Rygning og korsbåndsoperation

Skal du indenfor nærmeste fremtid igennem en korsbåndsoperation og er ryger, bør du nok læse med her. Til slut i artiklen er der flere gode råd til rygere inden en operation.risk

Et studie i januar udgaven af American Orthopaedic Society for Sports Medicine  har undersøgt om rygning gør en forskel på patienters resultat af korsbåndsoperationer.

Oplysninger om personerne blev hentet fra en landsdækkende database. Undersøgelsen skulle klarlægge om rygning gjorde en forskel på det endelige resultat. Man udvalgte personer, der havde gennemgået en korsbåndsoperation og efterfølgende sammenlignede man rygere og ikke rygere. Grupperne blev matchede i forhold til køn, alder, køn, overvægt, menisk problematikker og komplikationer indenfor de første 90 dage efter operationen.

De operative komplikationer man havde fokus på var: infektioner, blodpropdannelse i tilbageføringsårerne (venerne), arvævs dannelse fortil i knæleddet og til sidst reooperation af samme eller modsatte knæ indenfor en 5 års periode.

Godt og vel 13000 patienter indgik i undersøgelsen, hvoraf de knap 1700 var rygere. Studiet viste at risikoen for at få en infektion var fordoblet i ryger gruppen, ligeledes var risikoen for at danne blodpropper næsten fordoblet i ryger gruppen. Studiet viste at i en 5 års periode efter første operation, var der større risiko for at modsatte knæ skulle gennemgå en korsbåndsoperation – eller samme knæ skulle re-opereres, hos rygere sammenlignet med ikke rygere.

Arvævsdannelse er formentlig den komplikation der medfører størst funktionstab over tid, og kræver ofte nye indgreb af forskellige art. Rygning synes ikke at have en effekt på arvævsdannelse.

Der er derfor en klar sammenhæng mellem komplikationer og rygning ved korsbåndsoperationer. I 2012 gennemførte Sundhedsstyrelsen  en lignende undersøgelse om rygning og alkohols effekt på operationer generelt. Sundhedsstyrelsens undersøgelse viser ligeledes øget risiko for infektioner og blodpropper for rygere ved operationer.

På baggrund af Sundhedsstyrelsens undersøgelse er der efterfølgende udgivet vejledninger til rygere og patienter med øget alkoholindtag, som de bør tage alvorligt inden operationer.

Følgende råd bør følges:

”Til dig som skal opereres

Stop rygning

Et kirurgisk indgreb er aldrig helt uden risiko. Nogle indgreb er forbundet med større risiko end andre, men heldigvis er komplikationer relativt sjældne. Man kan i høj grad selv påvirke risikoen for komplikationer. Det vigtigste er, at du holder op med at ryge.

Rygning skader lungerne og øger risikoen for vejrtrækningsproblemer og infektioner i forbindelse med en operation. Dette gælder især indgreb i brystkasse og mave og ved alle operationer, hvor man benytter narkose.

Rygning øger risikoen for blodprop ved alle typer indgreb, og især hvis operationen gælder hjerte-karsystemet. Det er også vist, at rygere har øget risiko for sårinfektioner.

Efter bedøvelse med narkose følger der som regel en periode med slimdannelse og hoste. Luftvejene er irriterede, og hvis slim og andet materiale ikke bliver hostet op, kan man få alvorlige infektioner. De som ryger, har på forhånd kronisk luftvejsirritation og slimdannelse. Denne tilstand forværres efter en narkose. Eftersom luftvejenes renovationssystem allerede er overbelastet hos en ryger. Derfor bliver faren for luftvejsinfektioner i forbindelse med narkose betydelig større.

Hvis du holder op med at ryge mindst seks uger før operationen, reducerer du risikoen for komplikationer betragteligt. Det er også meget vigtigt, at du holder dig fra tobak i tiden efter operationen. Kontakt din læge, eller den afdeling du skal behandles på for at få hjælp til rygestop. Læs mere om rygestop på stoplinien.dk

Andre forholdsregler

Motion

Vær fysisk aktiv i tiden før operationen. Spørg lægen til råds hvis du er i tvivl om, hvad kroppen tåler. Motion er vigtig for at holde kroppen i bedst mulig stand. Blot en mindre øgning fra hvad du er vant til vil hjælpe dig. Gå daglige ture således at du får gang i blodomløbet. Uden fysisk aktivitet stiger risikoen for årebetændelse og blodprop.

Mad og alkohol

Tænk lidt ekstra på kostindholdet. Husk at drikke rigeligt med vand, og at spise fiberrig mad. Det forebygger forstoppelse.

