Det var en god oplevelse

Tilbageblik 2015

Det var formålet med Campen 2015

I Niklas Landin og Jannick Green råder Danmark over to særdeles dygtige keepere, og fra den fra 20.-21. juni  2015,  var de to herrer cheftrænere på Landin & Green Camp.landinlogo

Det er Rune Spliid og Kenneth Back Toft, der er står bag campen. Her fokuserede Niklas Landin og Jannick Green  på hver enkelt målmand individuelt for at udvikle og skabe nye kompetencer inden for blandt andet langskud, fløjskud, stregskud, kontra samt placeringsevne og teknikker, man som målmand anvender ved de forskellige skud. Derudover var der  fokus på synskoordinering, reflekstræning og stresstræning.

Ud over arbejdet med de unge målmænd m/k, var  der et 3 timers trænerseminar, hvor Niklas Landin og Jannick Green delte deres tanker og idéer om målmandstræning.

Håber på at det lykkes med ny Camp i 2016.

Skulder, albue og håndleds problemer i Golf

golf 2

Golf er igennem tiden blevet meget populært og man anslår at ca. 60 millioner spiller golf på verdensplan. Et studie, der har kigget lidt på skadesfrekvensen over en 2 års periode, viste at 60% af de professionelle, og 40% af alle amatørgolfspillere har oplevet en skade i denne periode. De fleste skader forekommer i ryggen – hernæst følger skulder, albue og hånd, efterfulgt af knæ.

Hovedårsagerne til skaderne er først og fremmest overbelastning,  slag der uventet rammer sten eller underlaget, dårlig fysisk form, manglende opvarmning og dårlig slagteknik. (McCarrol. 1996). Nedenfor ses nogle udvalgte eksempler fra studiet. Tallene indikere hvor en stor andel af de enkelte skader skyldes enkelte faktorer hos de professionelle kontra amatører.

Overbelastning pga. meget træning / spil:

79% hos de professionelle, 30% hos amatører

Dårlig teknik i sving:                 

0% hos de professionelle, 21% hos amatører

Slag i jorden:

12 % hos de professionelle; 24% hos amatører

Ingen opvarmning:

0% hos de professionelle, 8% hos amatører

Der er også studier der viser at jo lavere et handicap man har, jo større er skadesfrekvensen.  Årsagen hertil skyldes formentligt at jo lavere en handicap – jo mere træning / spil skal der til for at fastholde handicapniveauet – derfor større risiko for skader.

Som det kan ses er der rigtig meget at hente for den enkelte. Vigtigst er nok, at der er meget man selv kan gøre hvis man er tidligt nok ude, og dette slet ikke uoverskueligt. De professionelle skal skrue deres program sammen sådan, at der tages hensyn til at kroppen skal have tid til at restituere, samt kombinere med supplerende træning. Amatøren kan hente meget ved at  opsøge hjælp i forhold til at få teknikken optimeret, varme op og træne supplerende styrke- / konditionstræning.

Begynder man at adressere bolden i en uhensigtsmæssig stilling, har det selvfølgelig også afsmitning på selve slaget, og dermed belastningen af de enkelte led under slagets udførelse. Derfor skal man tænke i helheder, og fra start til slut af slagets udførelse.  Men der er dog dele af swingfasen der måske kan rettes mere specifikt når der er taget højde for helheden.

Skulder:

Indeklemningssyndrom (impingement) – skulderen: 

Senen og slimsæk kommer i klemme grundet svingets yderstillinger : top punktet ”backswing”, og slutstilling i ” follow through”. Gentagende irritationer forværrer kun tilstanden og vil som oftest komme i venstre skulder ved højrehåndede spillere.

Artrose / overbelastning i acromioklavikulær leddet (leddet mellem nøgleben og skulderbladet).

Tilstanden er mange år om at udvikle sig, men skyldes mange gentagende slag især igen i slutstillingen af ”backswing”, hvor leddet er maksimalt sammenpresset.

