• +45 20 60 24 00
  • info@sofiendal-sundhedsteam.dk

Tag-arkiv behandling

Rygsmerter og træning

Rygsmerter er almen forekommende. På verdensplan regner man med at 12% af den voksne befolkning lider af rygsmerter, hvoraf ca. 50% af dem har tilbagefald inden for et år. Et skøn over de samlede samfundsmæssige omkostninger til personer med rygsygdom eller rygsmerter ligger på 13 mia. kr. fordelt på ca. 5.6mia. kr. til behandlingsudgifter i sundhedsvæsenet, ca. 2.6 mia. kr. på det kortsigtede produktionstab (kortsigtet sygefravær) og ca. 4.7. mia. kr. på det langsigtede produktionstab (permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet). Det er rigtig mange penge på denne lidelse alene. Hvad kan man så eventuelt gøre for at undgå problematikken eller undgå tilbagefald?risk
En oversigtsartikel i januar-udgaven af det ansete Amerikanske videnskabelig tidsskrift, JAMA Intern Med. offentliggjorde en stor oversigtsartikel der omfatter 23 studier og knap 31000 inkluderede patienter. Artiklen er indtil videre den største og mest omfattende indenfor området.
Studiet viser, at når man sammenholder de forskellige behandlingsmetoder der ofte bruges i behandling af rygsmerter, så er træning den intervention der har bedst virkning på rygsmerter.
Undersøgelsen viser, at det at træne formindsker risikoen for rygsmerter med 35% og risikoen for en sygemelding med 78%. Kombineres træning med undervisning formindskes risikoen for rygsmerter med 45%, og en forbyggende effekt i op til et år. Undersøgelsen viser dog også at effekten aftager markant efter et år, hvis ikke træningen vedligeholdes. Det er derfor ikke nok at træne kortvarigt, og derefter satse på det holder evigt.
Artiklen konkluderer også, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for at kun undervisning i rygproblematikker, rygbælter, indlæg eller bevidsthed omkring arbejdsstillinger i sig selv formindsker rygsmerter eller sygemeldinger som følge af rygsmerter.Der er derfor god grund på både det personlige plan, men også samfunds økonomisk, at der opfodres til en aktiv hverdag samt øget fokus på træningsdelen frem for den passive behandlingsdel som de fleste sundhedsforsikringer mm har fokus på. Der er flere forsikringsselskaber der ikke vil betale til ”træning / genoptræning” hos f.eks. en fysioterapeut, men derimod gerne til passiv behandling. Tankevækkende når dokumentationen peger på at vi bør være aktive og træne for at formindske forekomsten af rygsmerter.

Der er som sådan ikke påvist at der er bestemte former for træning der er bedre end andre, så der er rig mulighed for at vælge træningsformer. Er du i tvivl, opsøg kvalificeret vejledning hos fagkyndige faggrupper.

Foam rolling / SMR – dur det , hvis ja til hvad ?

Foam rolling, også kaldet self-myofascial relelease (SMR), er de senere år steget gevaldigt i popularitet. Kigger man på diverse hjemmesider på nettet er der næsten heller ingen grænser for hvilke mirakler redskabet kan føre med sig. Heldigvis er der sider der kigger lidt mere nuanceret på SMR. Lad det være sagt med det samme – tro ikke på alt det du læser.

Lige før sommerferien publicerede Schroeder og Best (1) en oversigtsartikel om den viden der nu findes på feltet. Ikke meget, men lidt har også nogle gange ret. Overordnet viser det sig at der er en antydning af at SMR kan være gavnlig for at øge bevægeligheden og at det kan være med til at formindske træt- og ømhed efter træning.

Når jeg skriver ”antydning” er det fordi der er ganske få studier (9 i alt) der omhandler SMR. De enkelte studier anvender så mange forskellige metoder at de ikke kan sammenlignes desværre. De havde dog det til fælles at alle forsøgte noget på ben / hofte muskler – bortset fra et enkelt. Ingen brugte samme behandlingsmetode, behandlingstid eller behandlingsteknik.

Hvis vi så skal samle op på de studier der er seer det sådan her ud:

5 studier indikere at SMR kan øge bevægeligheden (en enkelt viste det modsatte)

2 studier viste at der var en positiv effekt på hop højde og kraft udfoldelse (3 viste det modsatte)

3 studier viste at SMR kunne formindske ømhed/ træthed efter træning.

1 studier viste en lille forøgelse af blod gennemstrømning lokalt, formodentligt som eftervirkning på at arterien udsættes for tryk.

