En stille epidemi af hjernerystelser?

concussion
“Statistikken er ikke klar på området, men hjernerystelser synes at ramme hårdere blandt især ressourcestærke yngre danskere med travle liv. I USA taler man om en stille epidemi, men dansk professor advarer mod en modediagnose.

Kim Friedrichs hjernerystelse endte med en henvisning til Liaisonklinikken, i folkemunde kaldet ’hypokonderklinikken’ på Bispebjerg.

Her blev han efter to konsultationer udstyret med fem forskellige psykiske diagnoser, blandt andet depression, helbredsangst og to underliggende personlighedsforstyrrelser.

Der var sket det, at han havde banket hovedet op i et støbejernsskab på sin skole. Tilsyneladende ikke noget alvorligt, ingen skadestue, ingen blødninger i hjernen. Men han blev ved med at have hovedpine, problemer med at huske og koncentrationsbesvær, som hans egen læge ikke kunne forklare.

Til sidst blev lægen træt af ham, og Kim Friedrich opsøgte en ny læge, der henviste ham til hypokonderklinikken.

»Jeg kom i den forkerte kasse fra starten, og det er meget frustrerende ikke at blive taget alvorligt,« siger Kim Friedrich.”

Artiklen i sit fulde uddrag som bragt i Information kan læses her

Du kan også læse mere om hjernerystelse her

Hælspore.

Fakta om fasciitis plantaris / hælspore

(Kilde: Danske Fysioterapeuter)

Op mod 10 procent af befolkningen får på et tidspunkt problemer og smerter i svangsenen (fasciitis plantaris) og dens hæfte under hælen. Der er tale om en irritationstilstand i selve senepladen under foden, fascia plantaris, der ofte får betegnelsen hælspore.  Irritationen opstår typisk i forbindelse med løb og gang på hårdt underlag eller brug af sko uden afdæmpning i sålerne. Tilstanden ses også ved pes cavus (hulfod) og visse gigtsygdomme som mb. Bechterew. Fasciitis plantaris er svær at komme af med, og behandlingen er primært konservativ i form af for eksempel aktivitetstop, evt. smertedækning og aflastende fodtøj med indlægssåler.

Et dansk studie viser, at træning er effektiv til at behandle smerter i forbindelse med fasciitis plantaris – også kaldet hælspore, og der er hurtigere positiv effekt med træning sammenlignet med traditionel behandling med udspænding og indlægssåler. En artikel med beskrivelse af det danske studie er publiceret i Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports.

Du kan læse hele afsnittet her

Rathleff MS, Mølgaard CM, Fredberg U, Kaalund S, Andersen KB, Jensen TT, Aaskov S, Olesen JL. High-load strength training improves outcome in patients with plantar fasciitis: A randomized controlled trial with 12-month follow-up. J Med Sci Sports. 2015 Jun;25(3):e292-300

Styrketræning mindsker kroniske smerter og forebygger tab af arbejdsevne

Færre smerter, mindre arbejdsbesvær, bedre fysisk kapacitet og fastholdelse af arbejdsevne. Det var hvad slagteriarbejdere fik ud af at styrketræne trerip trainer gange ti minutter om ugen i ti uger på arbejdspladsen. Det viser en ny dansk NFA-rapport, som samler resultater fra et forskningsprojekt om emnet.

Læs hele original artiklen her

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 



Hvorfor føler vi smerte?

“Smerte er en ubehagelig, bevidst oplevelse, der opstår fra hjernen, når den afgør, at du har brug for at beskytte en bestemt del af din krop. Her forklarer en smerteforsker, hvad der sker i kroppen og hjernen.

Smerteforskere er nogenlunde enige om, at smerte er en ubehagelig fysisk følelse i kroppen, som tvinger os til at stoppe op og ændre adfærd.

Man tror ikke længere, at smerte er et udtryk for vævsskade – sådan fungerer det nemlig ikke selv under kontrollerede eksperimenter. I stedet mener man nu, at smerte er en kompleks og yderst sofistikeret forsvarsmekanisme.”

