Triatlon Svømning

Flertallet af overbelastningsskader indenfor triatlon sker i disciplinerne løb og cykling, men ses også i svømmedisciplinen. De fleste triatleter svømmer fri fordi det er hurtigst, og giver mulighed for at løfte hovedet fri af vandet for at pejle svømme retningen. Skaderne er som oftest lokaliseret til skulderen.

Afgørende for effektivitet af svømmetaget er teknikken. Den erfarne svømmer er i stand at udvikle kraften fra nedre mave / ryg regionen (også kaldet ”core” muskulaturen). Core muskulaturen er betydelig stærkere og mere udholden end selve skulderen, og skal derfor integreres i svømme teknikken.

Ved at udnytte styrken her, sammen med en rulle bevægelse, udnyttes kraften bedre og skulderen aflastes derfor tilsvarende. Nybegynderen uden tilfredsstillende teknik vil bruge skulderen mere isoleret i svømmetagene, og dermed være i en større risiko for at overbelaste skulderen.

En af grundene til at der muligvis ikke er så mange skader i svømmedisciplinen er, at der ikke trænes så meget i svømning som de andre discipliner. Grundene hertil angives ofte som:  Besværligt at finde en svømmehal, uhensigtsmæssige åbningstider i relation til arbejde, studier eller familie. Desuden er teknikken svær og tidskrævende at lære. Det er nemmere at tage sko på eller at hoppe op på cyklen.  Dernæst er tids forbruget under konkurrencen også minimal, sammenlignet med tidsforbruget på cykling og løb. På de korte distancer (sprint) varer svømmeturen ca. 17% af den totale tids forbrug (ca. 10 minutter), og på de lange distancer (Ironman) ca. 10% af den totale tids forbrug (55 minutter). Tiderne her er for veltrænede atleter.

Det kunne dog give god mening at bruge mere tid på svømning. Studier har vist at overbelastningsskaderne der bliver pådraget under løb og cykling muligvis kan skyldes en summation (ophobning) af belastninger i disse discipliner. Det ses ikke under svømning, og derfor kan svømning anvendes som aktiv aflastning mellem cykel og løbetræning.

Overbelastningsskaderne i svømning skyldes gentagende ensformige bevægelser der hele tiden laver små skader på vævet, og som udvikler sig hvis ikke der er tilpas med restitution mellem træningspassene. Studier har vist at top triatleter foretager ca. 500 000 svømmetag med hvert arm per år. Det er trods alt en del.

Årsagen til de fleste skulderskader skal findes i en ustabil skulder eller det der kaldes indeklemnings syndromet (impingement), eller et samspil mellem disse tilstande.

Impingement:

De sener der oftest afklemmes under svømning er supraspinatus og bisceps senerne, som oftest supraspinatus. Årsagen ses ofte som voldsom øgning i trænings volume herunder intensitet.

Behandlingen er først og fremmest at finde årsagen til overbelastningen. Er det dårlig teknik eller trænings doseringen der kan være årsagen. Det skal tilpasses, hernæst kan det være nødvendigt med aflastning og specifik træning af skulder muskulaturen med det formål at stabilisere skulderleddet. Er der voldsom inflammation kan anden behandling komme på tale.

Bisceps tendinitis:

Bisceps senen kan irriteres når den gentagene gange skal passere under kravebenet undervejs i svømmetaget. Er senen fortykket vil den med tiden komme ”i klemme”, og inflammationen vil forværres.

Årsagen kan også skyldes, at skulderen som helhed er svag og dermed bliver overarms knoglen muligvis presset op i skulderleddet under afviklingen. Det medfører mindre plads mellem hovedet på overarms knoglen og kravebenet, som igen medfører at senen der skal passere i mellerummet kommer i klemme.

Behandling er igen afdækning af årsagen, specifik øvelse program og eventuel medicinsk behandling hvis der er stor inflammation.

Instabilitet:

Instabilitet omkring skulderen hos svømmere er velkendt. Det er vigtigt, at det konstateres så hurtigt som muligt. Symptomerne på en ustabil skulder er ofte begyndende vedvarende smerter efter svømning. Måske først som ubehag, og så en langsom overgang til smerter.