Hvis man har et alkoholindtag i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer, behøver man ikke at stoppe med at indtage alkohol før en operation. Har man derimod et større indtag, skal man stoppe helt med at indtage alkohol mindst 4 uger før en planlagt operation. Risikoen er, at der indtræder flere komplikationer som hjertelungeproblemer eller infektioner efter operationen.

Medikamenter

Husk at oplyse lægen om alle de medikamenter, du benytter. Det gælder også dem, du ikke tænker på som egentlig medicin. Enkelte medikamenter kan give øget risiko for blødning og blodprop.”

Kilde:

Lægehåndbogen

Cancienne et al. Tobacco Use Is Associated With Increased Complications After Anterior Cruciate Ligament Reconstruction. Am J Sports Med November 2, 2015 (before print)

Sundhedsstyrelsen

 

Korsbåndsskade

Korsbåndskader er efterhånden næsten en hverdagsbegivenhed. En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut idrætsskadartrosee. Årligt ses der ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, heraf opereres de ca. 3000. Tal fra Norge tyder på at hver enkelt korsbåndsskade koster samfundet ca. 500.000 kr.

Flertallet af skaderne sker i forbindelse med idræt, og kvinder har 2-8 gange større risiko for korsbåndsskade end mænd. Kun ca. halvdelen vender tilbage til idrætten efterfølgende. Årsagen hertil er mangfoldig; kan skyldes at den enkelte ikke tør at vende tilbage, da man tror man bliver skadet på ny eller at knæet ikke kan holde til at vende tilbage til tidligere tiders niveau. Nogle oplever vedvarende gener i form af stivhed, smerter og kan på sigt udvikle artrose i en relativ tidlig alder.

Derfor bliver man ofte stillet det spørgsmål som behandler hvornår man er klar igen – eller hvor stor er risikoen for at skaden opstår på ny.

I januarudgaven af American Journal of Sports Medicine, er der en ny oversigtsartikel om korsbåndsskader og risikoen for at pådrage sig en ny korsbåndsskade. Man kan som udgangspunkt ikke overføre risikoen direkte til danske forhold, men jeg synes fundene alligevel bør tages alvorligt. For piger ser det ud til, at der er flest skader i 14-19-års alderen, mens antallet af korsbåndsskader hos drengene topper i 20-års alderen.

Artiklen konkluderer, at hvis vi tager alle aldersgrupper, er chancen for en ny korsbåndsskade hos tidligere skade korsbånds patienter, 15%. 7% oplever at samme knæ kommer til skade, mens de resterende 8% oplever at modsat knæ udsættes for en korsbåndsskade.

Kigger vi mere specifikt på de forskellige aldersgrupper viser opgørelsen, at atleter under 25 år har 23% større risiko for en ny korsbåndsskade, med størst sandsynlighed for at det er det raske knæ, der er mest udsat for en ny korsbåndsskade. Dermed vil ca. 1 ud af  4 opleve en ny skade, som oftest relativt hurtigt efter de vender tilbage til idræt. Sammenligner vi med raske unge atleter i samme alder, så er risikoen for en ny korsbåndsskade ca. 30-40% højere hos de atleter der er tidligere skadet.

Årsagerne til den øgede risiko er mange, og ikke altid en enkeltstående årsag. Men faktorer der har vist sig at have indflydelse er bl.a. atletens mentale parathed, køn, tidligere skader, teknisk niveau, hvilket niveau skal man tilbage til (motionsniveau eller elite), stabilitet og styrke over knæet, samt hvilken type idræt man ønsker at vende tilbage til er nogle eksempler.Derfor skal man sørge for et fornuftigt genoptræningsforløb der kan vare fra 9-12 måneder. Dernæst skal man testes hos en fagkyndig, der har indsigt i de relevante tests, samt klarmelding til kamp. Selvom alt i teorien viser at den enkelte er klar, så er der ingen garanti – fordi der er så mange faktorer der spiller ind. Til sidst skal man være klar over at man nok aldrig bliver “færdig” med at træne knæet.

Betyder det så at man ikke nødvendigvis skal vende tilbage til idræt efter en korsbåndsskade?

Nej, det gør det ikke nødvendigvis.