Hvor lang tid af gangen skal man så bruge rullen:

Igen var der store forskelle men de studier der viste en forbedring anvendte ”rulle tider” på mere end 30 sekunders ”rulle tider” (3×30 sek eller 2x 1min). Det antyder at der skal arbejdes i længere perioder, uden at man ved hvad der er ideelt.

Hvordan virker det så:

Ja, det er det store spørgsmål. Gængse holdninger er at det ”ødelægger” arvæv mellem bindevævs strøgne. Det giver i sig selv ikke mening da, hvis arvæv skal ”ødelægges”, skal disse bindevævs strøg rykkes fra hinanden. Fascia er så stærkt et væv at det ikke kan forlænges med menneskekraft – undtagen de strøg vi finder i næseboret. Så hjælper det at rulle? ikke meget. Når man ruller så skaber man et tryk i vævet og alt væv under rullen udsættes for et tryk, dvs. fascia, muskler, kar, nerver og hvad der eller måtte være i pågældende område. Vil du læse lidt mere om det er der lidt her på engelsk fra Tom Meyer, der i snart 40 år har undervist i fascia på verdensplan. (https://www.anatomytrains.com/news/2015/04/27/foam-rolling-and-self-myofascial-release/)

SMR kan formindske muskel ømhed/ træthed (DOMS) efter træning. Der spekuleres derfor i teorien om SMR er i stand til at formindske nogle af de små muskelskader der er årsagen til DOMS. En anden teori er, at det at man ruller hen over nervevævet, formindsker vores opfattelse af smerter/træthed. (Vi stryger også hen over huden hvis vi har fået et slag. Strygning virker smertestillende). Oplever vi mindre træthed / ømhed vil vi også kunne øge træningsmængden, et fænomen der også kendes fra andre studier. Et enkelt studie antyder at blod gennemstrømning kan øges, hvilket muligvis også kan være med til at formindske DOMS.

Men der seer ud til at SMR kan være gavnligt før en idrætspræstation såvel som efter. Det åbner i teorien op for nogle muligheder. Strækøvelser nedsætter udvikling af kraft, og anbefales derfor ikke som en del af opvarmning. Men hvis nu det viser sig at SMR kan øge bevægeligheden uden at nedsætte evner til at udvikle kraft, er der måske noget at hente. Den ene studier der kiggede på bevægeligheden efter rulninger på hasen, inkluderede 40 raske deltagere hvor hoftebøjningen var under 90 grader pga muskelstramning (også kendt som stramme haser). De oplevede alle en væsentlig forbedring af bevægeligheden. (Skulle måske indføres i alle fodboldklubber J)

Hvad kan vi så bruge det til?

Det tyder på at vi kan opnå en positiv effekt ved brug af foam rolleren. Vi ved ikke ret meget om hvordan det virker, og vi ved ikke meget om hvor ofte og hvor lang tid af gangen vi skal rulle.

Det kan i det mindste ikke gør skade at anvende en foam roller, det kan måske gavne hvis vi anvender den korrekt. Tiden seer ud til at være vigtigt, både for lidt og for meget, formindsker tilsyneladende effekten. Der er ikke andet for end at prøve det hvis man vil – lege med redskabet og finde metoden der eventuelt virker bedst for dig. Men vær kritisk med hensyn til de hjemmesider der lover mirakler – det er vi ikke endnu. At et enkelt studie der involvere 10 deltagere, viser at der er en effekt på blodgennemstrømninger beviser ikke i sig selv noget, men antyder at det kunne være interessant at fordybe sig mere i emnet. Det er dog også et eksempel på det sælgeren vælger at kalde ”dokumentation”. Der skal betydelig mere forskning til for at det kan kaldes dokumentation.

Føler du det gør en forskel så er det fint – kan du ikke mærke forskel – brug tiden på noget andet.

Fascia behandling er igen ved at snige sig ind som populær behandling metode, og forskning inden for dette felt er også stødt stigende – takket være folk som Tom Meyers og familien Stecco(2). Måske bliver vi lidt klogere på dette felt om nogle år, da det er noget mere kompliceret end bare at rulle.

  1. Shroeder and Best. Is self myofascial release an effective preexercise and recovery strategy? A literature revie Curr Sports Med Rep. 2015 May-Jun;14(3):200-8
  2. Stecco A, Stern R, Fantoni I,De Caro R, Stecco C . Fascial Disorders: Implications for Treatment.PM R. 2015 Jun 12. pii: S1934-1482

Øvrige kilder:

Bebara and Jacobson.THE ACUTE EFFECTS OF DEEP TISSUE FOAM ROLLING AND DYNAMIC STRETCHING ON MUSCULAR STRENGTH, POWER, AND FLEXIBILITY IN DIVISION I LINEMEN. J Orthop Trauma. 2015 Jun 24.