Der findes flere tilgange til den ustabile skulder, men som udgangspunkt kan følgende retningslinjer være gode at følge:

  • Undgå smerteprovokerende aktivitet
  • Muligvis kan inflammationsdæmpende medicin i en kort periode komme på tale
  • Is til smertestilling
  • Stræk øvelser omkring ledkapslen
  • Styrke træning af muskulaturen omkring selve skulderleddet
  • Generel styrke af øvre ryg og skulderblade

Skal man forebygge bedst muligt, er det nødvendigt at arbejde med svømme teknikken, dernæst indikerer flere studier, at det er relevant at træne ”core muskulaturen”. Specifik træning af skuldermusklerne omkring leddet og fokus på skulderbladets funktion og stabilitet.

At kende symptomerne på en begyndende overbelastning og aflaste hurtigst muligt er bedste medicin i længden. Føre dagbog, være opmærksom på årsags sammenhænge, samt opsøge hjælp inden det er for sent. Det måtte være sig med hensyn til teknik eller anden faglig bistand med hensyn til udredning af smerten, eller udarbejdelse af egnet styrkeprogram til skulderregionen.

Dansk Triatlon Forbund

DGI Triatlon

Kilde:

Bertola et al. Profile of injures prevalence in athletes who participated in SESC Triathlon Caiobá-2011. Acta Ortop Bras. 2014; 22(4): 191–196.

Zwingenberger et al. An epidemiological investigation of training and injury patterns in triathletes. J Sports Sci. 2014;32(6):583-90

Bales and Bales. Swimming Overuse Injuries Associated With Triathlon Training. Sports Med Arthrosc Rev 2012;20:196–199

Triatlon Cykling

Skader med relation til cykling udgør ca. 20% af alle skader indenfor triatlon sporten. Skader rapporteres skyldes som oftest enten overbelastning eller dårlig teknik. Kigger vi på de regioner der oftest medfører problemer så er det ryggen, knæ, nakken og achillessenen.

Overvejelser om cykel og teknik:

Tilpasning af cyklen afhænger af hvilken cykel der anvendes: er det en triatlon cykel eller en racercykel. Det at vælge cykel er en videnskab i sig selv. Valg af cykel afhænger af formål, kroppens statur og ikke mindst økonomi. Du skal dog være opmærksom på at indstillingen er anderledes om du vælger en tri-cykel eller racercykel. Du kan se på billedet forneden at kørestillingen er anderledes, og dermed er belastningen også anderledes.
triathlon cykel rød racer cykel sort

Er du i tvivl om hvad du skal vælge og hvilke muligheder der måtte være, opsøge eventuelt den lokale triatlon klub og spørge om råd. Gøre dig klart hvilke mål du har med sporten, hvilken afstande skal du ud på, hvilken budget du arbejder ud fra og skal den eventuelt bruges til andet end triatlon.  Måske kan der arrangeres en afprøvning. Du kan finde de lokale klubber her Dansk Triatlon Forbund eller DGI. Er du erfaren er måske nødvendigt med at opsøge ekstern bistand til vurdering og tilpasning.

Skader i forbindelse med triatlon cykling

En enkelt studie har fulgt triatleter der konkurrere på ironman distancen, og her ses at op mod 54% af dem havde haft skader. Årsagen hertil formodes at være de antal timer der skal trænes for at kunne gennemfører en ironman konkurrence.

Akutte skader er ikke ukendt indenfor cykling. Det kan ikke undgås at man kan komme ud for uheld undervejs, men også de akutte skader kan til en vis grad forebygges ved at anvende cykelhjelm, overholde færdselsregler, være opmærksom i trafikken, være synlig i trafikken blandt andet.

Overbelastningsskaderne skal derimod håndteres på en anden måde, og er man opmærksom på symptomerne kan man ofte klare problematikken selv – inden det bliver til et længevarende og frustrerende problem. Nogle af de typiske overbelastningsskader bliver gennemgået i det efterfølgende.

Forreste knæsmerter

Forreste knæsmerter er den mest kendte gene. Smerten fornemmes ofte som ”inde bagved knæskallen” eller i senerne omkring knæet. Smerten begynder oftest når man harcyklet i en periode, og smerten forværres jo længere tid man cykler. Smerten kan forværres ved trappegang eller hvis man sidder stille med bøjede knæ i længere tid (i biografen eller på bagsædet i en bil).

Irritation af knæskalssenen (patellar senen)

Knæskalssenen kan meget let irriteres når der cykles med høje gear, cykling i meget bakket terræn eller hvor der stås meget i pedalerne. Det at man står i pedalerne gør at det stort set kun er musklerne på forsiden (quadriceps) der arbejder når pedalen trædes ned, og stort set ingen aktivitet når pedalen skal op igen.

