• +45 20 60 24 00
  • info@sofiendal-sundhedsteam.dk

Tag-arkiv #akut

Hvorfor føler vi smerte?

“Smerte er en ubehagelig, bevidst oplevelse, der opstår fra hjernen, når den afgør, at du har brug for at beskytte en bestemt del af din krop. Her forklarer en smerteforsker, hvad der sker i kroppen og hjernen.

Smerteforskere er nogenlunde enige om, at smerte er en ubehagelig fysisk følelse i kroppen, som tvinger os til at stoppe op og ændre adfærd.

Man tror ikke længere, at smerte er et udtryk for vævsskade – sådan fungerer det nemlig ikke selv under kontrollerede eksperimenter. I stedet mener man nu, at smerte er en kompleks og yderst sofistikeret forsvarsmekanisme.”

Har det din interesse – så læs hele artiklen her.

Original artiklen, der er bragt på Videnskab.dk er skrevet af:

Lorimer Moseley er professor i Clinical Neurosciences ved University of South Australia og konsulent for Pfizer, NOIgroup Australasia og arbejder for erstatsningsudvalg i Australia, Europa og Nordamerika. Han modtager Fellowship og Project Funding fra National Health & Medical Research Council of Australia. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Hjernerystelse

Hjernerystelse

Hvor mange rammes af hjernerystelse hvert år?

25.000 danskere rammes hvert år af en hjernerystelse. Heldigvis kommer de ca. 85 % sig igen efter kort tid, mens de sidste ca. 15 % kan opleve gener i længere tid, op til et år efter. Hvis symptomerne trækker ud i længere tid ændres tilstanden til det der kendes som postcommotionelt syndrom (PCS).

Hvordan kan en hjernerystelse opstå?

En hjernerystelse kan opstå ved, at hovedet bliver udsat for et slag eller ryk i uventet retning. Umiddelbart herefter, opstår der meget små skader i hjernen, der ikke altid kan påvises på en scanning eller normale neurologiske undersøgelse, der vil også være inflammation.

Mulig symptomer på hjernerystelse er :

koncentrationsproblemer, opmærksomhedsbesvær, indlæringsproblemer, langsom reaktionstid, hukommelse besvær og hurtig mental udtrætning

Hovedpine, svimmelhed, utilpashed/kvalme, udtalt træthed, støjfølsomhed og synsforstyrrelser

Irritabilitet, let til gråd, tristhed, angst, nedsat sexlyst og personlighedsændringer

Sover for lidt eller for meget og hyppige mareridt.

Som du kan læse er nogle af disse mulige symptomer alvorlige. Søg derfor hjælp, hvis symptomerne fortsætter. Det vigtigt at du opsøger hjælp til håndtering af hverdagen. Det kan f.eks. være via en neuropsykolog.

Som oftest er alt normalt igen efter en kort periode på dage eller få uger. I sjældne tilfælde kan symptomerne desværre vare i længere perioder (1-2 år). Enkelte gange ses også at symptomerne varer i mere end 2 år. Derfor skal hverdagen tilpasses denne tilstand, og da det ikke altid kan påvises kan nogle få svært ved at opnå erkendelse og forståelse fra ens omgangskreds, hvad enten det er privat eller på arbejdspladsen, kan denne proces være svær.

Selvom der for nuværende patienter ikke er nogen behandling, der for alvor har vist sig at være effektiv, da man ikke som sådan kan behandle hjernen, så er det vigtigt at forstå, at de fleste kommer sig , hvis man tager hjernerystelse alvorligt. det kan gøres ved at følge de første akutvejledninger og få hjælp til at håndtere hverdagen. Men hjernen kan godt ”trænes” og skal trænes. Mere herom senere.

Akut vejledningen

Vejledningen er vejledende og kan ikke erstatte en lægekonsultation. Du kan følge denne vejledning i de første par uger eller tre. Jeg vil dog altid råde dig til at opsøge læge hvis du har været udsat for en hjernerystelse.

Punkt 1:

Du skal give hjernen ro. Du skal ikke presse dig til at gennemfører noget hjernen ikke vil være med til. Holde lav profil – arbejde med de ting du kan i kortere perioder – holde små pauser ofte.