Junkerand Stöggl. The foam roll as a tool to improve hamstring flexibility. J Strength Cond Res. 2015 May 16

Bushell JE, Dawson SM, Webster MM. Clinical Relevance of Foam Rolling on Hip Extension Angle in a Functional Lunge Position. J Strength Cond Res. 2015 Feb 14.

Pearcey GE, Bradbury-Squires DJ, Kawamoto JE, Drinkwater EJ, Behm DG, Button DC.Foam rolling for delayed-onset muscle soreness and recovery of dynamic performance measures. J Athl Train. 2015 Jan;50(1):5-13. 13.

Hjernerystelse

Hjernerystelse

Hvor mange rammes af hjernerystelse hvert år?

25.000 danskere rammes hvert år af en hjernerystelse. Heldigvis kommer de ca. 85 % sig igen efter kort tid, mens de sidste ca. 15 % kan opleve gener i længere tid, op til et år efter. Hvis symptomerne trækker ud i længere tid ændres tilstanden til det der kendes som postcommotionelt syndrom (PCS).

Hvordan kan en hjernerystelse opstå?

En hjernerystelse kan opstå ved, at hovedet bliver udsat for et slag eller ryk i uventet retning. Umiddelbart herefter, opstår der meget små skader i hjernen, der ikke altid kan påvises på en scanning eller normale neurologiske undersøgelse, der vil også være inflammation.

Mulig symptomer på hjernerystelse er :

koncentrationsproblemer, opmærksomhedsbesvær, indlæringsproblemer, langsom reaktionstid, hukommelse besvær og hurtig mental udtrætning

Hovedpine, svimmelhed, utilpashed/kvalme, udtalt træthed, støjfølsomhed og synsforstyrrelser

Irritabilitet, let til gråd, tristhed, angst, nedsat sexlyst og personlighedsændringer

Sover for lidt eller for meget og hyppige mareridt.

Som du kan læse er nogle af disse mulige symptomer alvorlige. Søg derfor hjælp, hvis symptomerne fortsætter. Det vigtigt at du opsøger hjælp til håndtering af hverdagen. Det kan f.eks. være via en neuropsykolog.

Som oftest er alt normalt igen efter en kort periode på dage eller få uger. I sjældne tilfælde kan symptomerne desværre vare i længere perioder (1-2 år). Enkelte gange ses også at symptomerne varer i mere end 2 år. Derfor skal hverdagen tilpasses denne tilstand, og da det ikke altid kan påvises kan nogle få svært ved at opnå erkendelse og forståelse fra ens omgangskreds, hvad enten det er privat eller på arbejdspladsen, kan denne proces være svær.

Selvom der for nuværende patienter ikke er nogen behandling, der for alvor har vist sig at være effektiv, da man ikke som sådan kan behandle hjernen, så er det vigtigt at forstå, at de fleste kommer sig , hvis man tager hjernerystelse alvorligt. det kan gøres ved at følge de første akutvejledninger og få hjælp til at håndtere hverdagen. Men hjernen kan godt ”trænes” og skal trænes. Mere herom senere.

Akut vejledningen

Vejledningen er vejledende og kan ikke erstatte en lægekonsultation. Du kan følge denne vejledning i de første par uger eller tre. Jeg vil dog altid råde dig til at opsøge læge hvis du har været udsat for en hjernerystelse.

Punkt 1:

Du skal give hjernen ro. Du skal ikke presse dig til at gennemfører noget hjernen ikke vil være med til. Holde lav profil – arbejde med de ting du kan i kortere perioder – holde små pauser ofte.

Punkt 2:

Dyrk motion i det omfang du kan. Det er vigtigt du får dig bevægede – gerne flere gange dagligt. Undgå steder hvor der er meget støj og bevægelse i opstarten. Kan være på kondicykel eller rolige fortorve. Undgå tunge løft eller aktivitet der medfører meget høj puls, men du må gerne mærke at du anstrenger dig i let grad.

Punkt 3:

Kan du mærke at du har overbelastet hjernen, så skal du holde med det du har gang i og gi hjernen ro. Være god til at være opmærksom på hvad det er der udløser dine symptomer, og indordne dig derefter. De aktiviteter der ikke er belastende skal du endelig blive ved med.