Det vigtigste er dog at man gør op med sig selv om det er det man ønsker. F.eks. hvis man ønsker at vende tilbage til håndbold eller fodbold, hvor risikoen alt andet lige er større end hos andre idrætsgrene – ”er jeg mental klar ?”. Det kunne være at man i stedet skulle vælge en anden idræt hvor risikoen ikke var så stor, men alligevel kunne være givende i hverdagen. Seer vi på aldersgruppen af især piger – har forældrene også et ansvar i beslutnings processen. Beslutningen er på ingen måde nem.

Kilde:

Wiggins et al.Risk of Secondary Injury in Younger Athletes After Anterior Cruciate Ligament Reconstruction: A Systematic Review and Meta-analysis. Am J Sports Med published online January 15, 2016 DOI: 10.1177/0363546515621554

Er der øget risiko for skader ved høj træningsbelastning?

Er der øget risiko for skader ved høj træningsbelastning?

Konklusionen på dette studie , der lige er publiceret i British Journal of Sports Medicine, (åben gratis adgang) antyder at det ikke nødvendigvis forholder sig sådan.

  • Det tyder på at forkert dosering af træningen er årsagen til skader, ikke det at træne med højt intensitet.
  • For store og hurtige belastningsændringer er årsagen til de fleste ikke-kontaktskader.
  • Derimod er hård (fornuftigt planlagt træning) forebyggende overfor ikke-kontaktskader.
  • Det er derfor vigtigt at monitorere atletens træningsbelastning, både på den korte og lange bane.

Det, at atleten træner med høj belastning medfører:

  • Højere fysisk formåen hos den enkelte, beskytter mod skader, øger den fysiske formåen (præstere mere, mere robusthed i konkurrencesituationer), og hermed til gavn for holdet (hvis der er tale om holdidræt), da der vil være flere velforberedte, ikke-skadede spillere til rådighed når holdet skal udtages.

 

høj træning

Kilde: http://ylmsportscience.blogspot.dk/2015/10/strength-conditioning-how-young-is-too.html

Rygsmerter og træning

Rygsmerter er almen forekommende. På verdensplan regner man med at 12% af den voksne befolkning lider af rygsmerter, hvoraf ca. 50% af dem har tilbagefald inden for et år. Et skøn over de samlede samfundsmæssige omkostninger til personer med rygsygdom eller rygsmerter ligger på 13 mia. kr. fordelt på ca. 5.6mia. kr. til behandlingsudgifter i sundhedsvæsenet, ca. 2.6 mia. kr. på det kortsigtede produktionstab (kortsigtet sygefravær) og ca. 4.7. mia. kr. på det langsigtede produktionstab (permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet). Det er rigtig mange penge på denne lidelse alene. Hvad kan man så eventuelt gøre for at undgå problematikken eller undgå tilbagefald?risk
En oversigtsartikel i januar-udgaven af det ansete Amerikanske videnskabelig tidsskrift, JAMA Intern Med. offentliggjorde en stor oversigtsartikel der omfatter 23 studier og knap 31000 inkluderede patienter. Artiklen er indtil videre den største og mest omfattende indenfor området.
Studiet viser, at når man sammenholder de forskellige behandlingsmetoder der ofte bruges i behandling af rygsmerter, så er træning den intervention der har bedst virkning på rygsmerter.
Undersøgelsen viser, at det at træne formindsker risikoen for rygsmerter med 35% og risikoen for en sygemelding med 78%. Kombineres træning med undervisning formindskes risikoen for rygsmerter med 45%, og en forbyggende effekt i op til et år. Undersøgelsen viser dog også at effekten aftager markant efter et år, hvis ikke træningen vedligeholdes. Det er derfor ikke nok at træne kortvarigt, og derefter satse på det holder evigt.
Artiklen konkluderer også, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for at kun undervisning i rygproblematikker, rygbælter, indlæg eller bevidsthed omkring arbejdsstillinger i sig selv formindsker rygsmerter eller sygemeldinger som følge af rygsmerter.Der er derfor god grund på både det personlige plan, men også samfunds økonomisk, at der opfodres til en aktiv hverdag samt øget fokus på træningsdelen frem for den passive behandlingsdel som de fleste sundhedsforsikringer mm har fokus på. Der er flere forsikringsselskaber der ikke vil betale til ”træning / genoptræning” hos f.eks. en fysioterapeut, men derimod gerne til passiv behandling. Tankevækkende når dokumentationen peger på at vi bør være aktive og træne for at formindske forekomsten af rygsmerter.

Der er som sådan ikke påvist at der er bestemte former for træning der er bedre end andre, så der er rig mulighed for at vælge træningsformer. Er du i tvivl, opsøg kvalificeret vejledning hos fagkyndige faggrupper.