Punkt 2:

Dyrk motion i det omfang du kan. Det er vigtigt du får dig bevægede – gerne flere gange dagligt. Undgå steder hvor der er meget støj og bevægelse i opstarten. Kan være på kondicykel eller rolige fortorve. Undgå tunge løft eller aktivitet der medfører meget høj puls, men du må gerne mærke at du anstrenger dig i let grad.

Punkt 3:

Kan du mærke at du har overbelastet hjernen, så skal du holde med det du har gang i og gi hjernen ro. Være god til at være opmærksom på hvad det er der udløser dine symptomer, og indordne dig derefter. De aktiviteter der ikke er belastende skal du endelig blive ved med.

Trap langsomt op. Kan du f.eks holde til at gå 20 minutter så kan du forsøge at øge med 10 % næste gang. På den her måde har du en lille stige hvor du hele tiden har styr på hvor meget du øger belastning. Bliver det for meget så trækker du de 10 % fra igen. Gå systematisk til værks.

Skal du tilbage til idræt kan du anvende denne trappe

Fysioterapi og hjernerystelse:

Et studie fra 2014 gennemført af Schneider viste, at det kan nytte at træne specifikt. Studiet omfattede 29 personer i alderen 12 – 30 år, der havde fået en hjernerystelse i forbindelse med idræt. Deres symptomer bestod i vedvarende svimmelhed, hovedpine og nakkesmerter.

Begge grupper arbejde med holdnings korrektion, bevægeligheds øvelser og ”hjerne ro”. Den ene gruppe (behandlingsgruppen) modtog desuden specifik træning for nakke muskulatur og balance/ vestibulær træning. De trænede i maximalt 8 uger.

Man målte tiden til de returnerede til deres idræt symptomfri. I behandlingsgruppen vendte 11/15 tilbage indenfor 8 uger og i den anden gruppe vendte 1 ud af 14 tilbage. Det svarer til, at der er 4 gange så stor sandsynlighed for at vende tilbage efter specifik træning, sammenlignet med dem, der ikke trænede specifikt.

Nu er studiet ikke voldsom stort, men det peger alligevel på, at det kan nytte at træne specifikt fremfor en uspecifik tilgang, og slet ikke en passiv tilgang.

Træning omfatter balance, koordination og ”hjerneøvelser” der har det formål at vænne hjernen til at kunne fungere i hverdagen igen ved at arbejde med hverdags begivenheder.

Sekundære problematikker

Der kan godt være sekundære problematikker som f.eks. spændte muskler og nedsat bevægelighed i nakken, der kan behandles hos en fysioterapeut, men husk det er sekundært. Det er på ingen måde nødvendigt at blive fastholdt i en ”patient rolle” Du skal arbejde aktivt med problematikken. Afhængighed af en behandler er ikke vejen frem. Husk 85% klare problematikken selv. Den optimale behandling består i, at du tager skaden alvorligt, håndterer den i hverdagen, og hvis der er mulighed for det, opsøge hjælp hos en neuropsykolog, hvis generne varer ved i længere tid. Gør dette i samarbejde med egen læge, da indsatsen måske skal koordineres mellem flere faggrupper. Måske skal din arbejdsplads, skole eller andet også inddrages i forløbet.

Du kan også hente mere information her

Kilder:

Broshek et al. A review of post-concussion syndrome and psychological factors associated with concussion. Brain Inj, 2015; 29(2): 228–237

Marshall et al. Updated clinical practice guidelines for concussion/mild traumatic brain injury and persistent symptoms. Brain Inj, Early Online: 1–13

Schneider et al. Cervicovestibular rehabilitation in sport-related concussion: a randomised controlled trialBr J Sports Med 2014;48:1294–1298.

Leddy et al. Rehabilitation of Concussion and Post-concussion Syndrome. Sports Health. 2012 Mar; 4(2): 147–154

Alsalaheen et al. Vestibular rehabilitation for dizziness and balance disorders after concussion. J Neurol Phys Ther. 2010 Jun;34(2):87-93

Tee and Chee. Vestibular rehabilitation therapy for the dizzy patient. Ann Acad Med Singapore. 2005 May;34(4):289-94

Triatlon Løb Underben

Mulige overbelastningsskader i underbenet ved løb

Løbedelen af konkurrencen anses af mange for at være afgørende for den endelige placering, og derfor prioriteres løb træningsmæssigt højt. De fleste triatleter træner mest i cykling og løb, men de fleste skader findes i løbedisciplinen.