Trap langsomt op. Kan du f.eks holde til at gå 20 minutter så kan du forsøge at øge med 10 % næste gang. På den her måde har du en lille stige hvor du hele tiden har styr på hvor meget du øger belastning. Bliver det for meget så trækker du de 10 % fra igen. Gå systematisk til værks.

Skal du tilbage til idræt kan du anvende denne trappe

Fysioterapi og hjernerystelse:

Et studie fra 2014 gennemført af Schneider viste, at det kan nytte at træne specifikt. Studiet omfattede 29 personer i alderen 12 – 30 år, der havde fået en hjernerystelse i forbindelse med idræt. Deres symptomer bestod i vedvarende svimmelhed, hovedpine og nakkesmerter.

Begge grupper arbejde med holdnings korrektion, bevægeligheds øvelser og ”hjerne ro”. Den ene gruppe (behandlingsgruppen) modtog desuden specifik træning for nakke muskulatur og balance/ vestibulær træning. De trænede i maximalt 8 uger.

Man målte tiden til de returnerede til deres idræt symptomfri. I behandlingsgruppen vendte 11/15 tilbage indenfor 8 uger og i den anden gruppe vendte 1 ud af 14 tilbage. Det svarer til, at der er 4 gange så stor sandsynlighed for at vende tilbage efter specifik træning, sammenlignet med dem, der ikke trænede specifikt.

Nu er studiet ikke voldsom stort, men det peger alligevel på, at det kan nytte at træne specifikt fremfor en uspecifik tilgang, og slet ikke en passiv tilgang.

Træning omfatter balance, koordination og ”hjerneøvelser” der har det formål at vænne hjernen til at kunne fungere i hverdagen igen ved at arbejde med hverdags begivenheder.

Sekundære problematikker

Der kan godt være sekundære problematikker som f.eks. spændte muskler og nedsat bevægelighed i nakken, der kan behandles hos en fysioterapeut, men husk det er sekundært. Det er på ingen måde nødvendigt at blive fastholdt i en ”patient rolle” Du skal arbejde aktivt med problematikken. Afhængighed af en behandler er ikke vejen frem. Husk 85% klare problematikken selv. Den optimale behandling består i, at du tager skaden alvorligt, håndterer den i hverdagen, og hvis der er mulighed for det, opsøge hjælp hos en neuropsykolog, hvis generne varer ved i længere tid. Gør dette i samarbejde med egen læge, da indsatsen måske skal koordineres mellem flere faggrupper. Måske skal din arbejdsplads, skole eller andet også inddrages i forløbet.

Du kan også hente mere information her

Kilder:

Broshek et al. A review of post-concussion syndrome and psychological factors associated with concussion. Brain Inj, 2015; 29(2): 228–237

Marshall et al. Updated clinical practice guidelines for concussion/mild traumatic brain injury and persistent symptoms. Brain Inj, Early Online: 1–13

Schneider et al. Cervicovestibular rehabilitation in sport-related concussion: a randomised controlled trialBr J Sports Med 2014;48:1294–1298.

Leddy et al. Rehabilitation of Concussion and Post-concussion Syndrome. Sports Health. 2012 Mar; 4(2): 147–154

Alsalaheen et al. Vestibular rehabilitation for dizziness and balance disorders after concussion. J Neurol Phys Ther. 2010 Jun;34(2):87-93

Tee and Chee. Vestibular rehabilitation therapy for the dizzy patient. Ann Acad Med Singapore. 2005 May;34(4):289-94

Triatlon Løb Knæsmerter

Mulige overbelastningsskader i knæregionen ved løb

Løbedelen af konkurrencen anses af mange for at være afgørende for den endelige placering, og derfor prioriteres løb træningsmæssigt højt. De fleste triatleter træner mest i cykling og løb, men de fleste skader findes i løbedisciplinen.

Årsager til disse skader skal findes i overbelastning, manglende restitution og biomekaniske forhold der kan forårsage specifikke skader. Ser man på triatlon som helhed, har det sine fordele at kroppen belastes med tre forskellige discipliner. Men faktum er, at pga. den høje træningsmængde der skal til for at gennemføre disse tre discipliner er triatleter mere udsat end mange andre sportsgrene pga. den tid og mængde der bruges på træning, igen afhængig af distancen man vælger at gennemføre. Top triatleter der træner til Ironman, tilbagelægger i snit 10,5 km svømning, 304,3 km cykling og 71,9 km løb per uge.

Skader under løb ses hovedsagligt i hofte, knæ og underben. Op mod 25-30 % af alle triatlonskader er relateret til knæet.