Irritation af knæstrækkersenen (quadriceps senen)

Dette opleves ikke så ofte med ses typisk hos deltagere over de 40. Smerten mærkes hvor senen hæfter sig på øverste kant af knæskallen. Det kan nogle gange forveksles med irritation af den store sene der forløber på udvendig side af benet (tractus iliotibialis) eller forreste knæsmerter.

Irritation af tractus ilitibialis (løber knæ)

Smerten mærkes på udvendig side af knæet. Forværres ofte ved løb eller gang op ad bakke, et stykke ind i løbe eller cykleturen kan smerten langsom begynde og langsom forværrer.

Achillessene problematik

Smerter svarende til achillessenen er meget kendt indenfor cykelsporten. Det kan skyldes uvant tråd i pedalen hvor hælen kommer under pedal niveau i nederste stilling af pedal trådet. Den stående stilling i pedalerne øger stress på senen på vej op ad bakker, eller at cykle i lav kadence (stor belastning) kan medfører gener.

Rygsmerter

Rygsmerter blandt cyklister er meget almen forekommende. Helt op mod ca 70 % af alle triatleter, især på de lange distancer oplever rygsmerter. Årsagen kan muligvis findes i kørestillingen. Som oftest varer smerten dog kun kortvarigt. Mellem 54 og 63 % oplever smerten varer mindre end syv dage. 20% af triatleterne undersøgt har haft smerter der varer i mere end 3 måneder. Varer smerten i mere end tre måneder er det nødvendigt med en faglig vurdering af årsagen hertil.

Nakkesmerter

Nakkesmerter kendes hos ca. 50% af triatleterne. Nakkesmerter ses oftest hos atleter der tidligere har haft skader. Den mest aerodynamiske stilling på cyklen belaster også nakken i høj grad, da man skal være så lav og flad som muligt – men det kræver en stor bagover bøjning i nakken for at kunne se frem for sig. Denne stilling belaster især de tre øverste nakke hvirvler, der medfører muskel relateret belastning og kan være årsag til hovedpine af spændings hovedpine typen.

Andre gener

Gener fra håndled og albuer er ikke ukendt på baggrund af vedvarende tryk på styret i måske fastlåste stillinger. Ændre siddestilling undervejs, måske kan handsker mindske trykket, tape omkring styr, puder på styr der kan aflaste og mindske trykket er muligheder. Gradvis tilpasning af belastning over tid er nødvendigt.

Det er vigtigt at respektere kroppens signaler, hvis overbelastningsskaderne skal forebygges. Er man bevidst omkring disse kan man som oftest komme problematikken i forkøbet. Er man usikker eller har smerterne varede i længere tid – så bør du opsøge faglig bistand til udredning af problematikken, daspecifik behandling måske er nødvendigt, måske skal teknikken tilpasses eller muligvis er træningsmængden ikke optimalt. Føre eventuelt dagbog.

Ønsker du at læse mere om eventuelle årsager og  behandlingsmuligher kan du kigge forbi …www.fysnet.dk…….(link når klar)

Kilder:

Deakon. Chronic Musculoskeletal Conditions Associated With the Cycling Segment of the Triathlon; Prevention and Treatment With an Emphasis on Proper Bicycle Fitting. Sports Med Arthrosc Rev 2012;20:200–205

Manninen and Kallinen. Low back pain and other overuse injuries in a group of Japanese triathletes. Br J Sports Med 1996;30:134-139

Triatlon Overbelastning

Triatlon eller triathlon er en multisportsgren og olympisk disciplin bestående af svømning, cykling og løb i netop denne rækkefølge.Det første triatlonstævne blev afholdt 4. september 1921 i Marseille i Frankrig.Triatlon, som det kendes i dag, stammer fra San Diego i Californien i USA. Den olympiske distance består af 1500 m svømning, 40 km cykling og 10 km løb. Disse distancer er valgt, fordi de allerede var på OL-programmet inden for de respektive sportsgrene. Dansk Triatlon Forbund  blev stiftet d. 4. august 1984. Forbundet har i dag godt og vel 8000 medlemmer. DGI tilbyder også muligheden for at dyrke triatlon.

I takt med at det er ”in” at afprøve grænser i form af f.eks. ultralløb, triatlon, maraton osv. er her et skriv om hvad man skal være opmærksom på for at undgå overbelastnings skader i netop triatlon. Er du nybegynder vil jeg foreslå du opsøger en lokal klub med hensyn til opstart og vejledning, især hvis ikke du har dyrket idræt før eller at der er discipliner indenfor triatlon du ikke har trænet før, f.eks. svømning. Det gælder om at tilpasse belastningen, herunder teknik i de forskellige discipliner.