Har det din interesse – så læs hele artiklen her.

Original artiklen, der er bragt på Videnskab.dk er skrevet af:

Lorimer Moseley er professor i Clinical Neurosciences ved University of South Australia og konsulent for Pfizer, NOIgroup Australasia og arbejder for erstatsningsudvalg i Australia, Europa og Nordamerika. Han modtager Fellowship og Project Funding fra National Health & Medical Research Council of Australia. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Kroniske smerter og mindulness

Med inspiration fra bloggen Body in Mind , der udgives af nogle af verdens førende smerteforskere fra Australien og England, fangede artiklen Brug af mindfulness indenfor kronisk smertebehandling min opmærksomhed. Kan det gøre en forskel? Originalteksten på engelsk kan ses her . Artiklen er skrevet af forfatteren til en oversigts artikel omhandlende mindfulness og effekten heraf i hverdagen –specifikt rettet mod kroniske smerter og udgivet i Juni 2015.

Hvorfor er det så interessant og relevant? 

Der er nok ikke mange der ikke har stødt på ordet mindfulness i de senere tider. Der er næsten ingen grænser for udbuddene på aftenskoler, private kurser, offentlige tiltag, kurser af mere eller mindre seriøs karakter. Kan det virkelig passe at mindulness kan være løsningen på så mange forskelligartede problemstillinger som der gives udtryk for fra forskellige sider? Min interesse er indenfor smertebehandlingen, og derfor viderebringer jeg den viden der måske kan hjælpe lidt på vej. Eventuelt være en lille rettesnor til jer der måske overvejer et mindfulness forløb som led i behandlingen af kroniske smerter.

Hvad er mindfulness så for en størrelse?

Du kan prøve at lave en lille test: Google: ”hvad er mindfulness”….. Som du vil opleve er der ikke en definition der dækker begrebet, men der findes rigtig mange udlægninger, forklaringer osv. Det er i sig selv problematisk hvis man skal undersøge effekten af en behandlingsform. Jeg har valgt denne som en neutral definition: ”Mindfulness (smriti) betyder ”at huske”. Objektivt er mindfulness den neutrale og nærværende måde at forholde sig til de fænomener, din krop, følelser og omgivelser møder. Mindfulness er et koncept, der oprindeligt stammer fra buddhismen”

Hvordan definere kroniske smerter ?

Kroniske/langvarige smerter er velkendt indenfor sundhedsvæsnet. Det skønnes at langvarige smertetilstande koster samfundet mere end 8 mia. kroner årligt i forbrug af sundhedsydelser, sygemeldinger og førtidspension. Kroniske smerter har således store omkostninger – menneskelige såvel som samfundsøkonomiske. Kronisk smerte defineres som længerevarende smerte (> 6 måneder), hvilket bidrager til at den kan have store psykiske, sociale og eksistentielle følger. Den er ofte ledsaget af angst og depressive følelser, og kan bidrage til symptomer som energisvigt, fordøjelsesproblemer og søvnforstyrrelser. Derfor vil behandling af smerter af mere kronisk natur i større grad skulle tages hensyn til og behandling af de psykiske, sociale og eksistentielle følgetilstande. Derfor vil det give god mening hvis f.eks mindfulness kunne være en behandlingsmetode til denne gruppe patienter der ofte er hårdt ramt på flere måder i sin hverdag.

Hvilken effekt har mindfulness på kroniske smerter?

Fathima Bawa (praktiserende læge) og hendes kollegaer har kigget på effekten der relatere sig både til den kliniske del (kan man f.eks måle en forskel i smerte eller depressionsniveau) og livskvalitet (f.eks oplever den enkelte at hverdagen er mere overkommelig, acceptere den enkelte hverdagen bedre). De studier man inkluderede skulle som minimum have forløbet sig over 6 uger. Årsagen til patienternes smerter var fibromyalgi, leddegigt, kroniske muskelsmerter, forfejlede rygoperationer og ”blandede årsager”. Generelt var studierne små i størrelse. Desværre ses også et stort frafald, enkelte helt op til halvdelen af de patienter der var med i studiet fra start. Dem der falder fra ser ud til at tilhøre gruppen af patienter med lavt uddannelsesniveau, ældre, svære symptomer og generelt dårlig fysisk formåen.