Årsager til disse skader skal findes i overbelastning, manglende restitution og biomekaniske forhold der kan forårsage specifikke skader. Ser man på triatlon som helhed har det sine fordele at kroppen belastes med tre forskellige discipliner. Men faktum er, at pga. den høje træningsmængde der skal til for at gennemføre disse tre discipliner er triatleter mere udsat end mange andre sportsgrene pga. den tid og mængde der bruges på træning, igen afhængig af distancen man vælger at gennemføre. Top triatleter der træner til Ironman, tilbagelægger i snit 10,5 km svømning, 304,3 km cykling og 71,9 km løb per uge.

Skader under løb ses hovedsagligt i hofte, knæ og underben.

Typiske skader i underbenet:

Skader i underbenet angives som værende de 5-10% af alle skader hos triatleter. Træningsømheden er kendt, og skyldes formentlig resultatet af gentagende stød op igennem underbenet, hvor underbenet fungere som ”støddæmper”.

Stress fraktur

Stress fraktur er muligvis en af de skader løbere / triatleter frygter mest. Som oftest er det skinnebenet det går ud over. Afhængig af hvor frakturen er placeret på knoglen kan prognosen være mere eller mindre god. Det kommer an på om bruddet sidder på den side af knoglen hvor der er mest ”træk” på knoglen, eller på den side hvor knoglen er mest under ”tryk”. Det afhænger af bruddets placering og knoglens udformning. Er der træk på bruddet, er udsigten lang da knogle heler bedst med tryk.

Smerten begynder ofte som ”snigende over tid”, og uden nogen kendt grund. Smerten mærkes som oftest, i begyndelsen, når løbeturen er ved at være ovre, men med tiden optræder smerten tidligere og tidligere i løbet. Hernæst begynder man muligvis at halte, hvorefter smerten også optræder i hvile og ofte som nattesmerter. Diagnosen kan nogle gange være svære at bekræfte fordi at disse træthedsbrud ikke altid er til at se på almindelige røntgenoptagelser, hvor andre undersøgelser er bedre egnet til at opdage de små revner i knoglen.

Behandling er aflastning og i nogle tilfælde kan operation kom på tale. Det er derfor vigtigt at opsøge læge ved mistanke eller begyndende symptomer der kan tyde på stress fraktur.

Shin splits / skinnebensbetændelse

Skinnebensbetændelse hos løbere mærkes ofte på indvendig side af skinnebenet. Skinnebensbetændelse er muligvis den mest klassiske tegn på overbelastning. Skal man finde årsagen er det nødvendigt at kigge flere steder: vigtigst er træningsdagbogen- er der ændret markant på træningsmængden indenfor det sidste korte tid, hvilke underlag løbes der mest på eller er det nye sko? Andre årsager kan være fodstilling, muskelstyrke i underbenet, bevægelighed i ankel, knæ eller hofte. Kan årsagen ikke findes i træningsdagbogen, bør du opsøge faglig bistand.(se mere her )

Vær opmærksom på at stressfraktur og skinnebensbetændelse godt kan minde lidt om hinanden i symptomer i opstartsfasen.

Irriteret Achillessene

Achillessene problematik er allestedsnærværende hos mange idrætsudøvere. Smerten kommer ofte snigende uden grund, men kan også præsentere sig med skarpe jag uden grund op langs med senens forløb. Tilstanden kan bekræftes med en ultralydsscanning, der også kan være med til at definere hvilken type overbelastning det måtte være, eller nok så vigtigt er der overrivninger i senen.