Skulder instabilitet: Ses som oftest hos yngre golfspillere. På toppen af ”backswing” høres / mærkes ofte et ”klunk” lyd. Mærkes smerten i slutstillingen af ”backswing”, kan det tyde på instabilitet på bagsiden af skulderen, og instabilitet på forsiden hvis smerten mærkes når ”follow through” påbegyndes. Som oftest i venstre skulder hos højrehåndede spillere.

Skulderbladet er i artyme:

Skulderbladet er vigtig for at stabilisere skulderen, og er der ikke tilpas med styrke / koordination omkring skulderbladet, vil skulderproblematikker ofte forekomme over tid, især i fasen ”down swing” til ”follow through” faserne.

Forebyggelse af skulder skader:

Opvarmning før spil og specifik styrketræning omkring skulderen – især de muskler der skal stabilisere kapsel og skulderbladet.

Albue

”Tennis albuen”: Smerter på udvendig side af albuen:

Forekommer oftest på venstre albue hos højrehåndede. Årsagen skal findes i overbelastning, og ikke mindst hos spillere der anvender et kølle med for smalt et greb. Det medfører at musklerne skal arbejde ekstra meget for at fastholde grebet omkring det tynde greb. Amatører har tilstanden ca. fem gange så meget som professionelle.

”Golf albuen” smerter på indvendig side af albuen:

Denne tilstand ses meget ofte hos golfspillere, men modsatte albue end tennis albuen, dvs. højre albue hvis højrehåndet. Hvor tennis albuen som oftest skyldes overbelastning, er årsagen til golf albuen som oftest pludselig stop i bevægelsen – som f.eks slag i jorden. Hos amatører ses at fejl teknik i ”downswing” er medvirkende til denne tilstand, især hvis håndleddet strækkes for tidligt. Når bolden rammes er en kortvarig stor kraftudfoldelse omkring disse muskler for at stabilisere håndleddet – rammer man derfor noget fast i stedet, forplantes det op igennem armen med ekstra stor kraft.

Forebyggelse af albue problematikker:

Manglende swing-teknik der belaster håndled, og dermed albuen unødigt skal rettes, og ikke mindst hvis man har for smalt et greb på køllen. Undgå at ramme faste genstande i stedet for bolden.

Håndled

Ca. en femtedel af alle golfskader kan ses I håndleddene hos amatører, og op til en fjerdedel hos professionelle. Oftest sker skaderne ved pludselige opbremsninger (slag i jorden f.eks.). Spilles der ofte kan den ensformige belastning også medføre en overbelastning af senerne der passerer håndleddet. Skal man ændre teknikken, og dermed muligvis ændre greb til et nyt kan det medfører en overbelastning. For kort et skaft/ håndtag der slutter i hånden kan medfører brud på en håndrodsknogle hvis man f.eks. rammer i jorden med stor kraft, fremfor at ramme bolden. Håndtaget skal være ca. 3-4 cm længere end selve håndens greb om håndtaget.

Forebyggelse af håndledsskader:

God teknik der ikke medfører kompensatoriske bevægelser / belastning til håndleddene. Golfkøllerne skal have den korrekte længde, grebets tykkelse skal være passende – et for smalt greb medfører unødig kraft anvendelse, og dermed øget risiko for belastning af håndled og albue.

Generelt om forebyggelse:

  1. Korrekt opvarmning i ca. 10 minutter
  2. Træn styrke
  3. Træn kondition
  4. Korrekt teknik – få hjælp hos en kvalificeret instruktører
  5. Ved begyndende smerter – stop op få hjælp, gerne hos sundhedsfaglige med indsigt i golf problematikker (kan ofte med fordel kombineres med en golfinstruktør). Med korrekt aflastning / korrektion kan man ofte få standset problemet inden de udvikler sig.