I første omgang kigger vi på overbelastning generelt, og efterfølgende vil vi koncentrere os om de mest gængse skader indenfor hvert disciplin.

Fordelen ved at dyrke triatlon er at du er i stand til at veksle mellem 3 forskellige idrætsgren, dermed er det muligt at belaste kroppen i forskellige idrætsgrene og variere træningen. Belastningen bliver dermed ikke så ensformigt, sammenlignet med hvis f.eks. du kun dyrkede løb. Det medfører så også at kigger vi på skades hyppigheden i triatlon er den under det vi normalt seer ved løb alene, men en anelse over cykling og svømning hvis vi seer på den enkelte idræt isoleret. Faren består så i at der skal trænes meget for at kunne beherske tre discipliner – dermed er kunsten at tilpasse mængden.

Hvordan styrer du så din belastning?

Det vigtigste er i første omgang at kende symptomerne på en begyndende overbelastning. Dernæst er det vigtigt at tilpasse belastningen hurtigst muligt.

Gængse kendte tegn på begyndende overbelastning som du skal være opmærksom på:

  • Hurtig vægttab uden grund
  • Langsomme træningstider og tider der i en længere periode er under det forventede
  • Manglende appetit
  • Øgede irritations tærskel, generelt dårlig humør eller humør svingninger
  • Depression eller usædvanlig træthed flere dage i træk
  • Manglende koncentrations evne eller evnen til at kunne fokusere på en opgave, især hvis det omfatter opgaver som tidligere har kunne klares uden besvær
  • Vedvarende muskel smerter der ikke spontant aftager efter træning / konkurrence
  • Dårlig søvn kvalitet, da træning normalt forbedre søvn kvaliteten.
  • Øgede sygdoms frekvens – ofte forkølet, influenza mm.
  • Nedsat lyst til træning
  • Vedvarende små skader som man ikke kan komme over som normalt
  • Forhøjet hvile puls
  • Forhøjet puls ved let belastning

De ovenfor nævnte symptomer kan også skyldes andre sygdomme eller situationer i hverdagen. Opsøge derfor læge hvis du er i tvivl om årsagen, for det kan også have andre årsager end overbelastning.

Håndtering af overbelastnings symptomerne

Årsagen til overbelastningen skal findes. De behøver nødvendigvis ikke kun at være træningsmængden. Træning til triatlon kræver meget tid og disciplin hvis man ønsker at dyrke det på et rimeligt niveau. Det er ikke unormalt at træning til ironman distancen kræver i gennemsnit ca. 8 timers træning om ugen, hvorimod den halve distance kan ”nøjes med” ca. 6 timers træning om ugen.

Det er derfor vigtigt at se på helheden: hvor mange timer bruges der på træning, hvordan hænger det sammen med arbejdstider, hvordan hænger det sammen med familien, hvordan hænger det sammen med de sociale forpligtigelser, hvordan hænger sammen med eventuel uddannelse, hvordan er træningsprogrammer skruet sammen, er der tid til tilpas med søvn og indtager du den nødvendige kost der kan kompensere for den øgede energi forbrug. Føre eventuelt dagbog sådan at du kan få et overblik.

Du har nu indblik i symptomerne og forhåbentlig en ide´ om årsagen. ”Behandlingen” er nu at skærer ned på belastningen, det hjælper ikke at forsøg at presse dig selv mere – tværtimod. Det betyder heller ikke at holde pause – det betyder at tilpasse.

Du skal regne med at skulle aflaste i ca. 3-4 uger ved begyndende symptomer. Det er også nødvendigt med en systematisk tilgang til problematikken, ellers bliver det svær at styre. Der findes flere modeller til at håndtere det vi kender som ”stige princippet” i dette tilfælde består hvert trin på stigen af syv dage, da metoden er også  kendt som  ”Rule of Sevens” (Syv dages reglen).

Rule of Sevens:

  • Syv dage hvor du afholder dig helt fra den aktivitet der medfører problematikken. Brug tiden på ”cross training”, dvs. træne de andre muskel grupper.
  • Hvis man er symptomfri, bruger man de næste syv dage på at langsom vende tilbage til den aktivitet der har voldt problemer
  • Fortsat symptomfri efter disse syv dage, fortsætter man til næste fase, øges belastningen gradvis de næste syv dage indtil fuld belastning kan tåles.
  • Kommer der tilbagefald under en syv dages periode, vender man tilbage til programmet fra de foregående syv dag – med andre ord en trin ned på syv dages stigen.