Var der så en effekt?

  • Der ses ingen ændring i de kliniske fund før og efter (f.eks smerter og depressions mål)
  • Der var en klar forbedring i opfattelsen af at kunne håndtere smerten bedre før og efter et forløb (øgede livskvalitet)
  • Hvis et studie sammenlignede effekten af mindfulness med en inaktiv kontrol gruppe viste mindfulness at have en større effekt, men derimod hvis man sammenlignede med en aktiv kontrol gruppe var der ingen forskel i effekt.

Hvad betyder det så i hverdagen?

Virkningen af mindfulness tyder på at være meget lille i de studier der er lavet. Der er ingen effekt på de kliniske mål. Derimod kan der være en effekt på den enkeltes opfattelse af livskvalitet.

Hvorfor har virkningen så ikke vist sig?

Flere ting gør sig gældende i disse studier. De er små og med stort frafald. Kigger vi på gruppen der falder fra, kan det måske indikere at mindfulness ikke er relevant for ”kroniske smertepatienter som helhed”, men at der er mindre grupper der måske kan drage fordel af mindfulness.

Hvis forventningen er at smerte/depressioner skal formindskes bliver man nok skuffet, da der ikke ses nogen forbedring på den del. Derimod kan det måske indvirke positivt på den enkeltes håndtering / accept af hverdagen. Man kan derfor forvente at ens smerteoplevelse formindskes fordi man bedre kan håndtere hverdagen.  Derfor skal man gøre sig sine mål med indsatsen klar.

Meget få forløb inkluderede heldagspraktik, hjemmeøvelser var dårlig beskrevet, kun to af studierne havde tilknyttet instruktør der havde indblik i kroniske smerter og dens virkemåde. Det betyder så at vi ikke helt ved hvor meget eller lidt der skal til for at gøre en forskel. Muligvis ville personer med faglig indblik i kroniske smerter kunne bidrage til mere end ikke-fagpersoner.

Hvad betyder det for den enkelte kronisk smertepatient?

  • Den enkelte kan forvente at hverdagen muligvis kan håndteres bedre
  • Smerte- og depressionsniveau aftager ikke nødvendigvis
  • Den enkelte skal undersøge området indgående, da der er store forskelle i begrebet mindfulness
  • Der er forskellige metoder indenfor mindfulness – dermed skal man muligvis finde ”den rette” metode. Da mindfulnes kræver indblik i eget liv er dette ikke uvæsentligt.
  • Den enkelte bør muligvis overveje en instruktør / fagperson med indsigt i kroniske smerter og dens håndtering.
  • Mindulness er ikke egnet for alle med kroniske smerter.

Vil du læse lidt mere om holdninger til mindfulness generelt kan de eventuelt starte her : Mindfulness: mirakelkur eller opium for folket?

Kilder:

Bawa et al. Does mindfulness improve outcomes in patients with chronic pain? Systematic review and meta-analysis. Br J Gen Pract 2015;DOI: 10.3399/bjgp15X685297

Baer R. Mindfulness training as a clinical intervention: a conceptual and empirical review. Clin Psychol Sci Pract 2003; 10: 125–143.

Akutte rygsmerter

 backpain

Hjælp til selvhjælp (små øvelser du kan begynde med)

Hvor hyppigt er rygsmerter?