Nogle ideer til øvelser der kan klares hjemme

Der er rigtig meget man selv kan gøre for at forebygge skader indenfor golf. Der er også rigtig meget man kan forhindre i at udvikle sig til et problem, hvis man tager ansvar og er tidligt nok ude. Vær proaktiv og erkende at der også skal anden træning til end det at stå på golfbane, for at få en fornøjelig golfsæson.

Kilde:

Cohn MA, Lee SK, Strauss EJ. Upper extremity golf injuries. Bull Hosp Jt Dis. 2013;71(1):32-8.

McCarroll JR. The frequency of golf injuries. Clin Sports Med. 1996 Jan;15(1):1-7.

Jobe FW, Pink MM. Shoulder pain in golf. Clin Sports Med. 1996 Jan;15(1):55-63.

Hovis WD, Dean MT, Mallon WJ, Hawkins RJ. Posterior instability of the shoulder with secondary impingement in elite golfers. Am J Sports Med. 2002 Nov-Dec;30(6):886-90.

Golf udtryk

Kroniske smerter og mindulness

Med inspiration fra bloggen Body in Mind , der udgives af nogle af verdens førende smerteforskere fra Australien og England, fangede artiklen Brug af mindfulness indenfor kronisk smertebehandling min opmærksomhed. Kan det gøre en forskel? Originalteksten på engelsk kan ses her . Artiklen er skrevet af forfatteren til en oversigts artikel omhandlende mindfulness og effekten heraf i hverdagen –specifikt rettet mod kroniske smerter og udgivet i Juni 2015.

Hvorfor er det så interessant og relevant? 

Der er nok ikke mange der ikke har stødt på ordet mindfulness i de senere tider. Der er næsten ingen grænser for udbuddene på aftenskoler, private kurser, offentlige tiltag, kurser af mere eller mindre seriøs karakter. Kan det virkelig passe at mindulness kan være løsningen på så mange forskelligartede problemstillinger som der gives udtryk for fra forskellige sider? Min interesse er indenfor smertebehandlingen, og derfor viderebringer jeg den viden der måske kan hjælpe lidt på vej. Eventuelt være en lille rettesnor til jer der måske overvejer et mindfulness forløb som led i behandlingen af kroniske smerter.

Hvad er mindfulness så for en størrelse?

Du kan prøve at lave en lille test: Google: ”hvad er mindfulness”….. Som du vil opleve er der ikke en definition der dækker begrebet, men der findes rigtig mange udlægninger, forklaringer osv. Det er i sig selv problematisk hvis man skal undersøge effekten af en behandlingsform. Jeg har valgt denne som en neutral definition: ”Mindfulness (smriti) betyder ”at huske”. Objektivt er mindfulness den neutrale og nærværende måde at forholde sig til de fænomener, din krop, følelser og omgivelser møder. Mindfulness er et koncept, der oprindeligt stammer fra buddhismen”

Hvordan definere kroniske smerter ?

Kroniske/langvarige smerter er velkendt indenfor sundhedsvæsnet. Det skønnes at langvarige smertetilstande koster samfundet mere end 8 mia. kroner årligt i forbrug af sundhedsydelser, sygemeldinger og førtidspension. Kroniske smerter har således store omkostninger – menneskelige såvel som samfundsøkonomiske. Kronisk smerte defineres som længerevarende smerte (> 6 måneder), hvilket bidrager til at den kan have store psykiske, sociale og eksistentielle følger. Den er ofte ledsaget af angst og depressive følelser, og kan bidrage til symptomer som energisvigt, fordøjelsesproblemer og søvnforstyrrelser. Derfor vil behandling af smerter af mere kronisk natur i større grad skulle tages hensyn til og behandling af de psykiske, sociale og eksistentielle følgetilstande. Derfor vil det give god mening hvis f.eks mindfulness kunne være en behandlingsmetode til denne gruppe patienter der ofte er hårdt ramt på flere måder i sin hverdag.

Hvilken effekt har mindfulness på kroniske smerter?