Typiske knæskader:

Ser vi på knæet er forreste knæsmerter den hyppigste skade, som følge af overbelastning. Under løb belastes selve knæskalssenen (patellasenen) mellem 4 og 7 gange kropsvægten, og selve området mellem knæskallen og lårbenet (patellofemorale led) mellem 7 og 11 gange kropsvægten. Belastningen er størst i midt standfasen og ved afsæt.

Chondromalicia patella, forreste knæsmerter:

Årsagen til smerteren menes at stamme fra brusken på bagsiden af knæskallen. Symptomerne er diffuse knæsmerter på forsiden af knæet. Langsom begyndende over tid. Oftest opleves de første symptomer som uro. Smerterne tiltager under løb og ved længere tids siddende stilling med bøjede knæ (biograf tegn).

Behandlingen er aflastning og at finde årsagen til smerten. Skal den findes i dagbogen, kan det være: overbelastning, hvordan er forholdet mellem cykle og løbs doseringen, for hurtig optrapning eller anden årsag? Skal den findes i hofte eller ankel regionen, da fejlstillinger eller kompensatoriske bevægelser her – vil kunne belaste knæet uhensigtsmæssigt.

Som oftest er forreste knæsmerter et sammenfald af flere omstændigheder der bør udredes. Behandlingen er aktiv aflastning, og egnet genoptræningsprogram. Genoptræningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de problematikker der måtte være: fodstilling, hoftestilling, ubalance i muskulaturet omkring knæet, er der nedsat bevægelighed over ankel, knæ eller hofte osv.

Smerter i knæskalssenen:

Smerten mærkes ofte hvor senen hæfter sig på nederste spids af knæskallen. Kaldes også springer knæ, men det er mest korrekt at kalde det for en overbelastning af senen. Smerten opleves ofte ved strakt knæ, forbedring ved aktivitet i opstarten – men vil også her forværres med tiden.

Behandlingen er igen aktiv aflastning og finde årsagen til overbelastning. Kig igen dagbog – kan forklaringen ikke findes her skal der faglig bistand til at afklare årsagen. I dette tilfælde vil en ultralydsscanning ofte kunne være med til at bekræfte eller afkræfte diagnosen. Årsagen er igen som oftest sammensat af forskellige elementer fra fod til hofte regionen.

Genoptræningsprogrammet bør inkludere et speciel øvelsesprogram for senen, samt tage udgangspunkt i de problematikker der måtte findes omkring fod/ ankel, knæ eller hofte. Behandlingen kan nogle gange med held suppleres med trykbølge/ shockwave behandling.

Tractus iliotibialis-syndrom (ITBS), ”runner knee”, løber knæ:

ITBS er et velkendt problem hos løbere. (Se også under triatlon og hoften). Tractus senen hæfter sig på et knogle fremspring på udvendig side af underbenet, lige under knælinjen. Problemerne opstår ved gentagende gnidninger henover denne fremspring. Årsager til smerter kan være pludselig øgning i træningsmængde, ensformige løberuter – dermed samme ensformige belastning af hoften som f.eks. vejens hældning, overdrevet løb på brolagte, eller ujævne vej belægninger, relativ meget løb ned ad bakke, uens benlængde, knæ eller fodstilling. Ofte et sammenspil mellem flere af disse faktorer. Nedsat bevægelighed over anklen enten pga. muskelstramninger eller anden årsag har også en indflydelse på selve mekanikken omring knæet, og kan derfor være medvirkende til problemet. Nedsat stabilitet over hofte/ bækken partiet kan også være en del af problemet. Det er sjældent et enkelt problem. Men husk altid at starte med at studere trænings dagbogen – er der en årsag at finde her: hvilke ruter løbes der, hvordan er intensiteten, er der ændret på dosering osv.

Smerten opleves ofte som skarp eller brændende på udvendig side af knæet, ca 2-3 cm over knælinjen. Lille hævelse kan forekomme. Smerten ophører efter løb, ved langvarig smerter vil den også være tilstede under almindelig gang, inklusiv trappegang.

Behandlingen er aktiv aflastning, afklaring af årsagen og eventuelt special træningsprogram. Langsom tilbage til løb efter stige modellen. Læs mere under triatlon overbelastning eller løb med smerter.

