år?

25.000 danskere rammes hvert år af en hjernerystelse. Heldigvis kommer de ca. 85 % sig igen efter kort tid, mens de sidste ca. 15 % kan opleve gener i længere tid, op til et år efter. Hvis symptomerne trækker ud i længere tid ændres tilstanden til det der kendes som postcommotionelt syndrom (PCS).

Hvordan kan en hjernerystelse opstå?

En hjernerystelse kan opstå ved, at hovedet bliver udsat for et slag eller ryk i uventet retning. Umiddelbart herefter, opstår der meget små skader i hjernen, der ikke altid kan påvises på en scanning eller normale neurologiske undersøgelse, der vil også være inflammation.

Mulig symptomer på hjernerystelse er :

koncentrationsproblemer, opmærksomhedsbesvær, indlæringsproblemer, langsom reaktionstid, hukommelse besvær og hurtig mental udtrætning

Hovedpine, svimmelhed, utilpashed/kvalme, udtalt træthed, støjfølsomhed og synsforstyrrelser

Irritabilitet, let til gråd, tristhed, angst, nedsat sexlyst og personlighedsændringer

Sover for lidt eller for meget og hyppige mareridt.

Som du kan læse er nogle af disse mulige symptomer alvorlige. Søg derfor hjælp, hvis symptomerne fortsætter. Det vigtigt at du opsøger hjælp til håndtering af hverdagen. Det kan f.eks. være via en neuropsykolog.

Som oftest er alt normalt igen efter en kort periode på dage eller få uger. I sjældne tilfælde kan symptomerne desværre vare i længere perioder (1-2 år). Enkelte gange ses også at symptomerne varer i mere end 2 år. Derfor skal hverdagen tilpasses denne tilstand, og da det ikke altid kan påvises kan nogle få svært ved at opnå erkendelse og forståelse fra ens omgangskreds, hvad enten det er privat eller på arbejdspladsen, kan denne proces være svær.

Selvom der for nuværende patienter ikke er nogen behandling, der for alvor har vist sig at være effektiv, da man ikke som sådan kan behandle hjernen, så er det vigtigt at forstå, at de fleste kommer sig , hvis man tager hjernerystelse alvorligt. det kan gøres ved at følge de første akutvejledninger og få hjælp til at håndtere hverdagen. Men hjernen kan godt ”trænes” og skal trænes. Mere herom senere.

Akut vejledningen

Vejledningen er vejledende og kan ikke erstatte en lægekonsultation. Du kan følge denne vejledning i de første par uger eller tre. Jeg vil dog altid råde dig til at opsøge læge hvis du har været udsat for en hjernerystelse.

Punkt 1:

Du skal give hjernen ro. Du skal ikke presse dig til at gennemfører noget hjernen ikke vil være med til. Holde lav profil – arbejde med de ting du kan i kortere perioder – holde små pauser ofte.

Punkt 2:

Dyrk motion i det omfang du kan. Det er vigtigt du får dig bevægede – gerne flere gange dagligt. Undgå steder hvor der er meget støj og bevægelse i opstarten. Kan være på kondicykel eller rolige fortorve. Undgå tunge løft eller aktivitet der medfører meget høj puls, men du må gerne mærke at du anstrenger dig i let grad.

Punkt 3:

Kan du mærke at du har overbelastet hjernen, så skal du holde med det du har gang i og gi hjernen ro. Være god til at være opmærksom på hvad det er der udløser dine symptomer, og indordne dig derefter. De aktiviteter der ikke er belastende skal du endelig blive ved med.

Trap langsomt op. Kan du f.eks holde til at gå 20 minutter så kan du forsøge at øge med 10 % næste gang. På den her måde har du en lille stige hvor du hele tiden har styr på hvor meget du øger belastning. Bliver det for meget så trækker du de 10 % fra igen. Gå systematisk til værks.

Skal du tilbage til idræt kan du anvende denne trappe

Fysioterapi og hjernerystelse:

Et studie fra 2014 gennemført af Schneider viste, at det kan nytte at træne specifikt. Studiet omfattede 29 personer i alderen 12 – 30 år, der havde fået en hjernerystelse i forbindelse med idræt. Deres symptomer bestod i vedvarende svimmelhed, hovedpine og nakkesmerter.

Begge grupper arbejde med holdnings korrektion, bevægeligheds øvelser og ”hjerne ro”. Den ene gruppe (behandlingsgruppen) modtog desuden specifik træning for nakke muskulatur og balance/ vestibulær træning. De trænede i maximalt 8 uger.

Man målte tiden til de returnerede til deres idræt symptomfri. I behandlingsgruppen vendte 11/15 tilbage indenfor 8 uger og i den anden gruppe vendte 1 ud af 14 tilbage. Det svarer til, at der er 4 gange så stor sandsynlighed for at vende tilbage efter specifik træning, sammenlignet med dem, der ikke trænede specifikt.

Nu er studiet ikke voldsom stort, men det peger alligevel på, at det kan nytte at træne specifikt fremfor en uspecifik tilgang, og slet ikke en passiv tilgang.

Træning omfatter balance, koordination og ”hjerneøvelser” der har det formål at vænne hjernen til at kunne fungere i hverdagen igen ved at arbejde med hverdags begivenheder.

Sekundære problematikker

Der kan godt være sekundære problematikker som f.eks. spændte muskler og nedsat bevægelighed i nakken, der kan behandles hos en fysioterapeut, men husk det er sekundært. Det er på ingen måde nødvendigt at blive fastholdt i en ”patient rolle” Du skal arbejde aktivt med problematikken. Afhængighed af en behandler er ikke vejen frem. Husk 85% klare problematikken selv. Den optimale behandling består i, at du tager skaden alvorligt, håndterer den i hverdagen, og hvis der er mulighed for det, opsøge hjælp hos en neuropsykolog, hvis generne varer ved i længere tid. Gør dette i samarbejde med egen læge, da indsatsen måske skal koordineres mellem flere faggrupper. Måske skal din arbejdsplads, skole eller andet også inddrages i forløbet.

Du kan også hente mere information her

Kilder:

Broshek et al. A review of post-concussion syndrome and psychological factors associated with concussion. Brain Inj, 2015; 29(2): 228–237

Marshall et al. Updated clinical practice guidelines for concussion/mild traumatic brain injury and persistent symptoms. Brain Inj, Early Online: 1–13

Schneider et al. Cervicovestibular rehabilitation in sport-related concussion: a randomised controlled trialBr J Sports Med 2014;48:1294–1298.

Leddy et al. Rehabilitation of Concussion and Post-concussion Syndrome. Sports Health. 2012 Mar; 4(2): 147–154

Alsalaheen et al. Vestibular rehabilitation for dizziness and balance disorders after concussion. J Neurol Phys Ther. 2010 Jun;34(2):87-93

Tee and Chee. Vestibular rehabilitation therapy for the dizzy patient. Ann Acad Med Singapore. 2005 May;34(4):289-94

1