Alternativet er total pause i 3-4 uger, men erfaringsmæssigt er det ”ikke en mulighed” hos idrætsfolk, og strengt taget heller ikke nødvendigt, hvis man forstår princippet i at aflaste det overbelastede men fortsat mulighed for at træne det der ikke er overbelastet. Man vil ofte selv kunne håndtere en begyndende overbelastning på denne måde. Netop det faktum at man kan variere mellem tre sportsgrene, åbner muligheden for at træne fortsat med omtanke.

Lykkes det ikke, vil det være relevant at opsøge faglig bistand: det kan være skaden skal behandles på en anden måde, det kan skyldes at årsagen skal findes i teknikken – og der er behov for yderligere vejledning i teknikken, er cyklen ikke indstillet korrekt – kan der være behov for hjælp til det. Skyldes manglende tid pga. familie, arbejde eller andet – må du forholde dig til det, for alle impliceret parters skyld.

Læse mere om specifikke problemer og behandlings muligheder her

Kilder:

Krehmer and Schwartz. Overtraining Syndrome: A Practical Guide. Sports Health.2012;4(2):128-138

Bales et al. The Triathlon Tips From the Top: Practical Tips for Racing and Training for a Triathlon. Sports Med Arthrosc Rev 2012;20:237–238

Bales and Bales. Training on a Knife’s Edge: How to Balance Triathlon Training to Prevent Overuse Injuries. Sports Med Arthrosc Rev 2012;20:214–216

 

Akutte rygsmerter

 backpain

Hjælp til selvhjælp (små øvelser du kan begynde med)

Hvor hyppigt er rygsmerter?

Smerter i ryggen er meget almindeligt. 60-80 % af befolkningen får rygsmerter en eller flere gange i livet. Over en 12 måneders periode har ca. 50 % af befolkningen haft rygsmerter, og til enhver tid angiver 8-15 %, at de har ondt i ryggen. Rygsmerter er altså en folkesygdom. Rygsmerter kan være akutte eller kroniske. Akut betyder, at smerterne varer i mindre end tre måneder. Mange har flere episoder med akutte rygsmerter i løbet af livet.

Hvordan opstår smerterne?

Man kan i de fleste tilfælde ikke fastslå nøjagtigt, hvor smerterne kommer fra. Som oftest drejer det sig om helt ufarlige tilstande, ofte kaldt lumbago eller “hekseskud”. Det kan dog gøre meget ondt. I nogle tilfælde kan rifter eller sprækker i bruskskiver irritere små nerveender i yderkanten af bruskskiverne. Der kan også være prolaps med tryk på og irritation af en nerverod. I en for snæver nerverodskanal kan nerveroden komme i klemme på grund af slid og aldersforandringer (særligt omkring sideleddene). Ofte vil musklerne trække sig sammen og blive hårde, og dette kan give smerter. Slidgigt i facetleddene, facetledsartrose, mellem hvirvellegemerne i ryggen vil formentlig også i en del tilfælde kunne give kliniske gener fra ryggen i form af smerte. Det er dog vanskeligt at angive en sikker sammenhæng mellem smerter og røntgenologiske forandringer.

I sjældne tilfælde kan der være andre sygdomme, som er årsag til rygsmerterne. Det kan f.eks. være brud i ryggen, svulster eller infektioner/reumatisk betændelse. Dette omfatter kun nogle få procent. Ud fra dette kan man inddele årsager til rygsmerter på følgende måde:

Almindelige rygsmerter eller lumbago (80-90 %). Nerverodssmerter med udstråling nedenfor knæet, oftest på grund af prolaps eller snæver nerverodskanal (10 %). Sjælden sygdom som f.eks. svulst, brud, reumatisk sygdom (1-5 %)

Hvornår bør man opsøge hjælp?

Selv om smerterne er stærke, er de sjældent udtryk for noget alvorligt. Man bør dog søge hjælp hvis:

Man føler sig utryg ved, hvad det kan være

Smerterne er stærke, og man ikke har tilstrækkelig effekt af smertestillende tabletter eller ved aflastning af ryggen

Man behøver en sygemelding, eller smerterne ikke hurtigt aftager

Man har nedsat muskelkraft i benene

Man får problemer med vandladningen eller bliver følelsesløs i skridtet. Dette kan skyldes en stor prolaps, som skal opereres indenfor 24 timer og således kræver akut indlæggelse

Man har haft ufrivilligt vægttab eller føler sig generelt syg

Hvad kan man selv gøre?