Kilder:

Spiker et al. Triathlon: running injuries. Sports Med Arthrosc. 2012 Dec;20(4):206-13

Krehmer and Schwartz. Overtraining Syndrome: A Practical Guide. Sports Health.2012;4(2):128-138

Heiderscheit B. Always on the run. J Orthop Sports Phys Ther. 2014 Oct;44(10):724-6

Mani-Babu et al. The effectiveness of extracorporeal shock wave therapy in lower limb tendinopathy: a systematic review. Am J Sports Med. 2015 Mar;43(3):752-61

Triatlon Løb Hoftesmerter

Mulige overbelastningsskader i hofteregionen ved løb

Løbedelen af konkurrencen anses af mange for at være afgørende for den endelige placering, og derfor prioriteres løb træningsmæssigt højt. De fleste triatleter træner mest i cykling og løb, men de fleste skader findes i løbedisciplinen.

Årsager til disse skader skal findes i overbelastning, manglende restitution og biomekaniske forhold der kan forårsage specifikke skader. Ser man på triatlon som helhed, har det sine fordele at kroppen belastes med tre forskellige discipliner. Men faktum er, at pga. den høje træningsmængde der skal til for at gennemføre disse tre discipliner er triatleter mere udsat end mange andre sportsgrene pga. den tid og mængde der bruges på træning, igen afhængig af distancen man vælger at gennemføre. Top triatleter der træner til Ironman, tilbagelægger i snit 10,5 km svømning, 304,3 km cykling og 71,9 km løb per uge.

Skader under løb ses hovedsagligt i hofte, knæ og underben.

Typiske hofteskader:

Hofteskader angives som værende de 5-10% af alle løbeskader hos triatleter. Smerten kan brede sig til nedre ryg, hofte og lyske regionen. Ved hvert skidt generes der op til 8 gange kropsvægten op igennem benet, hvor fokus i sidste ende er hoften. Hoften kan bøje sig op til ca. 140 grader, men løb kræver kun ca. 40 grader. Dermed er der en ensformig belasting i en relativ lille del af bevægebanen. Medvirkende årsag til udvikling af skader i hoften er tidligere skader, forøgede udadrotation i hoften, belastninger der overstiger 64 km om ugen i træningsmængde og nedsat stabilitet over hoften/ nedre ryg/ mave.

Tractus iliotibialis-syndrom (ITBS):

Tractus løber fra hoftekammen på ydersiden af låret og slutter ved skinnebenets øverste del. Senespejlet krydser undervejs et knoglefremspring lige under hoften (trochanter major).

Årsager til smerter kan være pludselig øgning i træningsmængde, ensformige løberuter – dermed samme ensformige belastning af hoften som f.eks. vejens hældning, overdrevet løb på brolagte, eller ujævne vej belægninger, relativ meget løb ned ad bakke, uens benlængde, knæ eller fodstilling. Ofte et sammenspil mellem flere af disse faktorer.

Smerten fornemmes ofte på udvendig side af hoften (kan også være på ydersiden af knæet – se senere). Smerten forværres ved aktivitet, og bedring i hvile. Smerten kan fornemmes som skarp – forværrende når man bevæger op ad bakke eller trapper.

Behandlingen er som udgangspunkt: aflastning og afklaring af årsag – kig i dagbogen. Er det ikke nok kan specifik udredning og behandling komme på tale, og faglig bistand bør opsøges.

Stress fraktur(brud) i hofte regionen.

Relativ sjældent, men derimod ofte overset når bruddet findes. Årsagen er den gentagende belastning på lårbenshalsen med op til otte gange kropsvægten for hvert skridt der tages under løb. Vridmomenter under løb øger belastningen betydeligt.

Stress fraktur opstår som oftest som følge af overbelastning, dvs. øget intensitet, øgede distancer eller tid brugt på løb. Man skal være opmærksom på, at kvinder der ikke spiser hensigtsmæssigt, har irregulær menstruations cyklus, samt lavt knoglemineralindhold er i særlig risiko.

Symptomer der kan indikere fraktur er haltende gang, smerte i hvile ofte nattesmerter eventuelle øgede smerter ved et-bens stand.

Overser man denne skade kan der opstå længere varende følge virkninger. Opsøg derfor faglig udredning hvis der er tegn på brud.

Ydre hoftesmerter; “Greater Trochanteric Pain Syndrome”

Smerter på hoftens yderside kaldes “Greater Trochanteric Pain Syndrome” (GTPS). Årsagerne kan dog være mange, og er ikke nødvendigvis udelukkende at finde i hofteregionen.

Hos næsten alle mennesker findes tre slimsække (bursae) omkring et knoglefremspring på ydersiden af lårbensknoglen ved hoften (trochantor major). Derudover findes flere mindre slimsække med varierende placeringer i samme region, som ikke nødvendigvis findes hos alle mennesker. Det i sig selv gør, at udredning og behandling kan være besværligt – hvilken slimsæk er den der giver smerterne, hvis det er slimsækken?