Smerter i ryggen er meget almindeligt. 60-80 % af befolkningen får rygsmerter en eller flere gange i livet. Over en 12 måneders periode har ca. 50 % af befolkningen haft rygsmerter, og til enhver tid angiver 8-15 %, at de har ondt i ryggen. Rygsmerter er altså en folkesygdom. Rygsmerter kan være akutte eller kroniske. Akut betyder, at smerterne varer i mindre end tre måneder. Mange har flere episoder med akutte rygsmerter i løbet af livet.

Hvordan opstår smerterne?

Man kan i de fleste tilfælde ikke fastslå nøjagtigt, hvor smerterne kommer fra. Som oftest drejer det sig om helt ufarlige tilstande, ofte kaldt lumbago eller “hekseskud”. Det kan dog gøre meget ondt. I nogle tilfælde kan rifter eller sprækker i bruskskiver irritere små nerveender i yderkanten af bruskskiverne. Der kan også være prolaps med tryk på og irritation af en nerverod. I en for snæver nerverodskanal kan nerveroden komme i klemme på grund af slid og aldersforandringer (særligt omkring sideleddene). Ofte vil musklerne trække sig sammen og blive hårde, og dette kan give smerter. Slidgigt i facetleddene, facetledsartrose, mellem hvirvellegemerne i ryggen vil formentlig også i en del tilfælde kunne give kliniske gener fra ryggen i form af smerte. Det er dog vanskeligt at angive en sikker sammenhæng mellem smerter og røntgenologiske forandringer.

I sjældne tilfælde kan der være andre sygdomme, som er årsag til rygsmerterne. Det kan f.eks. være brud i ryggen, svulster eller infektioner/reumatisk betændelse. Dette omfatter kun nogle få procent. Ud fra dette kan man inddele årsager til rygsmerter på følgende måde:

Almindelige rygsmerter eller lumbago (80-90 %). Nerverodssmerter med udstråling nedenfor knæet, oftest på grund af prolaps eller snæver nerverodskanal (10 %). Sjælden sygdom som f.eks. svulst, brud, reumatisk sygdom (1-5 %)

Hvornår bør man opsøge hjælp?

Selv om smerterne er stærke, er de sjældent udtryk for noget alvorligt. Man bør dog søge hjælp hvis:

Man føler sig utryg ved, hvad det kan være

Smerterne er stærke, og man ikke har tilstrækkelig effekt af smertestillende tabletter eller ved aflastning af ryggen

Man behøver en sygemelding, eller smerterne ikke hurtigt aftager

Man har nedsat muskelkraft i benene

Man får problemer med vandladningen eller bliver følelsesløs i skridtet. Dette kan skyldes en stor prolaps, som skal opereres indenfor 24 timer og således kræver akut indlæggelse

Man har haft ufrivilligt vægttab eller føler sig generelt syg

Hvad kan man selv gøre?

Ryggens helning stimuleres bedst ved, at man er mest muligt i normal aktivitet. Man bør derfor genoptage sine dagligdags aktiviteter og job så hurtigt som muligt. Måske kan delvis eller aktiv sygemelding være en løsning. Det er ikke skadeligt eller farligt, at man er i aktivitet, selvom det gør ondt

Man bør ligge mindst muligt. Smerterne kan dog indimellem være så stærke, at det er nødvendigt at ligge ned. Dette gælder især ved nerverodssmerter. Men pas på at sengelejet ikke bliver langvarigt. At ligge i sengen er i sig selv ikke behandling, og ryggen helbredes ikke af at ligge i sengen

Smerterne kan ofte lindres effektivt med receptfri medicin, som man tager med korrekte intervaller

Prøv at have en optimistisk holdning til, at det vil komme til at gå godt, og at det ikke er farligt. Sammen med fysisk aktivitet stimulerer det kroppens evne til at læge sig selv

Hvad kan lægen eller anden behandler gøre?