Ryggens helning stimuleres bedst ved, at man er mest muligt i normal aktivitet. Man bør derfor genoptage sine dagligdags aktiviteter og job så hurtigt som muligt. Måske kan delvis eller aktiv sygemelding være en løsning. Det er ikke skadeligt eller farligt, at man er i aktivitet, selvom det gør ondt

Man bør ligge mindst muligt. Smerterne kan dog indimellem være så stærke, at det er nødvendigt at ligge ned. Dette gælder især ved nerverodssmerter. Men pas på at sengelejet ikke bliver langvarigt. At ligge i sengen er i sig selv ikke behandling, og ryggen helbredes ikke af at ligge i sengen

Smerterne kan ofte lindres effektivt med receptfri medicin, som man tager med korrekte intervaller

Prøv at have en optimistisk holdning til, at det vil komme til at gå godt, og at det ikke er farligt. Sammen med fysisk aktivitet stimulerer det kroppens evne til at læge sig selv

Hvad kan lægen eller anden behandler gøre?

Punkterne nedenfor tilpasses til den enkelte person:

Man bør undersøges for, om det er almindelige rygsmerter eller nerverodssmerter på grund af prolaps eller snævre forhold i ryggen. Det skal også udelukkes, at der ikke er tale om en alvorlig sygdom

I nogle tilfælde skal man have taget blodprøver og røntgenbillede. Men røntgen er ikke rutinemæssigt nødvendig, – kun når smerterne er næsten uforandrede efter 4-6 uger. Dette gælder både almindelige rygsmerter og nerverodssmerter/mistanke om prolaps. Røntgen kan kun påvise årsager til rygsmerter hos et mindretal, og man bør ikke udsættes for unødvendig røntgenstråling.

Forklare hvilken slags tilstand, der er tale om og give råd om, hvad man selv kan gøre

Udskrive tilstrækkeligt med smertestillende medicin, hvis paracetamol eller anden håndkøbsmedicin ikke er nok

Vurdere om man kan passe job eller tilrettelægge dette i samarbejde med arbejdsgiver. Delvis eller aktiv sygemelding kan være nødvendigt. De, der er i stand til at klare almindelig aktivitet, inklusiv arbejde, får det hurtigt bedre

Vurdere om man kan have nytte af manipulationsbehandling, hvis man ikke får det bedre efter ca. 1-2 uger. En sådan behandling gives af en kiropraktor eller fysioterapeut med specialuddannelse i manuel terapi. Behandlingen kan lindre smerte og medvirke til, at man fungerer bedre

Vurdere om det er nødvendigt med MR-scanning, hvis man har nerverodssmerter. Det gælder kun få procent, og hovedsagelig hvis man overvejer operation

Vurdere om det er nødvendigt med operation, hvis man har nerverodssmerter. Det gælder kun nogle få procent. De fleste får det hurtigt bedre og har ikke behov for operation

Vurdere om det efter nogen tid (ca. 4-6 uger) bliver nødvendigt med et øvelses- eller aktivitetsprogram hos en fysioterapeut eller anden behandler

Følge op med kontroller for at se, at det går den rette vej. Hvis man ikke kan genoptage sine vanlige aktiviteter, kan det blive nødvendigt at revidere sin livssituation

Hvis man har betydelige, langvarige smerter i mere end 8-12 uger, kan det være nødvendigt at blive henvist til en rygklinik eller specialist

Hvordan er langtidsudsigterne?

De allerfleste mennesker med akutte rygsmerter vil, med eller uden behandling, være raske eller få det betydeligt bedre efter få uger. Har man nerverodssmerter, tager det ofte længere tid, måske flere måneder. En del får tilbagefald i løbet af 1-2 år. Mange har lidt ondt indimellem, uden at det betyder noget farligt eller unormalt. Kunsten er at lære at mestre smerterne.

Kilde

Sundhed.dk

Almene Smerter

Tankevækkende tal:

  • 20 % af den voksne danske befolkning har kroniske smerter
  • Hvert år kommer der ca 6000 – 7000 nye smerte patienter til i Danmark
  • Det anslås at der går 1 million arbejdsdage tabt hvert år i Danmark pga. smerter i Danmark
  • Smerter er hyppigste årsag til lægekontakt

Den internationale definition på smerter lyder sådan her:Hvis vi skal holde os til den officielle definition så lyder definitionen sådan her:

”Smerte defineres som en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som forbindes med aktuel eller mulig vævsskade, eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan oplevelse. ”

Hvad betyder det?