Symptomer der normalt forbindes med inflammation: Hævelse og rødme (ses ofte ikke), men man kan ikke normalt ikke ligge på smertefuld side, aktivitet forværrer, smerter ved lang tids siddende stillinger, smerter når man rejser sig fra den siddende stilling til stående, sidder med benene overkors eller trappegang. En del af disse symptomer kan også antyde ryg problematikker og disse bør derfor udelukkes først.

Årsagen findes ofte i løbestilen især ”cross over løb”, ensformige løberuter eller øgede træningsmængde.

Overbelastning af de balde muskler der skal stabilisere over hoften kan udvikle smerter hvor de tilhæfter sig på hofte kammen, dermed en inflammation af en sene eller et senefæste (også kaldet tendinopatier). Symptomer herfra kan minde meget om de der er omtalt foroven.

Smerter fra selve hofteleddet kan også udvikle symptomer der kan minde om GTPS.

Som det kan ses, skal smerter i denne region afklares, da årsagen kan være mangfoldig. Behandling vil ofte være at afklare årsagen og aflaste. Afhængig af årsagen kan der være behov for specifik behandling. Er det slimsækken, muskulaturen, hoften eller ryggen der er årsag? Behandlingen og prognosen er ikke ens.

Trochanter tendinit, tractus iliotibiale syndrom, coxa saltans (“snapping hip”)

Navnet stammer fra en klikkende lyd når man går, løber eller cykler. Man vil samtidigt mærke at senen ”smutter” på den udvendige side af hoften. Der findes både en ”indvendig” og ”udvendig” springhofte.

Den udvendige springhofte skyldes at tractussenen eller senen fra baldemusklen glider hen over trochanter major (det lille fremspring på lårbensknoglen udfor hoften). Bevægelsen der fremkalder lyden er et strækkes fra en stilling hvor hoften har været bøjet, udaddrejet og udadført.

Intern springhofte skyldes at hoftebøjeren (iliopsoas) smutter på forsiden af hofte. Det kan være små knoglefremspring på lårbensknoglen, hovedet af lårbenet eller ledkapslen. Andre årsager til intern springhofte kan være at ledlæben der omkranser hofteskålen er beskadigt, små ledbaånd omkring hoften der ”smutter” hen over små knogle fremspring, små brusk stykker inde i hoften (”mus”), eller hvis hoften flere gange har være ude af led.

Så vi ser igen, at der er flere muligheder der kan udløse de samme symptomer med lignede smerter.

Behandlingen i første omgang er aflastning og finde en årsag. Er det tale om almen overbelastning tilpasses programmet tilsvarende.

Fører det ikke bedring med sig, skal faglig bistand opsøges for at få klarlagt årsagen. Der skal muligvis mere specifik behandling til, herunder eventuel nødvendighed af scanninger for at klarlægge årsagen.

Vi skal også være opmærksom på, at der er en del mennesker der kan fremkalde disse lyde uden smerter, og der er ikke behov for at gøre noget yderligere ved det.

Måske kan du finde hjælp her

Dansk Triatlon Forbund

Kilde:

Spiker et al. Triathlon: running injuries. Sports Med Arthrosc. 2012 Dec;20(4):206-13

Triatlon Svømning

Flertallet af overbelastningsskader indenfor triatlon sker i disciplinerne løb og cykling, men ses også i svømmedisciplinen. De fleste triatleter svømmer fri fordi det er hurtigst, og giver mulighed for at løfte hovedet fri af vandet for at pejle svømme retningen. Skaderne er som oftest lokaliseret til skulderen.

Afgørende for effektivitet af svømmetaget er teknikken. Den erfarne svømmer er i stand at udvikle kraften fra nedre mave / ryg regionen (også kaldet ”core” muskulaturen). Core muskulaturen er betydelig stærkere og mere udholden end selve skulderen, og skal derfor integreres i svømme teknikken.

Ved at udnytte styrken her, sammen med en rulle bevægelse, udnyttes kraften bedre og skulderen aflastes derfor tilsvarende. Nybegynderen uden tilfredsstillende teknik vil bruge skulderen mere isoleret i svømmetagene, og dermed være i en større risiko for at overbelaste skulderen.