Fathima Bawa (praktiserende læge) og hendes kollegaer har kigget på effekten der relatere sig både til den kliniske del (kan man f.eks måle en forskel i smerte eller depressionsniveau) og livskvalitet (f.eks oplever den enkelte at hverdagen er mere overkommelig, acceptere den enkelte hverdagen bedre). De studier man inkluderede skulle som minimum have forløbet sig over 6 uger. Årsagen til patienternes smerter var fibromyalgi, leddegigt, kroniske muskelsmerter, forfejlede rygoperationer og ”blandede årsager”. Generelt var studierne små i størrelse. Desværre ses også et stort frafald, enkelte helt op til halvdelen af de patienter der var med i studiet fra start. Dem der falder fra ser ud til at tilhøre gruppen af patienter med lavt uddannelsesniveau, ældre, svære symptomer og generelt dårlig fysisk formåen.

Var der så en effekt?

  • Der ses ingen ændring i de kliniske fund før og efter (f.eks smerter og depressions mål)
  • Der var en klar forbedring i opfattelsen af at kunne håndtere smerten bedre før og efter et forløb (øgede livskvalitet)
  • Hvis et studie sammenlignede effekten af mindfulness med en inaktiv kontrol gruppe viste mindfulness at have en større effekt, men derimod hvis man sammenlignede med en aktiv kontrol gruppe var der ingen forskel i effekt.

Hvad betyder det så i hverdagen?

Virkningen af mindfulness tyder på at være meget lille i de studier der er lavet. Der er ingen effekt på de kliniske mål. Derimod kan der være en effekt på den enkeltes opfattelse af livskvalitet.

Hvorfor har virkningen så ikke vist sig?

Flere ting gør sig gældende i disse studier. De er små og med stort frafald. Kigger vi på gruppen der falder fra, kan det måske indikere at mindfulness ikke er relevant for ”kroniske smertepatienter som helhed”, men at der er mindre grupper der måske kan drage fordel af mindfulness.

Hvis forventningen er at smerte/depressioner skal formindskes bliver man nok skuffet, da der ikke ses nogen forbedring på den del. Derimod kan det måske indvirke positivt på den enkeltes håndtering / accept af hverdagen. Man kan derfor forvente at ens smerteoplevelse formindskes fordi man bedre kan håndtere hverdagen.  Derfor skal man gøre sig sine mål med indsatsen klar.

Meget få forløb inkluderede heldagspraktik, hjemmeøvelser var dårlig beskrevet, kun to af studierne havde tilknyttet instruktør der havde indblik i kroniske smerter og dens virkemåde. Det betyder så at vi ikke helt ved hvor meget eller lidt der skal til for at gøre en forskel. Muligvis ville personer med faglig indblik i kroniske smerter kunne bidrage til mere end ikke-fagpersoner.

Hvad betyder det for den enkelte kronisk smertepatient?

  • Den enkelte kan forvente at hverdagen muligvis kan håndteres bedre
  • Smerte- og depressionsniveau aftager ikke nødvendigvis
  • Den enkelte skal undersøge området indgående, da der er store forskelle i begrebet mindfulness
  • Der er forskellige metoder indenfor mindfulness – dermed skal man muligvis finde ”den rette” metode. Da mindfulnes kræver indblik i eget liv er dette ikke uvæsentligt.
  • Den enkelte bør muligvis overveje en instruktør / fagperson med indsigt i kroniske smerter og dens håndtering.
  • Mindulness er ikke egnet for alle med kroniske smerter.

Vil du læse lidt mere om holdninger til mindfulness generelt kan de eventuelt starte her : Mindfulness: mirakelkur eller opium for folket?

Kilder:

Bawa et al. Does mindfulness improve outcomes in patients with chronic pain? Systematic review and meta-analysis. Br J Gen Pract 2015;DOI: 10.3399/bjgp15X685297

Baer R. Mindfulness training as a clinical intervention: a conceptual and empirical review. Clin Psychol Sci Pract 2003; 10: 125–143.