Punkterne nedenfor tilpasses til den enkelte person:

Man bør undersøges for, om det er almindelige rygsmerter eller nerverodssmerter på grund af prolaps eller snævre forhold i ryggen. Det skal også udelukkes, at der ikke er tale om en alvorlig sygdom

I nogle tilfælde skal man have taget blodprøver og røntgenbillede. Men røntgen er ikke rutinemæssigt nødvendig, – kun når smerterne er næsten uforandrede efter 4-6 uger. Dette gælder både almindelige rygsmerter og nerverodssmerter/mistanke om prolaps. Røntgen kan kun påvise årsager til rygsmerter hos et mindretal, og man bør ikke udsættes for unødvendig røntgenstråling.

Forklare hvilken slags tilstand, der er tale om og give råd om, hvad man selv kan gøre

Udskrive tilstrækkeligt med smertestillende medicin, hvis paracetamol eller anden håndkøbsmedicin ikke er nok

Vurdere om man kan passe job eller tilrettelægge dette i samarbejde med arbejdsgiver. Delvis eller aktiv sygemelding kan være nødvendigt. De, der er i stand til at klare almindelig aktivitet, inklusiv arbejde, får det hurtigt bedre

Vurdere om man kan have nytte af manipulationsbehandling, hvis man ikke får det bedre efter ca. 1-2 uger. En sådan behandling gives af en kiropraktor eller fysioterapeut med specialuddannelse i manuel terapi. Behandlingen kan lindre smerte og medvirke til, at man fungerer bedre

Vurdere om det er nødvendigt med MR-scanning, hvis man har nerverodssmerter. Det gælder kun få procent, og hovedsagelig hvis man overvejer operation

Vurdere om det er nødvendigt med operation, hvis man har nerverodssmerter. Det gælder kun nogle få procent. De fleste får det hurtigt bedre og har ikke behov for operation

Vurdere om det efter nogen tid (ca. 4-6 uger) bliver nødvendigt med et øvelses- eller aktivitetsprogram hos en fysioterapeut eller anden behandler

Følge op med kontroller for at se, at det går den rette vej. Hvis man ikke kan genoptage sine vanlige aktiviteter, kan det blive nødvendigt at revidere sin livssituation

Hvis man har betydelige, langvarige smerter i mere end 8-12 uger, kan det være nødvendigt at blive henvist til en rygklinik eller specialist

Hvordan er langtidsudsigterne?

De allerfleste mennesker med akutte rygsmerter vil, med eller uden behandling, være raske eller få det betydeligt bedre efter få uger. Har man nerverodssmerter, tager det ofte længere tid, måske flere måneder. En del får tilbagefald i løbet af 1-2 år. Mange har lidt ondt indimellem, uden at det betyder noget farligt eller unormalt. Kunsten er at lære at mestre smerterne.

Kilde

Sundhed.dk

Almene Smerter

Tankevækkende tal:

  • 20 % af den voksne danske befolkning har kroniske smerter
  • Hvert år kommer der ca 6000 – 7000 nye smerte patienter til i Danmark
  • Det anslås at der går 1 million arbejdsdage tabt hvert år i Danmark pga. smerter i Danmark
  • Smerter er hyppigste årsag til lægekontakt

Den internationale definition på smerter lyder sådan her:Hvis vi skal holde os til den officielle definition så lyder definitionen sådan her:

”Smerte defineres som en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som forbindes med aktuel eller mulig vævsskade, eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan oplevelse. ”

Hvad betyder det?

Smerte er en ubehagelig fysisk og følelsesmæssig oplevelse, som fortæller dig, at din krop trues af eller udsættes for skade. Smerte kan også opstå uden, at en beskadigelse af kroppen nødvendigvis kan påvises.

Smerte opleves forskelligt fra person til person – et spark over skinnebenet opleves nødvendigvis ikke lige smertefuldt to personer i mellem. Det skyldes at smerter består af både fysiske og følelsesmæssige elementer, og dermed opleves smerter forskelligt. Hos den enkelte person kan smerten også opleves anderledes afhængig om det er en ”overskuds” eller ”underskuds” dag. Smerteoplevelsen afhænger også af om du har haft smerte i længere tid eller det er nyopstået. Graden af smerter er altså det samlede resultat af selve situationen hvori det sker, tidligere erfaringer med smerter, nuværende livssituation, social baggrund og sindstilstand for at nævne nogle af de faktorer der spiller ind.