Motion og diabetes 2

trx 1 

“Diabetes er en kronisk sygdom, som kan ramme både børn og voksne, tykke og tynde. 290.000 danskere har fået diagnosen typen 2-diabetes. Udover de mange danskere, der allerede har fået diagnosen type 2-diabetes, anslår man, at 200.000 danskere går rundt med en uopdaget diabetes. Type 2-diabetes er den mest udbredte diabetestype i Danmark og udgør ca. 80 % af det samlede antal diabetikere. Tidligere blev den kaldt gammelmandssukkersyge, da den primært ramte ældre. I dag er betegnelsen misvisende, da type 2-diabetes også rammer yngre personer pga. ændret levevis. Motion, sund kost og vægttab (hvis du er overvægtig) er, uanset hvor længe du har haft diabetes, de vigtigste grundpiller i din behandling. Og det er alene dig, der kan arbejde med alle tre dele.”

Kilde: Diabetesforeningen

Hvordan træner man så mest optimalt som diabetiker? En oversigtsartikel i British Journal of Sports Medicine fra december 2015 opsummerer den viden, der findes på diabetes området. På bagrund heraf kommer de med anbefalinger om, hvordan diabetikere bedst griber træningen an.

Fordelene ved at dyrke motion og ændre livsstil er at det:

  • Sænker dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal
  • Forebygger følgesygdomme
  • Øger virkningen af insulin, så din krop bedre kan optage sukkeret fra blodet
  • Medvirker til vægttab sammen med kostændringer

Det er desværre også dokumenteret i litteraturen, at de der er ramt af diabetes 2 ofte ikke deltager i motion, måske fordi at de meget store fordele ved at dyrke motion ikke er kendt. En anden årsag kunne være, at man ikke ønsker at dyrke motion, trods de fordele der er forbundet hermed.

Oversigts artiklen har samlet de anbefalinger der findes på verdensplan, og når de opsummeres fremkommer følgende råd:

  • Mindst 150 minutters konditionstræning om ugen fordelt over mindst 3 dage
  • Intensitet fra let til moderat/ anstrengende
  • Styrketræning anbefales mindst 2 gange om ugen
  • Der anbefales at man kombinerer konditionstræning og styrketræning i samme træningsseance
  • Strækøvelser kan indgå i træningsprogrammet

 

Konditionstræningen kan foregå på to måder:

  1. Det kan foregå i et tempo hvor man kan samtale eller med en sværhedsgrad på 4-6 ud af 10. Har man et puls-ur bør man træne i puls området 40-59% af maksimum puls. Der må højst gå 2 dage imellem hver træningsseance.
  2. Hvis ikke der er hjerteproblemer eller andre årsager der taler imod anstrengende træning kan man gennemføre 90 minutters anstrengende træning, hvor samtale under træning ikke er muligt (7-8 på en skala fra 0-10) eller 77-95% af maksimums puls.

 

Konditionstræning kan gennemføres flere gange daglig i mindst 10 minutters intervaller. Let og anstrengende motion må gerne blandes i hverdagen.

Dosering indenfor styrketræningen er mere uklar. Men to gange om ugen, med mindst en dags pause imellem er ønskeligt. 5 – 10 helkrops øvelser anbefales. Opstarten bør være langsom: 1 sæt med 10-15 repetitioner per øvelse. (ca 50-69% af 1 RM (repetition maksimum)). Efter nogle måneder bør intensiteten være steget til 70-84% af 1 RM, således at ikke mere end 8-10 repetitioner kan gennemføres.

Træningen kan suppleres med smidighedsøvelser.

Man kan opsøge hjælp til udarbejdelse af relevant øvelsesprogram eller tilmelde sig et superviseret trænings- og informationsforløb hos en fysioterapeut eller måske findes der diabeteshold i lokal området, hvor man kan få hjælp og inspiration.

Træningsprogrammet bør ledsages af jævnlig kontrol hos egen læge med henblik på monitorering af blodsukker, blodtryk og andre risikofaktorer afhængig af den enkeltes sundhedstilstand. Herudover bør den enkelte have en almen indsigt i sygdommen, herunder hvilke tegn og signaler man skal være opmærksom på.

Det kan være gennem information via egen læge, anden relevant sundhedsfaglig person eller kontakte Diabetesforeningen

Håber dette lille oplæg kan medvirke til at flere diabetikere får lyst til at dyrke motion 🙂

Kilde:  Mendes R, et al. Br J Sports Med 2015;0:1–4. doi:10.1136/bjsports-2015-094895

Billed:politiken.dk