Smerte er en ubehagelig fysisk og følelsesmæssig oplevelse, som fortæller dig, at din krop trues af eller udsættes for skade. Smerte kan også opstå uden, at en beskadigelse af kroppen nødvendigvis kan påvises.

Smerte opleves forskelligt fra person til person – et spark over skinnebenet opleves nødvendigvis ikke lige smertefuldt to personer i mellem. Det skyldes at smerter består af både fysiske og følelsesmæssige elementer, og dermed opleves smerter forskelligt. Hos den enkelte person kan smerten også opleves anderledes afhængig om det er en ”overskuds” eller ”underskuds” dag. Smerteoplevelsen afhænger også af om du har haft smerte i længere tid eller det er nyopstået. Graden af smerter er altså det samlede resultat af selve situationen hvori det sker, tidligere erfaringer med smerter, nuværende livssituation, social baggrund og sindstilstand for at nævne nogle af de faktorer der spiller ind.

Smerte kan derfor være vanskelig at håndtere for alle såvel professionelle behandlere, som de der har smerter. Smerter er nemlig en personlig oplevelse, og kan derfor ikke måles med et ”smertemåler” og sammenlignes med naboens.

Har smerter konsekvenser i hverdagen ?

Ja det har det i høj grad. Smerter i længere tid medfører for eksempel træthed, nedsat koncentrationsevne, nedsat hukommelse, humørsvingninger, nedsat fysisk funktionsevne. Fortsætter smerterne i lang tid nok påvirker det ofte økonomien hvis man mister sit arbejde og socialt samvær med venner og familie påvirkes. Smerter kan være svære at tale med andre om – fordi de kan ikke ses, smerter er personlige, smerter kan medføre stress og nedtrykthed. Vi ved fra forskningen at mennesker med langvarige smerter kan risikere man at blive socialt isolerede, miste deres identitet og få meget nedsat livskvalitet. Der er derfor mange vigtige og gode grund til at forhindrer smerter i at blive langvarige / kroniske så ens livskvalitet ikke bliver påvirket.

Klinikken har stor ekspertise og erfaring inden for smertebehandling og kan tilbyde smertebehandling til både akutte og kroniske smerter. Smertebehandling kan bestå og består ofte af mange forskellige tiltag, der tilpasses patientens særlige og unikke situation. Afgørende er en grundig samtale medefterfølgende udredning af den særlige situation den enkelte befinder sig i og en drøftelse af hvorledes smerterne kan behandles og håndteres.

Smertebehandling omfatter mange forskellige elementer som f.eks akupunktur, manual terapi, massage, træning, information om smertehåndtering, hjælp til selvhjælp afhængig af situationen. Du kan se mere om hvad klinikken har at tilbyde her.

Vil du læse lidt mere om smerter fra en videnskabelig, men lettilgængelig synsvinkel har nogle af verdens førende smerteforskere tilknyttet Aalborg Universitet, nemlig professor Lars Arendt-Nielsen og Thomas Graven-Nielsen skrevet om smerter:

Hvad gør mest ondt: at føde eller få et spark i skridtet

Du kan blive overfølsom for smerte

Rødhårede reagere anderledes på smerter

Kilder:

Troels Staehelin Jensen, Jørgen B. Dahl ,Lars Arendt Nielsen. Smerter -baggrund, evidens og behandling. FADL’s Forlag, 2013.                             ISBN: 9788703059082

Adriaan Louw, Emilio Puentedura .Therapeutic Neuroscience Education. (2013)International Spine and Pian Institute. ISBN: 978-0-9857186-4-0

Dr David Butler & Prof Lorimer Moseley . The Explain Pain Handbook ProtectometerNOI Group Publications; first edition edition (2015).         ISBN-13: 978-0975091098

Dr David S. Butler and Prof G. Lorimer Moseley.Explain Pain 2nd Edn. Noigroup Publications (2013). ISBN: 978-0-9873426-6-9

Smerte typer

Smerter kan være svære at håndtere og behandle i hverdagen, da de ikke altid er nemme at diagnosticere, og dermed finde årsagen. Der findes nemlig flere forskellige typer smerter, og de ”snakker” ofte ind over hinanden. Et kendt eksempel er hjertet der kan give smerter ud til venstre arm. Men en smertefuld skulder eller nervetryk i nakken kan også forårsage smerter ud i armen. Derudover kan der selvfølgelig også være en skade i armen, der er årsagen til smerten.