En af grundene til at der muligvis ikke er så mange skader i svømmedisciplinen er, at der ikke trænes så meget i svømning som de andre discipliner. Grundene hertil angives ofte som:  Besværligt at finde en svømmehal, uhensigtsmæssige åbningstider i relation til arbejde, studier eller familie. Desuden er teknikken svær og tidskrævende at lære. Det er nemmere at tage sko på eller at hoppe op på cyklen.  Dernæst er tids forbruget under konkurrencen også minimal, sammenlignet med tidsforbruget på cykling og løb. På de korte distancer (sprint) varer svømmeturen ca. 17% af den totale tids forbrug (ca. 10 minutter), og på de lange distancer (Ironman) ca. 10% af den totale tids forbrug (55 minutter). Tiderne her er for veltrænede atleter.

Det kunne dog give god mening at bruge mere tid på svømning. Studier har vist at overbelastningsskaderne der bliver pådraget under løb og cykling muligvis kan skyldes en summation (ophobning) af belastninger i disse discipliner. Det ses ikke under svømning, og derfor kan svømning anvendes som aktiv aflastning mellem cykel og løbetræning.

Overbelastningsskaderne i svømning skyldes gentagende ensformige bevægelser der hele tiden laver små skader på vævet, og som udvikler sig hvis ikke der er tilpas med restitution mellem træningspassene. Studier har vist at top triatleter foretager ca. 500 000 svømmetag med hvert arm per år. Det er trods alt en del.

Årsagen til de fleste skulderskader skal findes i en ustabil skulder eller det der kaldes indeklemnings syndromet (impingement), eller et samspil mellem disse tilstande.

Impingement:

De sener der oftest afklemmes under svømning er supraspinatus og bisceps senerne, som oftest supraspinatus. Årsagen ses ofte som voldsom øgning i trænings volume herunder intensitet.

Behandlingen er først og fremmest at finde årsagen til overbelastningen. Er det dårlig teknik eller trænings doseringen der kan være årsagen. Det skal tilpasses, hernæst kan det være nødvendigt med aflastning og specifik træning af skulder muskulaturen med det formål at stabilisere skulderleddet. Er der voldsom inflammation kan anden behandling komme på tale.

Bisceps tendinitis:

Bisceps senen kan irriteres når den gentagene gange skal passere under kravebenet undervejs i svømmetaget. Er senen fortykket vil den med tiden komme ”i klemme”, og inflammationen vil forværres.

Årsagen kan også skyldes, at skulderen som helhed er svag og dermed bliver overarms knoglen muligvis presset op i skulderleddet under afviklingen. Det medfører mindre plads mellem hovedet på overarms knoglen og kravebenet, som igen medfører at senen der skal passere i mellerummet kommer i klemme.

Behandling er igen afdækning af årsagen, specifik øvelse program og eventuel medicinsk behandling hvis der er stor inflammation.

Instabilitet:

Instabilitet omkring skulderen hos svømmere er velkendt. Det er vigtigt, at det konstateres så hurtigt som muligt. Symptomerne på en ustabil skulder er ofte begyndende vedvarende smerter efter svømning. Måske først som ubehag, og så en langsom overgang til smerter.

Der findes flere tilgange til den ustabile skulder, men som udgangspunkt kan følgende retningslinjer være gode at følge:

  • Undgå smerteprovokerende aktivitet
  • Muligvis kan inflammationsdæmpende medicin i en kort periode komme på tale
  • Is til smertestilling
  • Stræk øvelser omkring ledkapslen
  • Styrke træning af muskulaturen omkring selve skulderleddet
  • Generel styrke af øvre ryg og skulderblade

Skal man forebygge bedst muligt, er det nødvendigt at arbejde med svømme teknikken, dernæst indikerer flere studier, at det er relevant at træne ”core muskulaturen”. Specifik træning af skuldermusklerne omkring leddet og fokus på skulderbladets funktion og stabilitet.

At kende symptomerne på en begyndende overbelastning og aflaste hurtigst muligt er bedste medicin i længden. Føre dagbog, være opmærksom på årsags sammenhænge, samt opsøge hjælp inden det er for sent. Det måtte være sig med hensyn til teknik eller anden faglig bistand med hensyn til udredning af smerten, eller udarbejdelse af egnet styrkeprogram til skulderregionen.

Dansk Triatlon Forbund

DGI Triatlon

Kilde:

Bertola et al. Profile of injures prevalence in athletes who participated in SESC Triathlon Caiobá-2011. Acta Ortop Bras. 2014; 22(4): 191–196.

Zwingenberger et al. An epidemiological investigation of training and injury patterns in triathletes. J Sports Sci. 2014;32(6):583-90

Bales and Bales. Swimming Overuse Injuries Associated With Triathlon Training. Sports Med Arthrosc Rev 2012;20:196–199

1