Smerte kan derfor være vanskelig at håndtere for alle såvel professionelle behandlere, som de der har smerter. Smerter er nemlig en personlig oplevelse, og kan derfor ikke måles med et ”smertemåler” og sammenlignes med naboens.

Har smerter konsekvenser i hverdagen ?

Ja det har det i høj grad. Smerter i længere tid medfører for eksempel træthed, nedsat koncentrationsevne, nedsat hukommelse, humørsvingninger, nedsat fysisk funktionsevne. Fortsætter smerterne i lang tid nok påvirker det ofte økonomien hvis man mister sit arbejde og socialt samvær med venner og familie påvirkes. Smerter kan være svære at tale med andre om – fordi de kan ikke ses, smerter er personlige, smerter kan medføre stress og nedtrykthed. Vi ved fra forskningen at mennesker med langvarige smerter kan risikere man at blive socialt isolerede, miste deres identitet og få meget nedsat livskvalitet. Der er derfor mange vigtige og gode grund til at forhindrer smerter i at blive langvarige / kroniske så ens livskvalitet ikke bliver påvirket.

Klinikken har stor ekspertise og erfaring inden for smertebehandling og kan tilbyde smertebehandling til både akutte og kroniske smerter. Smertebehandling kan bestå og består ofte af mange forskellige tiltag, der tilpasses patientens særlige og unikke situation. Afgørende er en grundig samtale medefterfølgende udredning af den særlige situation den enkelte befinder sig i og en drøftelse af hvorledes smerterne kan behandles og håndteres.

Smertebehandling omfatter mange forskellige elementer som f.eks akupunktur, manual terapi, massage, træning, information om smertehåndtering, hjælp til selvhjælp afhængig af situationen. Du kan se mere om hvad klinikken har at tilbyde her.

Vil du læse lidt mere om smerter fra en videnskabelig, men lettilgængelig synsvinkel har nogle af verdens førende smerteforskere tilknyttet Aalborg Universitet, nemlig professor Lars Arendt-Nielsen og Thomas Graven-Nielsen skrevet om smerter:

Hvad gør mest ondt: at føde eller få et spark i skridtet

Du kan blive overfølsom for smerte

Rødhårede reagere anderledes på smerter

Kilder:

Troels Staehelin Jensen, Jørgen B. Dahl ,Lars Arendt Nielsen. Smerter -baggrund, evidens og behandling. FADL’s Forlag, 2013.                             ISBN: 9788703059082

Adriaan Louw, Emilio Puentedura .Therapeutic Neuroscience Education. (2013)International Spine and Pian Institute. ISBN: 978-0-9857186-4-0

Dr David Butler & Prof Lorimer Moseley . The Explain Pain Handbook ProtectometerNOI Group Publications; first edition edition (2015).         ISBN-13: 978-0975091098

Dr David S. Butler and Prof G. Lorimer Moseley.Explain Pain 2nd Edn. Noigroup Publications (2013). ISBN: 978-0-9873426-6-9

Smerte typer

Smerter kan være svære at håndtere og behandle i hverdagen, da de ikke altid er nemme at diagnosticere, og dermed finde årsagen. Der findes nemlig flere forskellige typer smerter, og de ”snakker” ofte ind over hinanden. Et kendt eksempel er hjertet der kan give smerter ud til venstre arm. Men en smertefuld skulder eller nervetryk i nakken kan også forårsage smerter ud i armen. Derudover kan der selvfølgelig også være en skade i armen, der er årsagen til smerten.

Hvis en virksom behandling skal iværksættes, så skal årsag og dermed de korrekte strukturer behandles. Det lykkes ofte kun via et velfungerende samarbejde mellem dig, fysioterapeuten og lægen.