Hvis en virksom behandling skal iværksættes, så skal årsag og dermed de korrekte strukturer behandles. Det lykkes ofte kun via et velfungerende samarbejde mellem dig, fysioterapeuten og lægen.

Hvilke smerter ses her i klinikken ?

Nociceptiv smerter

Hyppigst møder jeg smerten der benævnes ”nociceptiv smerter”. Disse smerter stammer fra vores muskler, knogler, led, hud og slimhinder. Smerterne udløses i forbindelse med skader på vævet. Smerterne er ofte lokaliseret til ét bestemt område. Bevægelse af området kan forværre smerten eller få smerten til at aftage. Smerten beskrives oftest som trykkende, borende eller murrende.

Neuropatiske smerter

Hernæst er det de ”neuropatiske smerter” og de skyldes en skade i nervesystemet. Det kan være en diskusprolaps der klemmer på en nerve i ryggen eller nakken eksempelvis. Neuropatiske smerter kan i nogle tilfælde omfatte mere eller mindre hele nervesystemet. Det ses som eksempelvis følgeskader efter overforbrug af alkohol, sukkersyge eller cancer. Smerten beskrives ofte som brændende, stikkende, sovende, prikkende eller jagende.

Visceral smerter

Det jeg seer mindst af, er ”visceral smerter” der stammer fra de indre organer, f.eks vores lever, nyre, lunger eller hjerte. Smerten opleves ofte diffus og svære at udpege nøjagtigt. Smerten kan nogle gange opleves et stykke fra selve problemet, her er hjertet igen eksemplet med smerter til venstre arm eller hals regionen. Diffuse og borende smerter bruges ofte til at beskrive denne form for smerte.

Andre årsager til smerter

Udover disse konkrete eksempler kan f.eks. stress, udbrændthed, manglende søvn, mobning og vedvarende hovedpine også udløse smerter. Smerter som ikke kan ses på scanning eller røntgen billeder, men derfor findes de alligevel ofte i hverdagen i alle aldersgrupper. En smertetype der ofte er belastende for den enkelte, da omgivelserne kan have svært ved at se og forstå man har smerter – da det ikke kan ses på f.eks. en scanning. Jeg hører derfor ofte udtrykket : ”Jeg vil hellere gå med en arm i gips , for det kan folk åbenbart forstå”. Det er også denne patient gruppe der ofte bliver kastebold i systemet mellem diverse sagsbehandlere, instanser eller specialister fordi at smertens årsag ikke kan ses eller nødvendigvis forklares. Men derfor er den virkelig nok, men accepten blandt andre kan ofte være lille.

Smerterbehandling

Behandlingen af disse forskellige typer smerter er også meget forskellige. Nervesmerter der forårsages af et nerve tryk skal håndteres anderledes end smerter, der opstår som følge af stress.

Som erfaren fysioterapeut har jeg patienter med smerter, der i stor grad prægede deres hverdag  og jeg har været i stand til at hjælpe. For at blive endnu mere kvalificeret har jeg taget supplerende uddannelse i håndtering af smerter, i særlig grad smerter, der har været der i lang tid.

Jeg kan være behjælpelig med udredning af disse smerter, og være med til at finde en egnet løsning til netop dit problem. Det sker ofte i samarbejde med egen læge eller speciallæge, da det er lægen der har den medicinske viden, og muligheden for at iværksætte relevante supplerende undersøgelser, hvis der måtte være behov herfor.

Kilder:

Troels Staehelin Jensen, Jørgen B. Dahl ,Lars Arendt Nielsen. Smerter -baggrund, evidens og behandling. FADL’s Forlag, 2013. ISBN: 9788703059082

Adriaan Louw, Emilio Puentedura .Therapeutic Neuroscience Education. (2013)International Spine and Pian Institute. ISBN: 978-0-9857186-4-0

Dr David S. Butler and Prof G. Lorimer Moseley.Explain Pain 2nd Edn. Noigroup Publications (2013). ISBN: 978-0-9873426-6-9

Dr David Butler & Prof Lorimer Moseley . The Explain Pain Handbook ProtectometerNOI Group Publications; first edition edition (2015). ISBN-13: 978-0975091098