Behandlingen afhænger af hvor slem irritationen er, hvor lang tid det har stået på og om det er senen eller det omkringliggende væv der er irriteret. Generelt er behandlingen aflastning, finde eventuelt årsagen ved at studere trænings dagbogen. Er der øget for hurtigt i intensitet, er der skiftet underlag, er der også øget intensitet på cykel træningsdelen osv. Ofte vil forklaringen kunne findes her. Husk at løb- og cykeltræning forstærker hinanden – derfor skal intensitets dosering være forsigtig. Specifik behandling kan være trykbølge / shockwave, øvelser til selve senen, styrke træning af underben, vurdering af løbestil mm.(se mere her og her )

FODEN:

Skader i foden er velkendt hos triatleter. Ca. 10-15% af de skader der registreres hos triatleter er fod skader. Er der tale om skader eller belastningssmerter i foden er det vigtigt at vurdere helheden fra hoften og ned. Det er desuden vigtigt at vurdere biomekanikken omkring afvikling af foden, fodens opbygning herunder fod stilling. Fokus har i de senere år også været rettet mod skoene, men nyere undersøgelser antyder at det ikke er så vigtigt et område som først antaget. Føler du at skoen passer, er behagelig og ikke genere – er det et godt sko valg for dig.

Stressbrud

Stressbrud i de små fodrodsknogler kan være meget invaliderende for den enkelte. Stressbrud begynder gerne efter langvarig gentagende aktivitet, f.eks. løb, eller efter en pludselig øgning i aktivitet. Ved træthedsbrud forsvinder smerten ofte i hvile i starten, men vender tilbage ved gang eller løb. Vedvarende belastning vil medfører smerte i hvile herunder nattesmerter. Et af de fraktur der oftest ses er ”march frakturen”, da den er velkendt hos soldater. Det er brud i mellemfods knoglerne.

Behandlingen indebærer aflastning. Aflastning kan vare flere uger, og endnu længere hvis bruddet ikke heler, herunder brug af sko med stive såler eller gips.

Hælspore (fascitis plantaris)

Hælspore er et ofte forekommende overbelastningsskade hos løbere. Det er en overbelastning af svangsenen, som oftest hvor den hæfter sig på hælbenet. Årsagen er en overbelastning ofte som følge af hurtig forøgelse af belastningen. Der er enkelte faktorer som kan være medvirkende til at du måske kan være mere udsat for at udvikle hælsporer. Studier antyder at nedsat bevægelighed i ankelleddet, overvægt, eller at man er platfodet, kan gøre at man har nemmere ved at udvikle hælspore.

Symptomerne kan være skarpe jag på indvendig tilhæftning af svangsenen på hælbenet, meget smertefulde første skridt om morgenen eller første skridt efter du har været nede at sidde (igangsætnings smerter). Smerten øges i barfods gang, gang op ad trappe eller stå på tå.

Det naturlige forløb vil være at det kan gå over ad sig selv indenfor 6-18 måneder, i grelle tilfælde endnu længere tid. Behandling kan inkludere indlæg, specifikke øvelser, trykbølge/ shockwave, blokade eller i sidste ende operation. (se mere her )

Til slut skal nævnes at træt muskulatur ikke evner at opsamle stød på samme måde som veludhvilet muskulatur. Det er derfor vigtigt at hvile og restituere tilpas sådan at kroppen har mulighed for at komme sig. Det er også vigtigt at erkende at cykling og løb forstærker hinanden. Er man skadet pga overbelastning i f.eks. løb, skal dosering i cykeltræning bibeholdes, og ikke øges for at kompensere for manglende løbetræning.

Kilder:

Spiker et al. Triathlon: running injuries. Sports Med Arthrosc. 2012 Dec;20(4):206-13

Nielsen et al. “Training errors and running related injuries. A systematic review.” International Journal of Sports Physical Therapy 7.1 (2012): 58–75.

Al-Abbad and Simon. The effectiveness of extracorporeal shock wave therapy on chronic achilles tendinopathy: a systematic review. Foot Ankle Int. 2013 Jan;34(1):33-41

Roche and Calder. Achilles tendinopathy: A review of the current concepts of treatment. Bone Joint J. 2013 Oct;95-B(10):1299-307

Yin el al. Is extracorporeal shock wave therapy clinical efficacy for relief of chronic, recalcitrant plantar fasciitis? A systematic review and meta-analysis of randomized placebo or active-treatment controlled trials. Arch Phys Med Rehabil. 2014 Aug;95(8):1585-93

Rathleff et al. High-load strength training improves outcome in patients with plantar fasciitis: A randomized controlled trial with 12-month follow-up. Scand J Med Sci Sports. 2014 Aug 21

1