Hvilke smerter ses her i klinikken ?

Nociceptiv smerter

Hyppigst møder jeg smerten der benævnes ”nociceptiv smerter”. Disse smerter stammer fra vores muskler, knogler, led, hud og slimhinder. Smerterne udløses i forbindelse med skader på vævet. Smerterne er ofte lokaliseret til ét bestemt område. Bevægelse af området kan forværre smerten eller få smerten til at aftage. Smerten beskrives oftest som trykkende, borende eller murrende.

Neuropatiske smerter

Hernæst er det de ”neuropatiske smerter” og de skyldes en skade i nervesystemet. Det kan være en diskusprolaps der klemmer på en nerve i ryggen eller nakken eksempelvis. Neuropatiske smerter kan i nogle tilfælde omfatte mere eller mindre hele nervesystemet. Det ses som eksempelvis følgeskader efter overforbrug af alkohol, sukkersyge eller cancer. Smerten beskrives ofte som brændende, stikkende, sovende, prikkende eller jagende.

Visceral smerter

Det jeg seer mindst af, er ”visceral smerter” der stammer fra de indre organer, f.eks vores lever, nyre, lunger eller hjerte. Smerten opleves ofte diffus og svære at udpege nøjagtigt. Smerten kan nogle gange opleves et stykke fra selve problemet, her er hjertet igen eksemplet med smerter til venstre arm eller hals regionen. Diffuse og borende smerter bruges ofte til at beskrive denne form for smerte.

Andre årsager til smerter

Udover disse konkrete eksempler kan f.eks. stress, udbrændthed, manglende søvn, mobning og vedvarende hovedpine også udløse smerter. Smerter som ikke kan ses på scanning eller røntgen billeder, men derfor findes de alligevel ofte i hverdagen i alle aldersgrupper. En smertetype der ofte er belastende for den enkelte, da omgivelserne kan have svært ved at se og forstå man har smerter – da det ikke kan ses på f.eks. en scanning. Jeg hører derfor ofte udtrykket : ”Jeg vil hellere gå med en arm i gips , for det kan folk åbenbart forstå”. Det er også denne patient gruppe der ofte bliver kastebold i systemet mellem diverse sagsbehandlere, instanser eller specialister fordi at smertens årsag ikke kan ses eller nødvendigvis forklares. Men derfor er den virkelig nok, men accepten blandt andre kan ofte være lille.

Smerterbehandling

Behandlingen af disse forskellige typer smerter er også meget forskellige. Nervesmerter der forårsages af et nerve tryk skal håndteres anderledes end smerter, der opstår som følge af stress.

Som erfaren fysioterapeut har jeg patienter med smerter, der i stor grad prægede deres hverdag  og jeg har været i stand til at hjælpe. For at blive endnu mere kvalificeret har jeg taget supplerende uddannelse i håndtering af smerter, i særlig grad smerter, der har været der i lang tid.

Jeg kan være behjælpelig med udredning af disse smerter, og være med til at finde en egnet løsning til netop dit problem. Det sker ofte i samarbejde med egen læge eller speciallæge, da det er lægen der har den medicinske viden, og muligheden for at iværksætte relevante supplerende undersøgelser, hvis der måtte være behov herfor.

Kilder:

Troels Staehelin Jensen, Jørgen B. Dahl ,Lars Arendt Nielsen. Smerter -baggrund, evidens og behandling. FADL’s Forlag, 2013. ISBN: 9788703059082

Adriaan Louw, Emilio Puentedura .Therapeutic Neuroscience Education. (2013)International Spine and Pian Institute. ISBN: 978-0-9857186-4-0

Dr David S. Butler and Prof G. Lorimer Moseley.Explain Pain 2nd Edn. Noigroup Publications (2013). ISBN: 978-0-9873426-6-9

Dr David Butler & Prof Lorimer Moseley . The Explain Pain Handbook ProtectometerNOI Group Publications; first edition edition (2015). ISBN-13: 978-0975091098